Uddannelse

Sand uddannelses kildespring og formål

Vore forestillinger om uddannelse har en for snæver og for ringe række­vidde. Der behøves en større horisont og et højere mål. Sand uddannelse betyder mere end blot at følge en bestemt studi­eplan. Den betyder mere end en forberedelse til det nuværende liv. Den omfatter hele mennesket og hele det tidsrum, som et menneske har mulighed for at gennemleve. Den er den harmoniske udvikling af de fysiske, sjælelige og åndelige evner. Den forbereder den studerende til glæden ved at tjene i denne verden og til den mere ophøjede glæde ved en rigere tjeneste i den kommende verden. UD 13.1

Kildespringet til en sådan uddannelse åbenbares i disse ord i Den hellige Skrift, der viser hen til den Almægtige: I ham er alle visdommens og kundskabens skatte skjult til stede.” Kol. 2,3.“Hos ham er der råd og indsigt.” Job. 12,13. UD 13.2

Verden har haft sine store lærere, mænd med en vældig forstand og vidtrækkende videnskabelig indsigt, mænd, hvis ord har stimuleret tænk­ningen og åbnet store felter af viden for vort blik. Disse mænd er blevet æret som deres slægts vejledere og velgørere, men der findes én, som står over dem. Vi kan følge verdens læreres spor så langt tilbage, som menneskers beretninger rækker, men før dem var Lyset. Ligesom månen og stjer­nerne i vort solsystem skinner på grund af det lys, der genspejles fra solen, sådan genspejler denne verdens store tænkere strålerne fra ret­færdighedens Sol, for så vidt som deres lære er sand. Hver gnist af tanke og hvert glimt af forstand kommer fra verdens lys. UD 13.3

I vore dage tales der så meget om den højere uddannelses væsen og betydning. ben sande højere uddannelse er den, der tildeles af ham, hos hvem der er visdom og vælde (Job. 12,13), og fra hvis mund der kommer kundskab og indsigt.” Ordsp. 2,6. UD 14.1

I kundskaben om Gud har al sand kundskab og virkelig udvikling deres kildespring. Hvor vi end vender os hen inden for den fysiske, den sjælelige eller den åndelige verden, og hvad vi end skuer, med undtagelse af syndens fordærvelse, så åbenbares denne kundskab. Hvilken retning inden for forskningen vi end følger med det oprigtige formål at nå til sandheden, bliver vi bragt i berøring med den usynlige, mægtige visdom, som virker i og gennem det alt sammen. Menneskets forstand bliver bragt i forbindelse med Guds tanker, det begrænsede med det uende­lige. Virkningen af et sådant fællesskab er uvurderlig for legeme, sjæl og sind. UD 14.2

Gennem dette fællesskab opnår vi den højeste uddannelse. Det er Guds egen udviklingsmetode.“Bliv ven med ham” (Job. 22,21), sådan lyder hans budskab til menneskeheden. Den fremgangsmåde, der skitseres i disse ord, blev fulgt ved uddannelsen af vor slægts stamfader. Da Adam stod i sin syndfri manddoms herlighed i det hellige Eden, underviste Gud ham på denne måde. UD 14.3

For at kunne forstå, hvad uddannelse indbefatter, må vi overveje både menneskets natur og Guds formål med at skabe mennesket, Vi må også overveje forandringen i menneskets stilling, fordi kundskaben om det onde kom til, og Guds plan om alligevel at fuldføre sit herlige formål ved opdragelsen af menneskeslægten. UD 14.4

