Vidnesbyrd for menigheden bind 9

22/133

Nødvendigheden af alvorlige anstrengelser

NØDVENDIGHEDEN AF ALVORLIGE ANSTRENGELSER
[I Åndens kraft skal Kristi udvalgte tjenere bære vidnesbyrdet for deres lider. Frelserens inderlige ønske om synderens frelse skal kendetegne alle deres bestræbelser. Den nådige indbydelse, der først blev givet af Kristus, skal gentages af menneskestemmer og lyde over alt i verden: “Den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.” Åb. 22,17. Menigheden skal sige: “Kom!” Alle menighedens kræfter skal være travlt beskæftigede på Kristi side. Kristi efterfølgere skal slutte sig sammen i et kraftigt forsøg på at henlede verdens opmærksomhed på Guds ords profetier, der hastigt går i opfyldelse. Vantro og spiritisme er ved at få et stærkt greb i verden. Skal de, der har fået et stort lys, være kolde og vantro nu?
VM9 43.1

Vi er ved selve grænsen til trængselstiden og forviklinger, som vi næppe har drømt om, ligger foran os. En kraft nedefra leder menneskene til krig imod himmelen. Mennesker har slået sig sammen med Satans redskaber for at sætte Guds lov ud af kraft. Jordens beboere er ved hastigt at blive ligesom folkene i Noas dage, der blev skyllet bort af syndfloden og ligesom Sodomas borgere, der blev fortæret af ild fra himmelen. Satans magter arbejder på at holde sindene borte fra de evige realiteter. Fjenden har langt forholdene til rette, så de passer efter hans hensigter. Verdslige sysler, sport, tidens mode, — disse ting optager mænds og kvinders sind. Fornøjelser og unyttig læsning ødelægger dømmekraften. På den brede vej, der fører til evig ødelæggelse, vandrer der et langt optog. Verden, der er fuld af vold, svir og drukkenskab, er ved at omvende menigheden. Guds lov — den guddommelige retfærdigheds målestok — bliver erklæret for at være ugyldig. VM9 43.2

I denne tid — en tid med overvældende uretfærdighed skal et nyt liv, der kommer fra kilden til alt liv, tage dem i besiddelse, som har kærlighed til Gud i deres hjerte og de skal gå ud og med kraft forkynde budskabet om en korsfæstet og opstanden Frelser. De skal alvorligt og utrætteligt bestræbe sig på at frelse sjæle. Deres eksempel skal være således, at de øver en afgørende indflydelse til det gode for deres omgivelser. De skal regne alt for tab i sammenligning med det langt større at kende Kristus Jesus, vor Herre. VM9 44.1

Dyb alvor burde gribe os nu. Vore slumrende kræfter bør vækkes til utrættelig virksomhed. Gudhengivne arbejdere bør gå ud for at berede vej for Kongen og vinde sejr på nye steder. Min broder, min søster, betyder det intet for dig at vide, at der hver dag er sjæle, der går i deres grav uden at være advaret og frelst, uvidende om deres behov for evigt liv og den forsoning Frelseren frembragte? Betyder det intet for dig, at verden skal møde Jehova ved hans brudte lov? Himmelske engle undrer sig over, at de, der i så mange år har haft lyset, ikke har bragt sandhedens fakkel ud til de mørke steder på jorden. Det uendeligt kostbare offer, der krævedes for vor genløsning, åbenbarer den kendsgerning, at synd er et frygteligt onde. Gud kunne have udslettet denne skamplet på skaberværket ved at fjerne synderen fra jordens overflade. Men “således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh. 3,16. Hvorfor er vi da ikke mere alvorlige? Hvorfor står så mange ledige? Hvorfor søger ikke alle, der bekender sig til at elske Gud, at oplyse deres naboer og bekendte om, at de ikke længere bør ringeagte en sådan frelse? VM9 44.2