Budskaber til de unge

403/507

At følge verden.

Hvorledes tør de som bekender sig til at være kristne, følge de verdsliges sti når vi har for os billedet af verdens demoralisation med hensyn til moder? Skal vi give det udseende af at vi anerkende disse demoraliserende moder ved at antage dem? Der er mange som antager disse verdens moder, men det er, fordi Kristus ikke er dannet inden i dem, han, som er herlighedens håb. Et liv i luksus og ekstravagant klædedragt er blevet så almindeligt, at det udgør et af de sidste dages tegn. BTU 216.3

Stolthed og forfængelighed åbenbares overalt, men de, som er tilbøjelige til at se sig i spejlet for at beundre sig selv, har ikke stor lyst til at se sig i Guds lov, det store moralske spejl. Klædedragten som afgud ødelægger alt, hvad der er ydmygt og elskeligt i karakteren. Det optager de dyrebare timer, som burde være helliget til granskning, til hjerteransagelse, til studiet af Guds ord under bøn. I Guds ord har vi særskilte lektier, der er skrevet til vor undervisning... BTU 216.4

Når vi er optaget af vor påklædning, stjæler vi af de midler, der er os betroede til barmhjertighedens og velgørenhedens gerninger, og det vi bruger til ekstravagance, røver vi fra Gud. Vi har ikke fået vore midler, for at de skulle bruges til tilfredsstillelse af stolthed og pyntesyge. Vi skal være kloge husholdere, klæde de nøgne, mætte de hungrige og give af vore midler til Guds sags fremme. Dersom vi ønsker prydelser, så er ydmyghedens og mildhedens nåde og et beskedent og fordringsløst liv prydelser der passer ethvert menneske i enhver stand og stilling i livet. BTU 216.5

Skal vi ikke indtage det standpunkt at være trofaste skildvagter, som ved tale og eksempel slår tilbøjeligheden til at følge denne generations ekstravagance og ødselhed ned? Skal vi ikke sætte det rette eksempel for vor ungdom, og “hvad enten vi spiser eller drikker, eller hvad vi gør, gøre alt til Guds ære?” — Review and Herald, 12. Dec. 1912. BTU 217.1