Budskaber til de unge

136. — Elskværdige i vor opførsel for at frelse andre.

Kristi eksempel ved at gøre menneskehedens interesser til sine burde efterfølges af alle, der prædiker hans ord, og af alle, der har modtaget hans nådes evangelium. Vi skal ikke give afkald på fællesskabet med andre. Vi bør ikke lukke os ude fra andre. For at kunne nå ud til alle slags mennesker må vi møde dem der, hvor de findes. De vil sjældent søge os af egen drift. Det er ikke blot fra prædikestolen, at mennesker bliver bevæget af de himmelske sandheder. Der findes en anden arbejdsmark. Den er måske mere beskeden, men fuldt så lovende. Den findes i de fattiges hjem og i de stores palæer, ved det gæstfri bord og ved sammenkomster, hvor man dyrker uskyldigt selskabeligt samvær. BTU 244.1

Vi skal ligesom Kristi disciple ikke blande os med verden af ren og skær lyst til at more os, for at være fælles med dem om dårskaben. Den slags selskabelighed kan kun få dårlige følger. Vi burde aldrig hverken i ord eller gerninger give synden vort bifald, og heller ikke ved vor tavshed eller vor nærværelse. Hvor vi end går hen, skal vi have Jesus med os og åbenbare for andre, hvor dyrebar vor Frelser er. Men de, der prøver at bevare deres gudsfrygt ved at skjule den inden for stenmure, går glip af kostbare muligheder til at gøre det rette. Gennem sociale forbindelser kommer kristendommen i kontakt med verden. Enhver, som har modtaget det himmelske lys, skal oplyse vejen for dem, der ikke kender livets lys. BTU 244.2

Vi burde alle blive vidner for Jesus. Selskabelige anlæg, som er helliggjort ved Kristi nåde, burde udnyttes til at vinde sjæle for Frelseren. Lad verden få at se, at vi ikke er egoistisk optaget af vore egne interesser, men at vi ønsker, at andre skal få del i vore velsignelser og privilegier. Lad dem få at se, at vor gudsfrygt ikke gør os udeltagende og fordringsfulde. Lad alle dem, der bekender at have fundet Kristus, ligesom han tjene til gavn for mennesker. BTU 245.1

Vi burde aldrig give verden det falske indtryk, at de kristne er triste og ulykkelige mennesker. Hvis vi har blikket rettet mod Jesus, vil vi se en medlidende Frelser og komme til at genspejle lyset fra hans åsyn. Hvor hans Ånd hersker, der bor freden. Og der vil også være glæde, for der er der stille og hellig tillid til Gud. BTU 245.2

Kristus glæder sig over sine disciple, når de viser, at de, skønt de er mennesker, har del i hans guddommelige natur. De er ikke statuer, men levende mænd og kvinder. Deres hjerter, som er blevet oplivet ved den guddommelige nådes dug, åbner og udfolder sig under retfærdighedens sol. Det lys, der skinner over dem, genspejler de over andre ved gerninger, der lyser af Kristi kærlighed. — Desire of Ages, side 152. 153. BTU 245.3