Vidnesbyrd for menigheden bind 9

32/133

Faren ved den spekulative granskning

Faren ved den spekulative granskning.

[Det sandhedens budskab, som Gud vil skal forkyndes for jordens beboere på denne tid, er ikke det samme som det, Verdens lærde vil meddele menneskene; thi disse mænd kommer ofte ad forskningens vej til fejlagtige slutninger og i sit studium af de mange forskellige forfattere bliver de begejstrede for teorier, som er af satanisk oprindelse. Satan kommer til menneskene i en lysets engels skikkelse og fører dem ind i studiet af emner, som synes meget interessante og forbundet med videnskabelig problemer. I sine efterforskninger angående disse emner kommer de vildledende slutninger og til at støtte forføreriske ånder, som har til opgave at forme nye teorier, der fører menneskene bort fra sandheden. VM9 67.3

Der er fare for, at vore prædikanter, lærere og redaktører vil føre ind i deres argumenter i foredrag og skrifter falske opfattelser, som de har hentet ud af bøger, de har læst, i den mening, at de i det væsentlige stemmer overens med Guds Ånds lære. Bogen Living Temple er et eksempel herpå, idet forfatteren erklærede i sit forsvar for den, at dens lære var den samme som den, der forefindes i søster Whites skrifter. Atter og atter kommer vi til at kæmpe imod indflydelse af mænd, som gransker videnskaber af satanisk oprindelse og hvor igennem Satan virker for at tilintetgøre troen på Guds og Kristi tilværelse. VM9 68.1

Faderen og sønnen har hver for sig en personlighed. Kristus erklærede: “Jeg og Faderen, vi er ét.” Joh 10,30 Dog var det Guds søn, som kom til verden i menneskeligt kød. Han lagde sit fyrstelige skrud og sin kongekrone til side og påtog sig menneskenaturen, for at menneskene ved hans evige offer kunne blive delagtige i den guddommelige natur og fly “fra fordærvelsen i verden, som kommer af lysten”. VM9 68.2

Kristus blev fristet i alt i lighed med os, men aldrig påtog han sig at udtale en spottende dom mod fristeren. Han mødte enhver fristelse med et Herrens ord. “Det står skrevet” var hans mægtige våben. Som Kristi repræsentanter må vi afværge ethvert af fjendens angreb med det levende Guds ord. Aldrig må vi tillade os at følge i slangens spor ved at bruge hans videnskabelige argumenter. Satan kan aldrig sejre over det Guds barn, som gør Herrens ord til sit værn. VM9 68.3

Vor Rådgiver gav os det bestemte indtryk, at det folk, som holder Herrens Sabbat, må helliges ved sandheden og at sandheden altid må have første plads. Vi må ikke glemme, at Satan endnu lever og øver sin forføriske magt gennem falsk videnskab. VM9 69.1

Kristus var himlens Majestæt, Livets Fyrste; alligevel forringende han sig og blev menneske og al Guds lov lydig. Jesus gik den samme vej, som enhver af hans efterfølgere må gå og fremstod efter sin prøvetid ren og uplettet af synd. Han er vort eksempel i alt. VM9 69.2

Kristi første ankomst og hans livsgerning på jorden skænkes ikke nok studium. Han levede et selvopofrende liv, et liv, hvori alle de ædle egenskaber, sandheden er i besiddelse af, kom til syne. Han levede således, at han i ord og gerning kunne blive til velsignelse for menneskene. VM9 69.3