Vidnesbyrd for menigheden bind 6

Efter dåben

De løfter, vi påtager os i dåben, indbefatter meget. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn begraves vi i lighed med Kristi død og opstår i lighed med hans opstandelse for at leve et nyt levned. Vort liv skal være fast knyttet til Kristi liv. Fra nu af skal den troende erindre, at han er indviet til Gud, til Kristus og til Helligånden. Han må lade alle verdslige hensyn vige for dette nye forhold. Han har offentligt erklæret, at han ikke mere vil leve i stolthed og selvisk nydelse. Han skal ikke mere føre et skødesløst, ligegyldigt liv. Han har gjort en pagt med Gud. Han er afdød fra verden. Han skal leve for Herren og for ham gøre brug af alle de evner, der er ham betroet og aldrig tabe forståelsen af, at han bærer Guds navnemærke, at han er en undersåt i Kristi rige og er delagtig i guddommelig natur. Alt, hvad han er og alt, hvad han har, skal han overgive til Gud og benytte alle sine åndsevner til hans navns ære. VM6 98.3

Forpligtelserne i den åndelige overenskomst, der indgås ved dåben, er gensidige. Når mennesker udfører deres del i helhjertet lydighed, har de ret til at bede: “Herre, lad det kendes, at du er Gud i Israel!” Den omstændighed, at du er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, er en forsikring om, at hvis du vil søge bistand hos disse magter, vil de hjælpe dig i ethvert kritisk tilfælde. Herren vil høre og besvare sine oprigtige efterfølgeres bønner, når de bærer Kristi åg og lærer sagtmodighed og ydmyghed i hans skole. VM6 99.1

“Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.” Kol. 3,1-3. VM6 99.2

“Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; som Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige! ..... Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham.” Kol. 3,12-17. Vejl f menigh bd. 2 side 321-327] VM6 99.3