Vidnesbyrd for menigheden bind 5

De unges farer.

Hr. ___ har en natur som Satan spiller på med stor succes. Dette eksempel skal lære de unge en lektie om ægteskaber. Hans hustru har fulgt følelserne og impulserne, ikke fornuften og dømmekraften, da hun valgte en ledsager. Var deres ægteskab et resultat af sand kærlighed? Nej, nej; det var et resultat af impulser, — blind, uhelliget, lidenskab. Ingen af dem var overhoved forberedt for ægteskabslivets ansvar. Da alt det nye blev gammelt og de blev bekendt med hinanden, blev deres kærlighed så stærkere, deres hengivenhed dybere og deres liv blandet i en skøn harmoni? Det blev helt modsat. De værste karaktertræk blev uddybet, fordi de blev brugt og i stedet for at ægteskabslivet blev lykkeligt, blev det med større problemer, især for hustruen. Gud har i sin barmhjertighed prøvet hende, sparet hendes liv, forlænget hendes prøvetid, for at hun kan få udmærkelse til det fremtidige liv VM5 121.2

Hendes mand har en meget mangelfuld karakter. Uden en fuldstændig forvandling ved Guds nåde, vil han ikke kunne knytte sig til nogen kvinde i et ægteskab. han er så gennemsyret af selvet, så helt overgivet til selviske vaner og magelighed, at han selv behøver at komme under tugt, end at have noget at gøre med at sin hustrus eller børns tugtelse. Dette menneskes tanker er kommet i en ringere støbeform. Han har ansporet grove og ubehagelige karaktertræk og det viste sig for mig, at hans evne at give efter også er ret sjældene. Der er kun et håb og det er at han vil kunne se sig selv og derved foragte og væmmes ved sig selv, så han søger et nyt hjerte, blive født igen og blive et nyt menneske i Kristus Jesus. Han burde blive en omhyggelig mand. Flid vil være af største fordel for ham. Hans løbevej er modbydelig for Gud, i denne indbyder han til fristelser. Hans uhøflighed, hans trusler, hans utæmmelige og uvenlige ånd, vil gøre ham til en forbandelse for sig selv og for andre. Hans optræden mod sin hustrus moder har været uforskammet og udannet. [Både mand og hustru burde gøre det til deres livssstudium at finde ud af hvordan man kan undgå alt som skaber strid og hvordan men skal opfylde ægteksabspagten. Det kristne hjem side 63] VM5 122.1

Netop disse uhelligede ægteskaber fylder sabbatsholdernes rækker. Gud ønsker at hans børn skal være lykkelige og, hvis de vil lære af ham, vil han frelse dem fra den daglige lidelse, der kommer på grund af ulykkelige forbindelser. [Mange ægteskaber som bliver indgået i dag, kan ikke føre til andet end elendighed. Alligevel bliver de unge grebet af tidsånden. Satan får dem til at tro at de må hurtigst muligt blive gift, dersom de skal blive lykkelige, selv om de hverken er i stand til at styre sig selv eller forsørge en familie. De som ikke er villige til at tilpasse sig efter hverandre, burde ikke gå et så alvorligt skridt. Dette er en af de farligste faldgruber i vor tid og mange får ødelagt både dette liv og det evige. samme] Indbildning og elskovsyg sentimentalisme, burde der vogtes imod ligesom med spedalskhed. Rigtig mange unge mænd og kvinder i denne tidsalder i verden er mangelfulde i dyder; derfor er der brug for stor forsigtighed. En dydig karakter er grundlaget der skal bygges på; men hvis grundlaget er væk, er bygningen værdiløs. Dem som har bevaret en dydig karakter, selvom de mangler andre ønskværdige egenskaber, kan virkelig være af moralsk værdi. VM5 122.2

For at menigheden kan vokse må dens medlemmer værne omhyggeligt om kærlighedens dyrebare plante. Lad den få enhver mulighed for at vokse, så den kan blomstre i hjertet. Enhver sand kristen vil i sit liv udvikle denne guddommelige kærligheds kendetegn; han vil åbenbare en tålmodighed, en godgørenhed og være fri af misundelse og skinsyge. Denne karakter videreført i ord og handling vil ikke tilbagevise og vil ikke være utilgængelig, kold og ligegyldig over for andre. Den person som opdyrker kærlighedens dyrebare plante, vil være selvfornægtende og ikke give efter for selvkontrol, heller ikke når han provokeres. Han vil ikke tillægge andre forkerte motiver og onde hensigter, men vil føle noget dybt over for synden, hvis den opdages i nogen af Kristi disciple. VM5 123.1

