Det skal ske i de sidste dage
Nationalt frafald vil blive fulgt af nationens undergang
Når vor nations rådgivende forsamlinger vedtager en lov, der binder menneskers samvittighed med hensyn til deres religiøse rettigheder, gennemtvinger søndagshelligholdelse og bruger magt mod dem, der helligholder syvende-dags sabbatten, er Guds lov i enhver henseende blevet gjort ugyldig i vort land, og nationalt frafald vil blive fulgt af national undergang. — 7BC 977 (1888). DSSIDSD 133.5
Det nationale frafald sker, når USA’s ledende mænd, idet de handler efter Satans politik, stiller sig på syndens menneskes side. Da er syndens bæger fuldt. Det nationale frafald er signalet til national ruin. — 2SM 373 1891). DSSIDSD 134.1
Romersk-katolske principper vil blive beskyttet af staten. Dette nationale frafald vil hurtigt blive fulgt af national undergang. — RH 15-6-1897. DSSIDSD 134.2
Når protestanterne forener sig med den verdslige magt for at støtte en falsk religion, som deres forfædre udholdt den voldsomste forfølgelse for at bekæmpe, vil den katolske helligdag blive gennemtvunget ved kirkens og statens forenede autoritet. Der vil ske et nationalt frafald, som kun kan resultere i nationens undergang. — Ev 235 (1899). DSSIDSD 134.3
Når staten vil bruge sin magt til at påtvinge kirkens forordninger og understøtte kirkens institutioner, vil det protestantiske USA have skabt et billede af pavemagten. Dette vil være et nationalt frafald, som vil slutte med national ruin. — 7BC 976 (1910). DSSIDSD 134.4