Vidnesbyrd for menigheden bind 6

Vort danske sanatorium

VORT DANSKE SANATORIUM
VM6 463.1

I Skodsborg, en forstad til København, Danmark, har vore brødre oprettet et sanatorium. Heri har de været optimistiske, i den tro at de gjorde det arbejde, som Gud har pålagt sit folk. Men generelt har vore brødre haft så megen interesse for at oprette sanatorier i europæiske lande som de burde og vore kære brødre har med Skodsborg?sanatoriet i deres hænder, bevæget sig hurtigere frem, end de havde midler til og nu er de i vanskeligheder og nød. VM6 463.2

Jeg er stærkt foruroliget over de vanskeligheder og farer der omgiver vore institutioner i Skandinavien. Jeg oprøres til at appellere til vore folk, ikke kun for Cristiania?forlagets skyld, men også for det danske sanatorium. Det er blevet fremstillet for mig at fjenden venter ivrigt på en anledning til ødelægge disse institutioner, som er Guds redskaber, til brug for menneskehedens forløsning. Skal Satans ønske efterkommes? Skal vi lade disse institutioner vriste ud af vore hænder og få deres godgørende arbejde stoppet? Fordi vore brødre har begået fejltagelser, skal vi da lade dem tage konsekvenserne af deres fejlvurderinger helt alene? Er det den måde som Kristus har behandlet os på? VM6 463.3

Når én med en tung byrde står foran en vanskelig bakke, omgivet af modarbejdende kræfter og har brug for stærke, venlige hjælpere, spildes der ofte megen tid på kritik, skælden og beklagelser. Men dette bevæger ikke byrden. Dem som byrden ligger tungest på har ikke brug for eller har fortjent kritik. Dette kunne passende falde på dem, som burde have delt byrden tidligere. Men selv da ville kritik være malplaceret og den ville utvivlsom være nyttesløs. Vor første tanke burde være, Hvordan kan vi hjælpe med at løfte byrden. Tiden er kostbar. Der er for meget på spil til at risikere en udskydelse. VM6 463.4

Anklage lederne på Skodsborg Sanatorium for verdslig ærgerrighed og ønske at forherlige sig selv, vil blot skade dem. Ved udvidelsen af værket søgte de Guds ære og et arbejde er blevet udrettet, som er vidtrækkende for det gode. Men de har fejlet ved at investere udover deres midler og har derved sat sig selv i gældsbyrde. Derved bringes institutionens fremtid og sagens ære i fare. I stedet for at gøre situationen vanskeligere, skal vi så ikke tappert kæmpe for at fjerne gælden? VM6 464.1

Jeg er oprørt af Guds Ånd til at støde alarmssignalet. Oh, hvilket syn må det ikke være for englene at se institutioner, oprettet til oplysning og forkyndelse af reformprincipper og kristne leve principper, glide ud af deres hænder, som kan bruge dem i Guds værk og over i verdens hænder. Brødre, det er på tide at vi interesserer os for disse europæiske institutioner, som nu mangler hjælp. Sådan som Kristus behandler os, sådan skal vi behandle vore brødre, som er i vanskeligheder. VM6 464.2

Herrens rigdomme er nær, de er betroet os til netop sådanne nødssituationer. Lad vore folk, som elsker Gud og hans sag, komme hans nødstedte institutioner til hjælp. Vore amerikanske brødre burde samle sig i en redningsaktion. Vore skandinaviske brødre i Amerika burde især vækkes til beslutsom handling. Og vore brødre i Danmark, Norge og Sverige burde forstå at det nu er tid for dem til at komme frem til Herrens hjælp. Lad alle som stoler på Gud og tror hans ord, studere ihærdigt og forstå deres privilegier, deres ansvar og deres pligt i denne sag. Hvis vi ikke arbejder som Guds hjælpende hånd og hjælper det skandinaviske forlagshus og sanatorium, vil vi miste en stor velsignelse. VM6 464.3

Hvem vil stille sig på Herrens side nu? Hvem vil være som hans hjælpende hånd og løfte helhjertet? Hvem vil opmuntre den nedtrykte til at stole på Herren? Hvem vil vise den tro der ikke svigter eller vakler, men fører frem til sejr? Hvem vil nu stræbe efter at opbygge det, som Satan forsøger at rive ned, — et værk som burde skride stærkt og fast frem? Hvem vil nu gøre det for deres brødre i Europa, som de selv ønsker bliver gjort for dem — under lignende omstændigheder? Hvem vil samarbejde med tjenende engle? VM6 465.1