Kærlighed praler ikke af sig selv. Den er et ydmygt element; der aldrig får et menneske til at prale og juble over sig selv. Kærlighed til Gud og vore medmennesker vil ikke åbenbares i ubesindeige handlinger den vil heller ikke få os til at være hovne, kritiserende eller diktatoriske. Kærlighed opblæses ikke. Hjertet, hvor kærligheden regerer, vil ledes til en mild, venlig og medfølende optræden mod andre, hvad enten de passer til vor fantasi eller ikke, hvad enten de respekterer os eller behandler os dårligt. Kærlighed er et aktivt princip; andres bedste fremholdes altid for os, derved afstås vi fra tankeløse handlinger, medmindre vi svigter vort mål — at vinde sjæle for Kristus. Kærlighed søger ikke sit eget. Den vil ikke få mennesker til at søge deres eget behag eller give efter for selvet. Den er den respekt vi giver til jeg'et, som så ofte forhindrer kærlighedens vækst. VM5 123.2

[Der findes mange mennesker med mere eller mindre tilfældig baggrund som Gud ønsker at dygtiggøre til tjeneste i verden og som han vil give del i himmelens herlighed, men Satan arbejder uafbrudt for at kuldkaste hans planer ved at knytte dem til mennesker med en karakter som absolut ikke passer ind i Guds rige. Kun de allerfærreste kommer sejrende ud af sådanne forhold.] Bror ___, du vil gerne forsøge og prøve om du kan være reglens undtagelse. Josef var en af de få, som kunne modstå fristelser. Han viste at han havde øjnene rettet mod Guds herlighed. Han udviste et ophøjet hensyn til Guds vilje, lige meget da han var i fangecellen og stod næst efter tronen. Han tog sin religion med sig, hvor han end gik og i hvilken situation han kom i. Sand religion har en fuldstændig gennemtrængende kraft. Den giver klang til alt hvad mennesker gør. Du behøver ikke at tage ud i verden, for at blive en kristen, men du kan føre din religion med, med alle dens hellige indflydelser, i alt hvad du gør og siger. Du kan udføre de opgaver der hører til den situation Gud har sat dig i, ved at holde hjertet rettet mod himmelske ting og derved bryde fortryllelsen der er over dig nu, i din ukloge omgang. Havde du fulgt lyset, ville du nu kunne undgå de snarer, som dem, der ikke ser Guds vilje har lagt ud, for at indfange dig. [Det kristne hjem side 48] VM5 124.1

Et andet slående punkt i Josefs’ karakter, der er værdig at efterligne for alle unge, er hans dybe sønlige ærbødighed. Da han møder sin far med tårerne strømmende ned ad hans kinder, falder han ham om halsen med en kærlig omfavnelse. Han føler næsten at han ikke kan gøre nok for sine forældres velbefindende og passer godt på hans sidste år, med en kærlighed ligeså øm som en moders. Der spares ikke på umagen for at vise sin respekt og kærlighed ved enhver anledning. Josef var et eksempel på hvordan unge burde være. Kærlighed mod din moder ville åbne op for et smukt karaktertræk, som Gud vil anerkende. VM5 124.2

Manglende respekt for gudfrygtige forældres råd, er en af denne fordærvede tidsalders mest fremtrædende synder. Der er mange levnedsforløb i vort land som er i mørke, blot fordi der er taget skridt i mørket. Ved en ulydighedshandling har mange unge fordærvet hele deres liv og tynget en kærlig moders hjerte med sorg. Gud vil ikke holde dig skyldfri, hvis du går denne vej. Foragtes en gudfrygtig moders råd, som villigt vil give sit liv for sine børn, overtræder du det femte bud. Du ved ikke hvor dine skridt fører dig hen. VM5 125.1

Jeg vil igen tale for en moders krav, en moders kærlighed. Der kan ikke være nogen lavere utaknemlighed end den som viser ulydighedens synd mod en kristen moder. I din barndoms hjælpeløshed, vågede hun over dig; hendes bønner og tårer bevidnede over for himmelen at hun værnede kærligt om dig. For hendes børns skyld, havde hun slidt, udjævnet, belært, bedt og udvist selvfornægtelse. I løbet af hele dit liv, har hendes sande hjerte været bekymret og nidkær for din velfærd. Og alligevel vælger du nu din egen vej; du følger din egen blinde, hårdnakkede vilje, uanset den bitre afgrøde du vil høste og den sorg du vil pådrage hende. VM5 125.2

Sygdomme samler sig omkring din moder. Hun har brug for dig; al den omsorg du kan give, vil være meget dyrebar. Hun kan ikke selv se til hendes børn. De føler ingen forpligtelse over for hende. Men du vil finde at det privilegium som er dit lige nu, hurtigt kan gå tabt. Uanset hvad, så tro ikke at skulle du forsømme dine privilegier og pligter som søn, vil din moder lide. Hun har sande venner, som vil nærer privilegiet at give hende den hjælp, som du nægter hende. Gud elsker din moder og vil sørge for hende. Hvis hendes egne børn forsømmer hende, vil han oprejse andre til at gøre det arbejde de kunne have gjort og få den velsignelse som blev givet dem. Det er deres privilegium at gøre hendes sidste dage til de bedste og lykkeligste. VM5 125.3