Da Adam kom fra Skaberens hånd, lignede han sin Skaber i legemlig, sjælelig og åndelig henseende.“Gud skabte mennesket i sit billede” (1Mos. 1,27), og det var hans hensigt, at jo længere mennesket levede, jo mere fuldt og helt skulle det åbenbare dette billede jo mere fuldstændig genspejle Skaberens herlighed. Alle menneskets evner var i stand til at udvikles; deres duelighed og kraft skulle bestandig forøges. Det var et vældigt virkefelt, der stod til deres rådighed, en herlig arbejdsmark, der stod åben for deres granskning. Hemmelighederne i det synlige univers den Alvises underværker (Job. 37,16) var tilgængelige for menneskets forsk­ning. Det var dets store forrettighed at stå ansigt til ansigt med sin Skaber, og der bestod et hjerternes fællesskab imellem dem. Hvis mennesket var forblevet tro imod Gud, ville alt dette have tilhørt mennesket til evig tid. Gennem alle evigheder kunne det være blevet ved med at erhverve nye kundskabsskatte, opdage nye kilder til lykke og opnå en klarere og bestandig klarere forestilling om Guds visdom og magt og kærlighed. Mere og mere rigt ville det have opfyldt formålet med sin skabelse, mere og mere fuldt ud genspejlet Skaberens hensigt. UD 15.1

Men dette gik tabt ved ulydighed. Ligheden med Gud blev ødelagt på grund af synden og blev næsten udslettet. Menneskets fysiske kraft blev svækket, dets sjælelige evner blev forringede, dets åndelige udsyn blev formørket. Det var blevet undergivet døden. Alligevel var alt håb ikke ude for menneskeslægten. Ved uendelig kærlighed og nåde var frelsesplanen blevet udtænkt, og der blev tilstået mennesket en prøvetid. At genskabe Guds billede i mennesket, at føre det tilbage til den fuldkommenhed, hvori det var skabt, at fremme legemets, sindets og sjælens udvikling, så den guddommelige hensigt med dets skabelse kunne virkeliggøres heri skulle frelsesværket bestå. Dette er formålet med uddannelsen, selve livets store formål. UD 15.2

Kærlighed grundlaget for skabelsen og frelsen er grundlaget for den sande uddannelse. Dette viser sig tydeligt i den lov, Gud har givet som vejleder i livet. Det første og store bud er dette:“Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind.” Luk. 10,27. At elske ham, den almægtige, alvidende Gud med hele sin styrke og sind og hjerte betyder den højeste udvikling af enhver evne. Det betyder, at Guds billede skal genskabes i hele mennesket, i legemet og sindet så vel som i sjælen. UD 16.1

Det andet bud ligner det første:“Du skal elske din næste som dig selv.” Matt. 22,39. Kærlighedens lov kræver legemets, sindets og sjælens hengivelse til tjeneste for Gud og vore medmennesker. Og mens denne tjeneste gør os til en velsignelse for andre, bringer den os selv de største velsignelser. Uselviskhed ligger til grund for al sand udvikling. Gennem uselvisk tjeneste modtager vi den højeste udvikling af enhver af vore evner. Mere og mere rigt får vi del i den guddommelige natur. Vi bliver gjort skikkede til Himmelen, fordi vi modtager Himmelen i vore hjerter. UD 16.2

Da nu Gud er kilden til al sand kundskab, er det, som vi har set, uddannelsens vigtigste formål at rette vore tanker mod hans egen åben­baring af sig selv. Adam og Eva modtog deres kundskab gennem direkte forbindelse med Gud, og de lærte af ham gennem hans skaberværk. Alt det skabte var i sin oprindelige fuldkommenhed et udtryk for Guds tanke. For Adam og Eva rummede naturen en rigdom af guddommelig visdom. Men på grund af synden blev mennesket afskåret fra at lære af Gud ved direkte samvær og for en stor del også gennem hans værk. Jorden, som er ødelagt og besmittet af synden, genspejler kun svagt Skaberens herlighed. Det er sandt, at de skabte ting, som han benytter i undervisningen, ikke er udslettede. På hvert blad af hans skaberværks store bog findes der stadig spor af hans skrift. Naturen taler stadig om sin Skaber. Men alligevel er disse åben­baringer kun delvise og ufuldkomne, og i vor faldne tilstand, med svækkede evner og begrænset udsyn, er vi ude af stand til at fortolke dem på rette måde. Vi trænger til den rigere åbenbaring af Gud selv, som han har givet os i sit skrevne ord. UD 16.3

