Budskaber til de unge

271/507

78. — Bønnens magt.

Det var oppe på bjerget med Gud, at Moses så forbilledet til den vidunderlige bygning, som skulle blive hans herligheds bolig. Det er på bjerget med Gud — bønnens lønkammer — at vi skal beskue og grunde på Hans herlige ideal for menneskeslægten. På den måde skal vi blive i stand til at danne vor karakterbygning sådan, at det løfte kan blive opfyldt på os: “Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.” BTU 146.5

Medens vi er beskæftiget med vort daglige arbejde, bør vi opløfte sjælen til himmelen i bøn. Disse tavse sukke stiger som røgelse op for nådens trone, og fjenden bliver slået af marken. Den kristne, hvis hjerte på denne måde er vendt mod Gud, kan ikke besejres. Ingen onde kunstgreb kan ødelægge hans fred. Alle løfter i Guds ord, hele den guddommelige nådes magt, alle Jehovas hjælpekilder står til hans rådighed for at sikre ham befrielse. Det var på den måde, at Enok vandrede med Gud. Og Gud var med ham, en stadig hjælp i enhver nødens tid. ... BTU 147.1