Det skal ske i de sidste dage
Hvornår modtages dyrets mærke?
Endnu har ingen modtaget dyrets mærke. — Ev 234 (1899). DSSIDSD 223.5
Endnu er søndagshelligholdelse ikke dyrets mærke. Og det vil det ikke være, før der udgår en befaling om at helligholde den falske sabbat. Den tid vil komme, da dette vil blive en prøve, men den er ikke kommet endnu. — 7BC 977 (1899). DSSIDSD 223.6
Gud har givet mennesker sabbatten som et tegn mellem ham og dem og en prøve på deres troskab. De der, efter at lyset vedrørende Guds lov har nået dem, stadig ikke adlyder, men sætter menneskelige love over Guds lov, vil i den store krise, der ligger foran os, modtage dyrets mærke. — Ev 235 (1900). DSSIDSD 223.7
Sabbatten vil blive den store prøve på loyalitet, for denne sandhed er mest omstridt. Når mennesker bliver stillet på den endelige prøve, vil skillelinjen blive trukket mellem dem, der tjener Gud og dem, der ikke tjener ham. Mens helligholdelsen af den falske sabbat i lydighed mod statens love og ulydighed mod det fjerde bud, er en lydighedserklæring over for en magt, der er Guds modstander, er helligholdelsen af den sande sabbat i lydighed mod Guds lovet bevis på troskab mod Skaberen. Mens den ene klasse tager imod tegnet på underkastelse af menneskelige magter — dyrets mærke vælger den anden tegnet på troskab mod den guddommelige autoritet og modtager Guds segl. — GC 605 (1911).I DSSIDSD 224.1