Budskaber til de unge

434/507

Antagelige selskaber og sammenkomster.

Ethvert talent som kan øve nogen indflydelse, bør opmuntres på en hellig måde, så at det kan blive brugt i den hensigt at vinde sjæle for Kristus. Unge mænd og unge kvinder må ikke tro at deres sport, deres aftenselskaber og musikalske underholdninger, sådan som de i almindelighed udfolder sig, er antagelige for Kristus. BTU 236.3

Jeg har atter og atter fået lys angående denne sag, nemlig at alle vore sammenkomster burde præges af en afgjort religiøs indflydelse. Dersom vore unge ville samles for at læse og forstå skriften og bede: “Hvad skal jeg gøre, for at jeg må opnå evigt liv?” Og så sammen overgive sig helt til sandheden, ville Herren lade sin velsignelse strømme ind i deres hjerter. BTU 237.1

O, at ethvert menighedsmedlem, enhver arbejder i vore institutioner, måtte forstå at dette liv er en skole, i hvilken vi bereder os til eksamen over for himlens Gud, som vil prøve vor renhed, vor tankes ædelhed og vor handlings uegennytte. Ethvert ord og enhver handling og enhver tanke er nedskrevet i himmelens rapportbøger... BTU 237.2

Det er gennem sandhedens kraft og påvirkning at vi skal helliggøres og blive ophøjet til den sande værdigheds standard, der er sat for os i ordet. Vi kan kun lære Herrens vej at kende ved at vise den mest omhyggelige lydighed mod hans ord. Studer Ordet. — The Youth's Instructor, 14 Aug. 1906. BTU 237.3