Det skal ske i de sidste dage

Guds folks befrielse

Satans hære og onde mennesker er ved at omringe dem, De triumferer over dem, fordi de ikke synes at have nogen mulighed for at undslippe. Men midt under deres triumfråb høres det ene voldsomme tordenbrag efter det andet. Himlen sortner og oplyses kun af et blændende himmelsk lys, mens Gud lader sin røst høre fra sin hellige bolig. DSSIDSD 267.2

Jordens grundvolde bæver, bygninger skælver og styrter sammen med øredøvende brag, Havet koger som en gryde — hele jorgen er i voldsomt oprør, De retfærdiges opmærksomhed rettet opad, og højtideligt hvisker de til hinanden: “Vi er befriet. Det er Guds stemme.” -lT 353, 354 (1862). DSSIDSD 267.3

Når de, der ærer Guds lov, ikke længere er beskyttet af menneskelige love, vil der samtidig i flere lande opstå en bevægelse, der har til formål at tilintetgøre dem, Når det tidspunkt, der er fastsat i loven, nærmer sig, vil folket slutte sig sammen for at udrydde den forhadte sekt. Det vil blive besluttet på en nat at rette et afgørende slag, der fuldstændig skal bringe den protesterende og irettesættende stemme til tavshed, Guds folk — nogle i fængsler og andre skjult i skove og på bjerge — trygler stadig om guddommelig beskyttelse, mens flokke af bevæbnede mænd ansporet af en hærskare af onde engle alle vegne forbereder sig på deres dødbringende gerning... Med triumfråb, hån og forbandelser er onde mænd lige ved at kaste sig over deres bytte, da et tæt mørke, dybere end den mørkeste nat, sænker sig over jorden... DSSIDSD 267.4

Det er ved midnat, Gud vil vise sin magt og befri sit folk... midt på den mørke himmel er der et ubeskrivelig herligt skyfrit område, hvorfra Guds stemme, der lyder som en brusen af mange vande siger: “Det er sket!” Åb 16, 17. Hans stemme ryster himlen og jorden... DSSIDSD 268.1

Jordens stolteste byer går til grunde. De pragtfulde paladser, som verdens stormænd har ødslet deres rigdom på for at forherlige sig selv, synker i grus for deres øjne. Fængselsmure styrter sammen, og Guds folk, der har været spærret inde pågrund af deres tro, bliver befriet. — GC 635-637 (1911). DSSIDSD 268.2