Budskaber til de unge
Hjælpemidlet.
Den bedste måde at hindre væksten af det onde på, er at benytte tiden til noget godt. Man bør vise den største agtpågivenhed og omhu, når der er tale om at kultivere sindet og så de bibelske sandheders dyrebare sædekorn deri. I sin store nåde har Herren i skriften åbenbaret reglerne for et helligt liv for os. BTU 167.5
Han har inspireret hellige mænd og ladet dem til fordel for os nedtegne undervisning angående de farer, der lurer på vor sti, og hvorledes vi skal undslippe dem. De, der adlyder hans formaning om at ransage skriften, vil ikke være uvidende om dette. Ethvert medlem af menigheden bør nu midt i de sidste dages farer forstå grundene for vort håb og vor tro. Grunde, som det ikke er så vanskeligt at fatte. Der er nok til at optage sindet, når vi ønsker at vokse i nåde og i kundskaben om vor Herre Jesus Kristus. — Christian temperence and Bible hygiejne, side 123 — 126. BTU 168.1