Herren kalder sit folk til at gøre selvfornægtende ofre. Lad os opgive noget af det vi ville anskaffe for vort behag eller vor fornøjelse. Lad os lære vore børn at fornægte selvet og blive Herrens hjælpende hænder og fordele hans velsignelser. VM6 465.2

Jeg beder mine skandinaviske brødre at gøre hvad de kan. Vi vil sætte vore kræfter ind på jeres kærlighedsarbejde og hjælpsomhed. Der er tilstrækkelig midler i Herrens forvalteres hænder til at gøre dette, hvis de vil gå sammen for at genopbygge, helne og bibringe Guds redskaber med sundhed og fremgang. VM6 465.3

De beløb I giver, kan være små i forhold til værkets behov, men tab ikke modet. Hav tro på Gud. Hold fast ved den Uendelige Krafts hånd og det som først syntes så håbløst, vil være anderledes. Bespisningen af de fem tusinde er en anskuelsesundervisning for os. Ham, med fem brød og to små fisk, der bespiste fem tusinde mænd foruden kvinder og børn, kan gøre store ting for sit folk i dag. VM6 465.4

Læs beretningen om hvordan profeten Elisa bespiste et hundrede mænd: “Engang kom en mand fra Ba'al?sjalisja og bragte den Guds mand brød af nyt korn, tyve bygbrød og nyhøstet korn i sin ransel. Da sagde han: “Giv folkene det at spise!” Men hans tjener sagde: “Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede mennesker?” Men han sagde: “Giv folkene det at spise! Thi så siger Herren: de skal spise og levne!” Da satte han det frem for dem og de spiste og levnede efter Herrens ord.” 2.Kong.4,42?44. VM6 466.1

Hvilken nedladenhed var det ikke for Kristus at udføre dette mirakel for at stille sult! Han stillede et hundrede profetssønners sult og igen og igen siden hen, på en ikke så markant og synlig måde, han arbejdede for at dække menneskers behov. Havde vi en klarere åndelig forståelse, så at vi klarere kunne genkende Guds barmhjertige og medlidende behandling af hans folk, ville vi få en rig erfaring. Vi må studere Guds underfulde gerninger mere end vi gør. Mennesker som ikke er med os i sandhedsanerkendelsen, har Gud bevæget, for at støtte sit folk. Herren har mennesker til hver anledning, ligesom de mennesker der bragte profetsønnerne mad. VM6 466.2

Når Herren giver os et arbejde at gøre, så lad os ikke stoppe op for at undersøge befalingens rimelighed eller de sandsynlige resultater af at vi adlyder den. Det vi har fået lagt i vore hænder, kan synes langt fra vore behov; men i Herrens hænder, vil det være mere end tilstrækkeligt. Tjeneren “satte ... det frem for dem og de spiste og levnede efter Herrens ord.” VM6 466.3

Vi har brug for større tro. Vi bør have en fuldere fornemmelse af Guds forhold til dem, som han har købt med sin enbårne Søns blod. Vi bør udvise tro på Guds riges værks ydre fremskridt. VM6 466.4

Lad os ikke spilde tid på at beklage vore midlers knaphed, men lad os gøre den bedste brug af det vi har. Selvom det ydre ikke ser lovende ud, vil tilliden til Gud udvikle kræfter og ressourcer. Lad os sende vore offergaver ind med taksigelse og med bøn for at Herren vil velsigne gaverne og mangedoble dem, ligesom han gjorde ved maden til de fem tusinde. Hvis vi benytter os af de allerbedste muligheder vi har, vil Guds kraft få os til at nå masser, der hungrer efter livets brød. VM6 467.1

Lad os løfte nidkært og ædelt, når vi hjælper vore brødre i Danmark og Norge og overlade resultatet til Gud. Lad os have troen på at han vil forøge vore ofringer, indtil de er tilstrækkelige til at sætte hans institutioner i en god stand. VM6 467.2

Tro er den åndelige hånd, der berører uendeligheden. VM6 467.3

De enkle bønner Helligånden forfatter, vil stige op gennem porte, som står på klem, den åbne dør som Kristus har fortalt om: Jeg har åbnet den og intet menneske kan lukke den. Disse bønner, blandet med røgelsen af Kristi fuldkommenhed, vil stige op som vellugt for faderen og svarerne vil komme. VM6 467.4

Kristi medarbejdere skal aldrig tænke, endnu mindre tale, om fejlene i deres arbejde. Herren Jesus er vor virkekraft i alle ting; hans Ånd skal være vor inspiration; og idet vi lægger os selv i hans hænder, for at være lyskanaler, vil vore midler, til at gøre godt, aldrig udtømmes. Vi må drage på hans fylde og modtage den nåde, som ikke har grænser. VM6 467.5