Det skal ske i de sidste dage
Musikken bliver til en fælde
Herren har vist mig, at de ting, du siger har fundet sted i Indiana,” vil gentage sig lige før nådetidens afslutning. Der vil ske forfærdelige ting. Der vil blive råben og skrigen, musik og dans. Mennesker, der ellers er fornuftige, vil blive så forvirrede, at man ikke kan forvente, at de skal tage de rette beslutninger... (Disse bemærkninger blev gjort i forbindelse med “helligt legemesbevægelsen ved teltmøderne i Indiana i 1890. Nærmere enkeltheder findes i Selected Messaged, 2.bd. s 31-39.) DSSIDSD 158.1
En sindssyg larm vil overvælde mennesker og ødelægge det, der kunne have været en velsignelse, hvis det var blevet ledet på den rette måde. Sataniske kræfter vil blande sig med en larm og forvirring. Det vil være som et karneval — og det vil man kalde Helligåndens gerning! ... Det der tidligere er sket, vil gentage sig i fremtiden. Satan vil gøre musikken til en snare ved den måde, den ledes på. — 2SM 36, 38 (1900). DSSIDSD 158.2
Vi skal ikke dyrke mærkelige ophidsende stemninger, som i virkeligheden gør sjælen uimodtagelig for Helligåndens dybt bevægende gerning. Guds værk er altid præget af ro og værdighed. — 2SM 42 (1908). DSSIDSD 158.3