Det skal ske i de sidste dage

240/336

Nu er det beseglingens tid

Jeg så, at prøven vedrørende sabbatten ikke kunne komme, før Jesu gerning i det Hellige var endt, og han var gået ind bag det andet forhæng. Derfor er der håb for de kristne, som blev lagt til hvile, før døren ind til det Allerhelligste blev åbnet — da midnatsråbet lød i den syvende måned i 1844 — og derfor ikke holdt den sande sabbat. De fik ikke dette lys og blev ikke sat på den prøve vedrørende sabbatten, som vi gør nu, efter at døren er åbnet. Jeg så, at Satan fristede nogle af Guds børn i denne sag. Fordi så mange gode kristne var sovet ind i det salige håb uden at have holdt den sande sabbat, tvivlede de på, at dette var en prøve os nu... DSSIDSD 221.1

I denne beseglingens tid bruger Satan alle kneb for at aflede Guds folks opmærksomhed fra den nuværende sandhed og få deres tro til at vakle. EW 42, 43 (1851). DSSIDSD 221.2

Jeg så, at hun (fru Hastings) blev beseglet og ville opstå, når Herrens stemme kalder, og at hun ville være sammen med de 144.000. Jeg så, at vi ikke skal sørge over hende — hun skal hvile i trængselstiden. — 2SM 263 (1850). DSSIDSD 221.3

Der lever mennesker på jorden, som har passeret de 90. De naturlige følger af denne høje alder, viser sig i svaghed. Men de tror på Gud, og han elsker dem. De har Guds segl, og de vil være blandt dem, til hvem Herren siger: “Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren.” 7BC 982 (1899). DSSIDSD 222.1