Det skal ske i de sidste dage

235/336

Ingen undskyldning for med vilje at være blind

Ingen vil blive dømt for ikke at have fulgt et lys eller en kundskab, som de ikke har haft mulighed for at få. Men mange nægter at adlyde den sandhed, der er blevet fremstillet for dem af Kristi sendebud, fordi de ønsker at rette sig efter verdens skikke. Den sandhed, de har opfattet, og det lys, der har skinnet ind i deres sjæl, vil fordømme dem på dommens dag. — 5BC 1145 (1884). DSSIDSD 216.4

De, som har haft mulighed for at høre sandheden og alligevel ikke har anstrengt sig for at høre og forstå den, fordi de mener, at de ikke er ansvarlige for det, de ikke ved, vil blive kendt skyldige for Gud, akkurat som hvis de havde hørt og forkastet budskabet. Der vil ikke være nogen undskyldning for dem, som vælger at fortsætte at fejle, når de har haft mulighed for at forstå, hvad der er sandhed. Ved sin lidelse og død har Jesus sonet alle uvidenhedssynder, men der findes ingen nåde for den, som er blind med vilje. DSSIDSD 216.5

Vi vil ikke blive holdt ansvarlig for det lys, vi ikke har forstået, men for det, vi har nægtet at tage imod. Et menneske kan ikke forstå den sandhed, der aldrig er blevet ham forklaret. Han vil ikke blive fordømt på grund af et lys, han aldrig har fået. — 5BC 1145 (1893). DSSIDSD 217.1