Det skal ske i de sidste dage

66/336

Åbenbaringen 14 er et anker for Guds folk

I disse sidste dage er det vor pligt virkelig at kende den første, anden og tredje engels budskab. Alt, hvad vi gør, bør være i overensstemmelse med Guds Ord. De tre engles budskaber er nøje forbundet — og de er åbenbaret i Åbenbaringens fjortende kapitel fra det sjette vers til kapitlets afslutning.3 MR 68 (1896). DSSIDSD 70.2

Mange, der har taget imod den tredje engels budskab, har ingen erfaring i de to første budskaber. Det forstod Satan, og hans onde øjne var fæstet på dem for at få dem til at falde. Men den tredje engel henledte deres opmærksomhed på det Allerhelligste, og de, der havde haft erfaringen med de to første budskaber, viste dem vejen til den himmelske helligdom. Mange fik øje på den fuldkomne harmoni i englenes budskaber, tog glade imod dem og fulgte ved tro Jesus ind i den himmelske helligdom. Det blev vist mig, at disse budskaber er som et anker for Guds folk. De, der tager imod dem og forstår dem, vil blive bevaret, så Satans bedrag ikke skal rokke dem. — EW 256 (1858). DSSIDSD 70.3