Den hellige Skrift er den fuldkomne målestok for sandheden, og som sådan burde den have den første plads i uddannelsen. For at opnå en uddannelse, som er navnet værdig, må vi tage imod kundskab om Gud, Ska­beren, og om Kristus Genløseren, sådan som de åbenbares for os i det hellige ord. UD 17.1

Ethvert menneske, der er skabt i Guds billede, er udstyret med evner, der er beslægtet med Skaberens: personlighed, evne til at tænke og til at handle. De mennesker, i hvem denne kraft udfolder sig, er de mænd, der står med et ansvar, der er de ledende inden for store foretagender, og som øver indflydelse på karakteren. Det er den rette uddannelses opgave at udvikle disse evner, at oplære de unge til at være tænkende mennesker og ikke blot et spejlbillede af andre menneskers tanker. I stedet for at begrænse deres studium til det, som mennesker har sagt eller skrevet bør de studerende vises hen til sandhedens kilder, til de store felter, der står åbne for forskning både i naturen og i åbenbaringen. De bør overveje pligtens og skæbnens store kendsgerninger og sjælen vil udvikle sig og blive styrket. I stedet for uddannede svæklinge kan læreanstalterne komme til at udsende mænd, som er i stand til at tænke og handle, mænd, der er omstændighedernes herre og ikke deres slave, mænd, som har en vid hori­sont, klare tanker og deres meningers mod. UD 17.2

En sådan uddannelse tilvejebringer mere end sjælelig disciplin. Den tilvejebringer mere end legemlig optræning. Den styrkker karakteren, så at sandhed og retskaffenhed ikke bliver offer for selviske ønsker eller verdslig ærgerrighed. Den ruster sindet mod det onde. Så bliver en eller anden beherskende lidenskab ikke en ødelæggende magt, men ethvert motiv og begær bliver bragt i overensstemmelse med retfærdighedens store grundsæt­ninger. Når der dvæles ved fuldkommenheden i Kristi karakter, bliver sindet fornyet, og sjælen genskabes i Guds billede. UD 18.1

Kan en uddannelse være højere end denne? Hvad kan lignes med den i værd? UD 18.2

“Man får den ej for det fineste guld, for sølv kan den ikke købes, den opvejes ikke med ofirguld, med kostelig sjoham eller safir; guld og glar kan ej måle sig med den, den fås ej i bytte for gyldne kar, krystal og koraller ikke at nævne. At eje visdom er mere end perler.” Job. 28,15-18. UD 18.3

Guds ideal for sine børn er højere, end den højeste menneskelige tanke kan nå. Guddommelighed, lighed med Gud, er det mål, vi skal nå til. Foran den, der skal lære, ligger en vej åben med stadige fremskridt. Han har et formål at opfylde, et mål at nå, som indbefatter alt, hvad der er godt, rent og ædelt. Han vil nå frem så hurtigt og så langt som muligt inden for hver eneste gren af sand kundskab. Men hans bestræbelser vil være rettede mod mål, som er hævet lige så højt over blot selviske og timelige interesser som himlene er højere end jorden. UD 18.4

Den, som arbejder i samklang med de guddommelige formål for at meddele de unge en viden om Gud og forme deres karakter i harmoni med hans, udretter et rigt og ædelt arbejde. Når han vækker ønsket om at nå det guddommelige ideal, tilbyder han en uddannelse, der er så høj som himmelen og så vid og bred som universet; en uddannelse, der ikke kan fuldføres i dette liv, men som vil fortsættes i det kommende liv; en uddannelse, der sikrer den fremgangsrige studerende hans adgangsbevis fra den forberedende skole på jorden til den højere klasse: den himmelske skole. UD 19.1