Budskaber til de unge
89. — Udholdenhed i bibelstudium.
I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have et evigt liv. At ransage betyder at lede omhyggeligt efter noget, som er blevet tabt. Ransag efter Guds ords skjulte skatte. Du har ikke råd til at være uden dem studér de vanskelige skriftsteder, sammenlign vers med vers, og du vil finde, at det ene skriftsted er nøglen til forståelse af det andet. BTU 153.1
De, som under bøn til Gud studerer skriften, bliver klogere, end de var før, efter hver ransagning. Nogle af deres vanskeligheder løses, for Helligånden har udført det arbejde, som omtales i Joh 14. Kap. “Talsmanden, Helligånden, som faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer.” BTU 153.2
Man får ikke noget, der er værd at eje, uden alvorlige udholdende bestræbelser. I forretningslivet er det sådan, at kun de, der har vilje til at handle, ser gode resultater, uden alvorlige anstrengelser kan vi ikke forvente at opnå kundskab om åndelige ting. De, som vil have fat på sandhedens juveler, må grave efter dem, ligesom man graver efter de kostbare metalårer der er skjult i jorden. BTU 153.3
De, der arbejder med ligegyldighed og halvhjertet, vil aldrig få fremgang. Ung og gammel bør læse Guds ord; og de bør ikke alene læse det, men studere det med dybeste alvor, idet de beder, tror og ransager. På den måde vil de finde den skjulte skat; for Herren vil oplade deres forstand. BTU 153.4