Vidnesbyrd for menigheden bind 6

Sektion et
I udsigt
Guds hensigt med menigheden

GUDS HENSIGT MED MENIGHEDEN
VM6 9.1

[Gud har til hensigt at kundgøre sit riges principper gennem sit folk. For at de i liv og karakter må kunne åbenbare disse principper, ønsker han at skille dem fra verdens sæder, vaner og skikke. Han søger at føre dem nær til sig for at kundgøre sin vilje for dem. VM6 9.2

Dette var hans hensigt med Israels udfrielse fra Ægypten. Ved den brændende busk modtog Moses dette budskab til Ægyptens konge: Lad mit folk rejse, at det kan dyrke mig!” 2.Mos.7,16. Med mægtig hånd og udrakt arm førte Gud hebræerres hærskare ud af trældommens land. Underfuld var den befrielse, han udvirkede for dem, idet deres fjender, som nægtede at lytte til hans ord, blev straffet med fuldstændig ødelæggelse. VM6 9.3

Gud ønskede at skille sit folk fra verden og berede dem til at tage imod hans ord. Fra Ægypten førte han dem til Sinaj bjerg, hvor han åbenbarede sin herlighed for dem. Her var intet, som kunne tiltrække sig deres sanser eller adlede deres sind fra Gud og idet den store skare betragtede de høje bjerge, der tårnede sig op over dem, kunne de indse deres egen intethed i Guds øjne. Omgivet af disse klipper, der ikke kunne rokkes uden ved den guddommelige viljes kraft, talte Gud til menneskene. Og for at hans ord altid måtte stå klart og tydeligt for deres sind, forkyndte han under torden og lyn og med forfærdelig majestæt den lov, som han havde givet i Eden og som var afskriften af hans karakter og med Guds finger blev ordene skrevet på stentavler. Således blev den evige Guds vilje åbenbaret for et folk, der var kaldet til at oplyse alle slægter, stammer og tungemål om de principper, som råder i hans regering i himmelen og på jorden. VM6 9.4

Til den samme gerning har han kaldet sit folk i denne slægt. For dem har han åbenbaret sin vilje og af dem kræver han lydighed. Den røst, der talte fra Sinaj, siger endnu i disse sidste dage til menneskene: “Du må ikke have andre guder end mig!” 2.Mos. 20,3. Menneskene har sat deres veje op imod Guds vilje, men de kan ikke fjerne dette befalende ord. Det menneskelige sind kan aldrig fuldt ud fatte sin forpligtelse over for den højere magt, men det kan ikke unddrage sig forpligtelsen. Dybsindige teorier og spekulationer kan der være nok af og menneskene kan forsøge at stille videnskaben op imod åbenbaringen og derved gøre det af med Guds lov; men med stadig større styrke vil Helligånden foreholde dem befalingen: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” Matt. 4,10. VM6 10.1

Hvordan behandler verden Guds lov? Overalt modarbejder menneskene de guddommelige forskrifter. I deres ønske om at unddrage sig det kors, lydighed medfører, stiller endog menigheden sig på den store oprørers side i påstanden om, at Guds lov er blevet forandret eller sat ud af kraft. I deres blindhed praler menneskene af vidunderlig fremgang og oplysning; men de himmelske vægtere ser jorden fyldt med fordærvelse og vold. Som følge af synd er atmosfæren på vor jord blevet som atmosfæren i et pestlazaret. VM6 10.2

En stor gerning skal udføres for at fremholde evangeliets frelsende sandheder for menneskene. Dette er det af Gud forordnede middel til at dæmme op for den moralske fordærvelses flodbølge. Dette er hans sidste middel til genoprettelse af hans moralske billede i mennesket. Det er hans lægemiddel mod en verdensomspændende opløsning. Det er den kraft, der drager mennesket sammen i enighed. At fremholde disse sandheder er formålet med den tredje engels budskab. Det er Herrens hensigt, at fremholdelsen af dette budskab skal være den højeste og største gerning, der foregår i verden i denne tid. VM6 11.1

Satan tilskynder stadig menneskene til at antage hans principper. Således søger han at modarbejde Guds værk. Han fremstiller stadig Guds udvalgte folk som et vildledet folk. Han er brødrenes anklager og sin magt til at anklage, bruger han stadig imod dem, der gør retfærdighed. Gennem sit folk ønsker Herren at besvare Satans beskyldninger ved at påvise følgen af lydighed mod rigtige principper. VM6 11.2

