Budskaber til de unge
75. — Uddannelse opnået på sundhedens bekostning.
Nogle elever lægger hele deres sjæl i deres studier og koncentrerer deres sind om dette ene at opnå en uddannelse. De lader hjernen arbejde, mens de fysiske kræfter forbliver uvirksomme. Således bliver hjernen overanstrengt og musklerne bliver svage, fordi de ikke bliver brugt. Når disse elever har fået deres eksamen, viser det sig, at de har fået deres uddannelse på bekostning af helbredet. De har studeret dag og nat, år efter år, og til stadighed holdt deres sind i spænding, mens de har undladt at bruge deres muskler tilstrækkeligt. ... BTU 141.5
Unge kvinder kaster sig hyppigt således over studierne, at de forsømmer andre grene af uddannelsen, der endog er mere vigtige i det praktiske liv end det boglige studium. Og efter at de har fået deres uddannelse, er de ofte invalider for livstid. De har forsømt deres sundhed ved at opholde sig for meget indendørs og således savnet den rene, friske luft og solskinnet, som Gud har skænket. Disse unge kvinder kunne have forladt skolen sunde og raske, hvis de havde forenet husligt arbejde og motion i den friske luft med deres studier. BTU 142.1
Sundhed er en stor skat. Det er den største rigdom, som dødelige mennesker kan være i besiddelse af. Formue, ære eller kundskab er dyrt købt, hvis man mister sundhedens kraft derved. Ingen af disse erhvervelser kan sikre lykke, hvis sundheden mangler. — Counsels to teachers, parents and students, side 285. 286. BTU 142.2