Det skal ske i de sidste dage

220/336

Arbejdere kvalificeret af Helligånden

I det afsluttende arbejde vil kun få store mænd deltage... Gud vil gøre en gerning i vore dage, som kun få kan forudse. Han vil oprejse og ,ophøje sådanne som snarere er undervist ved Andens salvelse’ end ved uddannelse ved videnskabelige institutioner. Man skal ikke foragte eller fordømme sådanne læreanstalter — de er indstiftet af Gud men de kan kun bibringe ydre kvalifikationer. Gud vil vise, at han ikke er afhængig af lærde, selvkloge, dødelige mennesker. — 5T 80, 82 (1882). DSSIDSD 203.4

Kun til dem, der søger alvorligt efter lys og med glæde tager imod hver eneste guddommelig oplysning fra Guds hellige Ord, vil lyset blive skænket. Gennem dem vil Gud åbenbare det lys og den kraft, der skal oplyse hele jorden med hans herlighed. 5T 729 (1889). DSSIDSD 204.1

Det er selvdisciplin og hjertets og tankens renhed, der er behov for. Det er af større værdi end store evner, takt og kundskab. Et jævnt menneske, der er oplært til at adlyde et “så siger Herren”, er bedre kvalificeret til Guds gerning end den, der har evner, men ikke bruger dem på rette måde. — RH 27-11-1900. DSSIDSD 204.2

Arbejderne vil blive skikket til deres gerning ved Helligåndens salvelse snarere end ved boglig uddannelse. Troende bønnens mænd vil føle sig tvunget til med hellig nidkærhed at forkynde det budskab, Gud giver dem. — GC 606 (1911). DSSIDSD 204.3