Budskaber til de unge
Første ting først.
De, som har modtaget den hellige dåb, har forpligtet sig til at søge de ting, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd, og de har pligt til at arbejde alvorligt for synderes frelse. Gud spørger dem, som har modtaget hans navn: “Hvorledes bruger i de kræfter, som er bleven genløste ved min søns død.” Gør I alt, der står i jeres magt, for at nå op til større højder af åndelig forståelse? Er jeres interesser og jeres handlinger i harmoni med de store krav, evigheden stiller til jer? BTU 190.2
Der bør ske en reformation iblandt Guds folk. “Hvad enten I derfor spiser eller drikker, eller hvad I gør, da gør alt til Guds ære.” De, på hvem Herren har lagt en byrde for hans værk, arbejder omhyggeligt med budskabets forkyndelse, for at sjæle, der ellers vil omkomme i deres uvidenhed, må blive advarede. Kan I ikke ved selvfornægtelse gøre noget for at hjælpe dem i deres arbejde? Stå op og vis ved jeres uegennyttige nidkærhed og jeres alvor, at I er omvendte. BTU 190.3
Enhver krone er nødvendig til det værk at frelse sjæle. De penge, som de der bekender sig til at være Guds folk, sætter i billeder af menneskelige ansigter, ville underholde flere missionærer ude på feltet. Mange små bække som løber tilsammen, vil vokse til en stor flod, vi stjæler fra Herren, når vi bruger de midler til egenkærlig fornøjelse, som skulle bruges til at forkynde det sidste advarselsbudskab. Når I bruger Herrens penge til selvtilfredsstillelse hvorledes kan I da forvente, at han skulle vedblive at give sine goder til jer? Hvorledes mon Mesteren betragter dem, som selvisk sætter hans penge i fotografier? Disse penge kunne jo være blevet brugt til at skaffe litteratur for, som kunde sendes til dem, der sidder i uvidenhedens mørke. BTU 190.4
Den sandhed, Gud har givet os, skal forkyndes for verden. Det er blevet vort privilegium at udføre dette værk. Vi skal så sandhedens sæd ved alle vande. Herren kalder på os for at vi skal praktisere selvfornægtelse og selvopofrelse. Evangeliet kræver fuld overgivelse. Sagens trang kræver at vi giver alt, hvad vi kan give. Vor lyst til fotografier har været en tilfredsstillelse af egenkærligheden, og de står som tavse vidner imod os. Ved at følge denne lyst, har vi bygget en hel del med træ og hø og strå på vor grundvold, og disse ting vil blive fortæret af ild på den store dag. BTU 191.1