Budskaber til de unge
Kolportage.
Herren kalder unge mænd og kvinder til at arbejde som kolportører og evangelister, til at udføre et arbejde fra hjem til hjem på steder, hvor man endnu ikke har hørt sandheden. Han siger til vore unge mænd: “I er ikke jeres egne, for I er dyrt købte. Ær derfor Gud i jeres legeme og jeres ånd, som hører Gud til.” De som vil tage fat på arbejdet under Guds ledelse vil blive vidunderligt velsignede. — Testimonies for the Church, 8 bind side 229. BTU 130.1
En af de bedste måder, hvorpå unge mænd kan blive sikkert til at optage prædikevirksomhed, er den at tage fat på kolportørarbejdet. Lad dem gå ind i byer og landsbyer og sælge bøger, som indeholder sandheden for vor tid. I dette arbejde vild de finde anledning til at tale livets ord, og den sandhedens sæd, som de sår, vil spire og bære frugt. Ved at møde folk og fremstille vore skrifter for dem, vil de få en erfaring, som de ikke kunne få ved at prædike. ... BTU 130.2
Alle, som ønsker anledning til at udføre sandt missionsarbejde, og som helt og fuldt vil overgive sig til Gud, vil i kolportagen finde lejlighed til at tale om mange ting vedrørende det kommende evige liv. — Gospel Workers, side 96. BTU 130.3