Det skal ske i de sidste dage

97/336

Ophøj Guds Ord

Hvis vi arbejder på at ophidse menneskers følelser, vil vi opnå alt, hvad vi ønsker — og mere, end vi nogen sinde kan styre. Prædik Ordet behersket g tydeligt. Vi skal ikke se det som vor opgave at skabe ophidselse. Kun Helligånden kan skabe sund begejstring. Lad Herren arbejde og det menneskelige redskab træde varsomt, våge, vente bede og hele tiden se hen til Jesus — ledet og behersket af Helligånden, der er lys og liv. — 2SM 16, 17 (1894). DSSIDSD 94.4

Vi må bringe Guds troværdige Ord til menneskene. Når de tager imod dette Ord, vil Helligånden virke — men som jeg har sagt før, vil det ske på en måde, der appellerer til menneskers forstand. I hele vor åndelige virksomhed, når vi taler, og når vi synger, skal det ske med den ro, værdighed og gudsfrygt, der kendetegner ethvert sandt Guds barn. — 2SM 43 (1908). DSSIDSD 95.1

Det er gennem Ordet — ikke ved følelser eller sindsbevægelse, vi ønsker at få mennesker til at adlyde sandheden. Kun på Ordet faste grund findes et sikkert ståsted.. — 3SM 375 (1908). DSSIDSD 95.2