Det skal ske i de sidste dage
Vort budskab drejer sig ikke om at fastsætte tider
Vi hører ikke til dem, der siger nøjagtig, hvor lang tid der vil gå, før Jesus kommer igen i magt og herlighed. Nogle har fastsat tider, og når disse er overskredet, vil de ikke tåle bebrejdelser, men sætter straks en ny tid og en til. Men deres mange fejltagelser stempler dem som falske profeter. — FE 335 (1895). DSSIDSD 36.2
Gud vil ikke give noget menneske det budskab, at om fem, ti eller tyve år vil denne verdens historie være til ende. Han vil ikke give nogen en undskyldning for at udsætte sin beredelse for hans komme. Han vil ikke, at nogen skal sige som den utro tjener: “Min Herre lader vente på sig!”, for det fører kun til letsindig forsømmelse af de anledninger, vi får, til at berede os for den store dag. — RH 27-11-1900. DSSIDSD 36.3