Budskaber til de unge

137. — Kristelig opførsel og høflighed.

Guds folk lægger sig alt for lidt efter at udvikle kristelig omgang og selskabelighed. Denne gren af opdragelsen bør ikke forsømmes eller tabes af syne ved vore skoler. Eleverne bør undervises om, at de ikke er uafhængige individer, men at hver enkelt er en tråd, der skal slutte sig til andre tråde for at væve et mønster. Denne undervisning kan intet steds gives på en mere effektiv måde end i skolehjemmet. Der har eleverne hver dag anledninger, som, hvis de benyttes, i høj grad vil bidrage til at udvikle de selskabelige træk i deres karakter. Det står i deres egen magt således at benytte deres tid og anledninger til at udvikle en karakter, som vil gøre dem glade og nyttige. De, som lukker sig inde i sig selv og som er uvillige til ved venlig omgang at være til velsignelse for andre, går glip af mange velsignelser; for ved indbyrdes kontakt opnår menneskesindet afslibning og dannelse; ved selskabelig omgang stiftes der bekendtskab og venskab, der fører til en hjerternes enhed og til en kærlighedens atmosfære, som er velbehagelig i himmelens øjne. BTU 245.5

Navnlig bør de, der har smagt Kristi kærlighed, udvikle deres selskabelige evner; for at de på denne måde kan vinde sjæle for Frelseren. Kristus bør ikke skjules inde i deres hjerter, indelukkes som en eftertragtet skat, hellig og liflig, til glæde blot for dem selv; ej heller bør Kristi kærlighed lægges for dagen kun over for dem, der behager dem mest. Eleverne kan oplæres i den kristelige egenskab at kunne vise venlig interesse og en selskabelig indstilling over for dem, der mest behøver det, selv om de måske ikke er deres egne udvalgte venner. Jesus viste altid og alle vegne en kærlig interesse for mennesker og spredte lyset af en glad gudsfrygt omkring sig. Eleverne bør oplæres til at følge i hans spor. De bør oplæres til at vise kristelig interesse, sympati og kærlighed over for deres unge kammerater og forsøge at lede dem til Jesus. Kristus bør være i deres hjerter som en kilde af vand, der vælder frem til evigt liv, til vederkvægelse for alle, de kommer i berøring med. BTU 246.1

Det er denne villige, kærlige tjeneste for andre i nødens stunder, der regnes som dyrebar hos Gud. Således kan eleverne endog i skoletiden være levende missionærer for Gud, hvis de er tro mod deres bekendelse. Alt dette vil kræve tid; men tid således anvendt er fordelagtigt udnyttet, for på denne måde lærer eleverne, hvordan kristendommen skal fremstilles for verden. BTU 246.2

Kristus undslog sig ikke for at færdes blandt andre i venlig omgang. Når farisæere eller toldere indbød ham til gæstebud, tog han imod indbydelsen. Hvert ord, han udtalte ved sådanne lejligheder, var en duft af liv til liv for hans tilhørere; for han benyttede tiden ved middagsmåltidet som en anledning til at meddele mange dyrebare lærdomme, som var afpassede efter deres behov. Således lærte Kristus sine disciple, hvordan de skulle forholde sig, når de var sammen med dem, der ikke var religiøse, såvel som med dem, der var det. Ved sit eget eksempel lærte han dem, at når de var med ved en offentlig sammenkomst, behøvede deres samtale ikke at være af samme art, som den man i almindelighed førte ved disse anledninger. — Testimoniums for the church, 6 bind side 172. 173. BTU 246.3