Vidnesbyrd for menigheden bind 6
Menighedsskolernes og deres læreres karakter
Menighedsskolernes og deres læreres karakter
Det arbejde, der udføres i vore menighedsskoler, bør være af allerførste rang. Jesus Kristus, Genopretteren, er det eneste hjælpemiddel mod en forkert uddannelse og de lærdomme, hans ord indeholder, bør altid fremstilles for de unge i den mest tiltalende form. Skolens disciplin bør supplere oplæringen i hjemmet og både i hjemmet og i skolen bør enkelhed og gudsfrygt opretholdes. Der vil kunne findes mænd og kvinder, som har evner til at virke i disse små skoler, men ikke med fordel kan arbejde i de større. Når de efterlever bibelens lærdomme, vil de selv få en uddannelse af den højeste værdi. VM6 200.2
Ved valg af lærere bør man gøre brug af enhver forsigtighedsregel, da man ved, at dette er en lige så højtidelig sag som valg af mænd til prædikegerningen. Valget bør foretages af forstandige mænd, der kan bedømme menneskers karakter; for når det gælder om at oplære og tildanne de unges sind og en god gennemførelse af de mange forskellige ting der skal udføres af lærere i vore menighedsskoler, behøver man de allerbedste talenter, der kan skaffes. Ingen med et underlegent eller småligt åndspræg bør sættes til at forestå en af disse skoler. Overlad ikke børnene til unge og uerfarne lærere, der ingen evne har til at styre, for deres bestræbelser vil være tilbøjelige til at nedbryde orden. Orden er himmelens første lov og enhver skole bør i denne henseende være et mønster på himmelen. VM6 200.3
At overlade unge børn til lærere, som er stolte og ukærlige, er synd. En lærer med dette præg vil gøre stor skade for dem, hvis karakter er i hurtig udvikling. Dersom lærerne ikke er Gud underdanige, dersom de ingen kærlighed har til de børn, som de har under sig, eller dersom de tager sig mest af dem, de synes bedst om og viser ligegyldighed over for dem, som er mindre tiltalende, eller som er urolige og nervøse, bør de ikke ansættes; for resultatet af deres arbejde vil blive, at sjæle går tabt for Kristus. VM6 201.1
Navnlig for børnenes vedkommende er der behov for lærere, som er rolige og venlige og som viser overbærenhed og kærlighed netop mod dem, der mest trænger til det. Jesus elskede børnene; han betragtede dem som de yngste medlemmer i Herrens familie. Han behandlede dem altid med venlighed og agtelse og lærere skal følge hans eksempel. De bør have den sande missionsånd; for børnene skal oplæres til at blive missionærer. De bør føle, at Herren har overladt børnenes og de unges sjæle til dem, som et højtideligt tillidshverv. Vore menighedsskoler trænger til lærere, som har høje moralske egenskaber og som man kan stole på, sådanne, som er sunde i troen, som besidder takt og tålmodighed og som vandrer med Gud og afstår fra ethvert skin af ondt. I deres arbejde vil de finde skyer. Der vil komme skyer og mørke, storm og uvejr og de vil møde fordom hos forældre, som har urigtige begreber om den karakter, deres børn skulle danne; for der er mange, som påstår, at de tror på bibelen, medens de forsømmer at indføre dens principper i familielivet. Men hvis lærerne stadig er disciple i Kristi skole, vil disse forhold aldrig besejre dem. VM6 201.2
Forældre bør søge Herren med dyb alvor, for at de ikke skal blive snublesten i deres børns vej. Lad misundelse og avind være bandlyst fra hjertet og lad Kristi fred komme ind for at forene menighedens medlemmer i sandt kristeligt fællesskab. Luk sjælens vinduer til for verdens giftige sumpluft og lad dem være åbne mod himmelen til at modtage de lægende stråler af Kristi retfærdigheds solskin. Før kritikkens og misundelsens ånd bandlyses fra hjertet, kan Herren ikke gøre for menigheden, hvad han længes efter at gøre for at åbne vejen for oprettelsen af skoler; før der hersker enighed, vil han ikke påvirke dem, han har betroet midler og evner til at føre dette arbejde fremad. Forældre må gå op på et meget højere stade, bevare Herrens vej og øve retfærdighed, så de kan være lysbærere. Der må ske en fuldstændig forandring i sind og karakter. En splittelsens ånd næret i nogle få hjerter, vil overføres til andre og tilintetgøre den indflydelse, skolen kunne øve til det gode. Med mindre forældrene er beredvillige til og ivrige efter at samarbejde med læreren for deres børns frelse, er de ikke færdige til, at der kan oprettes en skole iblandt dem. VM6 202.1