Vidnesbyrd for menigheden bind 8

Vort arbejde i vore dage

Hvad siger Herren i Esajas det otte?og?halvtredsins?tyvende kapitel? Hele kapitlet er af allerhøjeste betydning. “Kalder du det for faste, en dag, der behager Herren?” spørger Gud. “Nej, faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd. Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget. Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: “Her er jeg!” VM8 159.1

“Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.” vers 6?9.13.14. VM8 159.2

Dette er vor gerning. Det lys vi har over den tredje engels budskab er det sande lys. Dyrets mærke er præcis hvad, det er proklameret til at være. Ikke alt i dette forstås endnu og vil ikke blive forstået før skriftrullen rulles op; men et alvorligt arbejde skal udrettes i vor verden. Herrens påbud til sine tjenere er: “Råb højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!” vers 1. Et budskab der vil vække menighederne skal forkyndes. Alle anstrengelser må gøres for at give lys, ikke kun til vort folk, men til verden. Jeg er blevet belært at profetierne i Daniel og Åbenbaringen burde trykkes i små bøger, med nødvendige forklaringer og burde sendes til hele verden. Vor eget folk behøver lyset sat for sig i klare linier. VM8 159.3