Det skal ske i de sidste dage
I bør huske på Guds store dag
Vi må samle vor opmærksomhed om de store domsscener, der ligger lige foran os. Når vi tænker på Guds store dag, da alt vil blive afsløret, vil det påvirke vor karakter. En bror sagde til mig: “Søster White, tror du, at Herren vil komme inden for de næste ti år?” “Hvilken forskel gør det for dig, om han kommer om to, fire eller ti år?” “Jo, jeg tror, jeg ville gøre visse ting på en anden måde, end jeg nu gør, hvis jeg vidste, at Herren ville komme inden for ti år.” DSSIDSD 43.5
Hvad ville du gøre? spurgte jeg. DSSIDSD 44.1
Jeg ville sælge, hvad jeg har, begynde at studere Guds Ord og opfordre mennesker til at berede sig for hans komme. Og jeg ville indtrængende bede Gud om, at jeg selv måtte være rede, sagde han. DSSIDSD 44.2
Så sagde jeg: “Hvis du vidste, at Herren ikke kom de første 20 år, ville du da leve anderledes?” DSSIDSD 44.3
Ja, det tror jeg, jeg ville.... DSSIDSD 44.4
Hvor var det egoistisk at sige, at han ville leve anderledes, hvis hans Herre skulle komme inden for ti år! DSSIDSD 44.5
Enok vandrede med Gud i 300 år! Det skal lære os, at vi skal vandre med Gud hver dag, og at vi ikke er sikre, medmindre vi venter og våger. — Ms 10, 1886. DSSIDSD 44.6