Det skal ske i de sidste dage
Guds segl og dyrets mærke
Der vil kun være to klasser
Der kan kun være to klasser. Hver lejr er tydeligt mærket — enten med Guds segl eller med dyrets og dets billedes mærke. — RH 30-1-1900. DSSIDSD 214.1
Hele den kristne verden vil blive inddraget i den store strid mellem tro og vantro. Alle vil vælge side. Nogle tager tilsyneladende ikke standpunkt for hverken det ene eller det andet. Det ser ikke ud, som om de tager standpunkt imod sandheden, men de vil ikke træde modigt frem for Kristus af frygt for at miste deres ejendom eller blive vanæret. Alle sådanne vil blive regnet for Kristi fjender. — RH 72-1893. DSSIDSD 214.2
Idet vi nærmer os tidens afslutning, vil skillelinjen mellem lysets og mørkets børn blive mere og mere tydelig. Forskellen er udtrykt i Kristi ord: “født påny” — genskabt i Kristus, død for verden, levende for Gud. Det er disse skillevægge, der adskiller det himmelske fra det jordiske og beskriver forskellen mellem dem, der hører verden til, og dem, der er udvalgt og dyrebare i Guds øjne. — Speeial Testimony to the Battle Creek Church (Ph 155) 3 (1882). DSSIDSD 214.3