Alt lyset fra fortiden og alt det lys, der skinner i nutiden og strækker sig ind i fremtiden, sådan som det åbenbares i Guds ord, er for enhver sjæl, som vil modtage det. Glansen af dette lys, som er selve glansen af Kristi karakter, skal komme for dagen hos den enkelte kristne, i familien, i menigheden, i ordets forkyndelse og i hver institution, som oprettes af Guds folk. Alle disse skal ifølge Herrens hensigt være billeder på, hvad der kan udrettes for verden. De skal være forbillede på den frelsende kraft i evangeliets sandheder. De er midler i fuldbyrdelsen af Guds store forsæt med menneskeslægten. VM6 11.3

Guds folk skal være redskaber, gennem hvilke de højeste indflydelser i universet virker. Ifølge fremstillingen i Zakarias syn udgår der gylden olie fra de to olietræer, som står for Guds åsyn og flyder gennem guldrør ned i helligdommens oliekar. Fra dette forsynes helligdommens lamper, for at disse uafbrudt kan give et klart og skinnende lys. Fra de salvede, som står for Guds åsyn, bliver således fylden af lys, kærlighed og kraft fra Gud meddelt hans folk, for at de må kunne meddele lys og glæde og vederkvægelse til andre. De skal være kanaler, gennem hvilke guddommelige redskaber lader Guds kærligheds strøm tilflyde verden. VM6 11.4

Det forsæt, Gud søger at fuldbyrde gennem sit folk i dag, er det samme, som han ønskede at fuldbyrde gennem Israel, da han førte dem ud af Ægypten. Ved at se Guds godhed, barmhjertighed, retfærdighed og kærlighed åbenbaret i menigheden, skal verden få en fremstilling af hans karakter. Når Guds lov således kommer til udtryk i livet, vil endog verden indse, at de, der elsker og frygter og tjener Gud, er alle andre folk på jorden langt overlegne. Herren har sine øjne fæstede på enhver iblandt sit folk; han har sine planer angående hver enkelt. Det er hans hensigt, at de, der følger hans hellige forskrifter, skal være et folk, der gør sig bemærket. Følgende ord, som Moses skrev ved Åndens inspiration, tilhører Guds folk i dag, lige så vel som de tilhørte Israel fordum: “Du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit ejendomsfolk blandt alle folk på jorden.” Se, jeg har lært eder anordninger og lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det land, I skal ind og tage i besiddelse; hold dem og følg dem! Thi det skal være eders visdom og eders kløgt i de andre folks øjne. Når de hører om alle disse anordninger, skal de sige: “Sandelig, det er et vist og klogt folk, dette store folk!” Thi hvor er der vel et stort folk, som har guder, der kommer blandt det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; og hvor er der vel et stort folk, der har så retfærdige anordninger og lovbud som hele denne lov, jeg forelægger eder i dag?” 5.Mos. 7,6; og 4,5-8. VM6 12.1

Selv disse ord formår ikke at udtrykke storheden og herligheden i Guds forsæt, som skal fuldbyrdes gennem hans folk. Ikke for denne verden alene, men for universet skal vi åbenbare hans riges principper. Ved Helligånden skriver apostelen Paulus: “Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne nåde givet at forkynde hedningerne evangeliet om Kristi uransagelige rigdom og at oplyse, hvorledes den frelsesplan er, der fra evighed har ligget gemt som en hemmelighed hos Gud, alle tings Skaber, for at Guds visdom nu i al dens mangfoldighed ved kirken [menigheden] skulle gives til kende for magterne og myndighederne i den himmelske verden.” Ef. 3,8-10. VM6 13.1

“Brødre et skuespil er vi blevet for verden, både for engle og mennesker”. “Hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme.” 1.Kor. 4,9; 2.Pet. 3,11-12. VM6 13.2

For at kunne åbenbare Guds karakter og for at vi ikke skal bedrage os selv, menigheden og verden ved en eftergjort kristendom, må vi personlig lære Gud at kende. Hvis vi har samfund med Gud, er vi hans tjenere, selv om vi måske aldrig prædiker for en forsamling. Vi er Guds medarbejdere i at fremstille hans karakter fuldkommengjort i mennesker. VM6 13.3