Vidnesbyrd for menigheden bind 9

61/133

Med utrættelig iver

Med utrættelig iver

Vi er blevet opdraget til at forkynde det sidste advarselsbudskab for menneskene; og med hvilket alvor burde vi så ikke granske bibelen og ivre for at sprede sandhedens lys! Lad enhver sjæl, som har taget imod lyset fra det høje, søge at være et lys for andre. Lad arbejderne gå fra hus til hus, oplade bibelen for folket, uddele skrifter og omtale, hvilken stor velsignelse lyset fra Guds ord har bragt dem. Lad der blive uddelt litteratur efter bedste evne i jernbane tog, på gader, på de mægtige dampskibe, som farer på de store have og gennem posten. VM9 122.3

Et stort arbejde skal udføres og de, som kender sandheden, må bede Gud inderlig om hjælp. Kristi kærlighed må fylde deres egne hjerter. Kristi Ånd må besjæle dem og de må berede sig til at bestå under dommen. Og idet de helliger sig til Gud, vil en overbevisende kraft ledsage deres forsøg på at forkynde sandheden for andre. Vi må ikke vedblive at sove på Satans fortryllende mark, men lægge beslag på alle vore hjælpekilder og benytte os af enhver evne, Herren har udrustet os med. Den sidste advarsel skal forkyndes for “mange folk og folkeslag og tungemål og konger” og vi har fået dette løfte: “Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Åb 10,11; Matt 28,20. VM9 123.1

Jeg er blevet undervist om at henlede vore prædikanters opmærksomhed på de byer, som ikke har hørt budskabet og at tilskynde dem til at gøre alt mulig for at berede vejen for kundgørelsen af sandheden der. I enkelte af de byer, hvor Budskabet om Herrens genkomst blev først forkyndt, er det nødvendigt at optage virksomheden igen som på et nyt felt. Hvor længe skal vi gå disse golde marker, disse uryddede byer forbi? Vi burde uden nølen begynde at udså sæden på mange, mange af disse steder. VM9 123.2

Herren fordrer af sine tjenere, at de skal være i besiddelse af en ånd, som er snart til at fatte, hvor dyrebare sjælene er, som er hurtige til at se, hvad der må gøres og hurtige til at erkende sig de ansvar, Herren lægger på dem. De må være så hengivne til Guds gerning, at de ikke vil lade jordiske interesser optage noget af den tid, hvori de ellers skulle føre menneskene til sandhedens kundskab. VM9 123.3

Til jer prædikanter vil jet sige: Forkynd de sandheder, som vil lede folk til at optage personligt arbejde for dem, som ikke har fundet Kristus. Opmuntre til personlige bestræbelser på enhver tænkelig måde. Kom i hu, at en prædikants gerning ikke alene består i at prædike. Han må besøge familier i deres hjem, bede med dem og oplade skriften for dem. Den, som udfører en trofast gerning ved således at komme i personlig berøring med folk, får gjort ti gange mere, end om han henlægger at sin virksomhed til prædikestolen. Måtte vore prædikanter bære sit ansvar med frygt og bæven, idet de ser hen til Herren for den visdom og nåde, de behøver! Oh at de ville gøre Kristus til sit mønster, flittig betragte hans liv og føre ind i sin daglige gerning de grundsætninger, som besjælede ham i hans virksomhed her på jorden! VM9 124.1

“Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile.” Dette er det rette lægemiddel mod alle legemlige, sjælelige og åndelige onder. Det er Kristi gave til dem, som søger ham i al oprigtighed og ærlighed. Han er den store Læge. Så føjer han denne indgydelse til: “Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.” Matt 11, 28-30. Idet vi bærer Kristi åg og lærer sagtmodighed og ydmyghed af ham, finder vi hvile i troen og tillid og fortrøstning hos Jesus. Vi erfarer, at Kristi åg er gavnligt og han byrde let. Vidnesbyrd 9. bd side 82-94.] VM9 124.2