Budskaber til de unge

43/507

Kald til at modstå de onde magter.

Satans værk går ud på at afsætte Gud fra hjertets trone og at danne den menneskelige natur efter sit vanskabte billede. Han kalder til live alle onde tilbøjeligheder og opvækker vanhellige lidenskaber og ærgerrigheder. Han udlover al denne magt og ære, disse rigdomme og syndige fornøjelser; men hans betingelse er, at man skal give afkald på retskaffenhed og tillade samvittigheden at sove. Således nedværdiger han de menneskelige evner og gør dem til syndens fanger. BTU 23.1

Gud opfordrer menneskene til at modstå ondskabens magter. Han siger: “Så lad da ikke synden herske I jeres dødelige legeme så i lyder dets begæringer; fremstil ej heller jeres lemmer for synden som uretfærdighedens våben; men fremstil jer selv for Gud som sådanne, der fra døde er blevet levende, og jeres lemmer som retfærdigheds våben for Gud.” BTU 23.2

Den Kristnes liv er en kamp; men “for os står kampen ikke imod blod og kød, men imod magterne imod myndighjerne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.” Det er kun ved guddommelig hjælp, at vi kan komme heldigt ud af denne retfærdighedens kamp mod uretfærdighed. Vor begrænsede vilje må underordnes den ubegrænsedes vilje; den menneskelige vilje må blandes med den guddommelige. Dette vil skaffe os Helligåndens hjælp; og enhver kamp vil tjene til generhvervelse af Guds dyrekøbte ejendom, til genoprettelsen af hans billede i sjælen. BTU 23.3