Vidnesbyrd for menigheden bind 6

31/172

Dåben

DÅBEN
Betydningen af denne bestemmelse
VM6 91.1

[Dåben og Herrens nadver er to mindesmærker, det ene uden for og det andet inden for menigheden. På disse anordninger har Kristus indskrevet det sande Guds navn. VM6 91.2

Kristus har gjort dåben til tegnet på indtrædelse i hans åndelige rige. Dette har han gjort til en udtrykkelig betingelse, som alle de må efterkomme, der ønsker at blive anerkendt som stående under Faderens, Sønnens og Helligåndens myndighed. Inden et menneske kan finde et hjem i menigheden, inden det kan skride ind over tærskelen til Guds åndelige rige, må det præges med det guddommelige navn: “Herren vor retfærdighed.” Jer. 23,6. VM6 91.3