Det skal ske i de sidste dage

297/336

De fortabtes rædsel

Når jorden raver som en drukken, når himlene skælver, og Herrens store dag kommer, hvem kan da bestå? En ting ser de med største rædsel, som de forgæves søger at undslippe. “Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham.” Åb 1, 7. Med voldsomme forbandelser råber de fortabte til deres døve gud, naturen; “Fald ned over os og skjul os for ham, der sidder på tronen.” Åb 6, 16. — TMK 356 (1896). DSSIDSD 271.2

Når Guds stemme gør en ende på hans folks fangenskab, vil de, der har tabt alt i livets store kamp, vågne op... Resultatet af et helt livs arbejde forsvinder på et øjeblik. De rige begræder, at deres fornemme huse ødelægges, og at deres guld og sølv spredes for alle vinde... De gudløse sørger — ikke over deres syndige ligegyldighed over for Gud og deres medmennesker, men fordi Gud har sejret. De begræder resultatet, men omvender sig ikke fra deres ondskab. — GC 654 (1911). DSSIDSD 271.3