Jeg siger dig lige ud, Gud er mishaget ved din opførsel. Du har problemer for dig, så du ikke kan se og som kan undgås hvis du vil følge kloge råd. Vor Frelser har gjort dig til genstand for sit utrættelige arbejde og milde omsorg, som du kan blive klog og ikke ruinere dig selv. Han længes inderligt efter dig, i grænseløs medfølenhed og kærlighed og udbyrder: “Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! Og I ville ikke.” Dit uforstandige hjerte har vendt sig fra dine bedste venners råd. VM5 126.1

Du har bildt dig selv ind, at du var til stor gavn for menigheden, fordi du var blevet nøje advaret mod at gøre livets store fejltagelser. Det er rigtigt at du, i Jesus Kristus, kan blive til nytte; men uanset dette, kan Herren og menigheden godt gå videre uden dig. Du kan tilslutte dig Kristi efterfølgeres hær hvis du vil; du kan dele dens kampe og sejre. Men hvis du ikke vælger dette, vil den selvfornægtende hær under korsets blodbestænkte banner rykke frem til sejr og efterlade dig bagved. Hvis du vælger at styre dit eget skrøbelige skib igennem livets stormende vande, må du svare for din indbildskhed og drages til ansvar for følgerne. VM5 126.2

Hvis du blot kunne se hvordan du allerede har fået svagere principper, hvis du kunne se hvordan din ære og ærlighed bringes i fare, så vil du kunne se at Gud ikke er med dig og at du ikke burde stå på et så ansvarsbetynget sted du er på nu. Du er uværdig. Mit hjerte er ganske bedrøvet, når jeg ser hvad du kunne være blevet til, hvis du havde overgivet dig til Gud og set hvilken kraft fjenden har haft over dig. VM5 126.3

Sabbatsskolearbejdet er vigtigt og alle, som er interesserede i sandheden bør bestræbe sig for at gøre det godt. Bror ___ kunne have gjort et godt arbejde i denne gren, hvis han og andre i menigheden gik den rette vej. Men han er blevet rost og forkælet for meget. Det har næsten ruineret ham: Herren kan arbejde uden ham, men han kan ikke gøre noget uden Gud. Herren vil betro sit arbejde til mennesker, med rene hænder og rent hjerte; derfor er det en ære at bære ansvar i hans sag. VM5 127.1

[Der hør udvises megen omtanke for at gøre afholdsmøderne så opløftende og højnende som muligt. Arbejdet må ikke være af en overfladisk karakter og det må ikke have udseende af at være en forestilling. Har man en forståelse af arbejdets alvorlige karakter, vil det være præget af en høj standard. Der er imidlertid en klasse, som ikke har nogen rigtig respekt for afholdssagen, deres eneste interesse er at vise deres slagfærdighed på platformen. De renfærdige, de hensynsfulde og de, der forstår, hvad formålet er med dette arbejde, bør opmuntres til at gøre en gerning inden for reformens store område. De er måske ikke intellektuelle kæmper, men hvis de er rene og ydmyge, gudfrygtige og oprigtige, vil Herren acceptere deres arbejde. Helse og livsstil side 236 ] VM5 127.2

Bogklubber oprettes ret ofte, men i ni ud af ti tilfælde, har de vist sig at være mere til skade for sjæle end til velsignelse. Det er fordi der dannes en forbindelse med verden eller med en klasse som altid har ført bort fra det solide til det overfladiske, fra det virkelige til det uvirkelige. Bogklubber kunne være af stor fordel hvis de styres af et religiøst element; men før eller siden, får det ureligiøse element næsten en vis magt og får en styrende indflydelse. Netop sådan er det med vore afholdenhedsslelskaber. Arbejdets alvor overdækkes med det overfladiske og en stadig fristelse udsættes de unge for, som vi må redde dem fra. VM5 127.3

Vi står over for kendsgerningerne. Byrdebærerne blandt os falder fra, i den stille grav. Menighedens aktive medlemmer, sande medarbejdere i alle reformer, er for det meste forbi livets midtpunkt og går tilbage i fysisk og mental styrke. Vi bør se ivrigt efter nogle til at overtage deres pladser. Hvem skal betros menighedens vitale interesser? Dette spørgsmål kan vi stille under største ængstelse: Hvem vil bære ansvar for Guds sag, når nogle få normbærere flere falder fra? Vi kan blot se bekymret på de unge i dag, som dem som må tage disse byrder og hvem ansvarerne må falde på. De må tage arbejdet, hvor andre forlader det; og deres handlingsvej vil bestemmes hvadenten moral, religion og vital gudsfrygt skal herske, eller om det er umoral og synd der skal fordærve og ødelægge alt værdifuldt. Det er måden normen fremføres på nu, der vil afgøre fremtiden. VM5 128.1

Forældre, vil I nu, ved jeres handlemåde, vise at sunde begrænsninger, god orden og harmoni og fred skal være fremherskende? eller, skal dem, hvis levemåde viser at de er overfladiske og har et lavt moralmål, have en dannende og styrende indflydelse? Gud kalder sit troende folk til at knytte sig til ham og rense deres sjæle, ved at vandre ydmygt i Jesu fodspor. Gud kalder på dig, til at bortlægge selviske tanker, klædernes stolthed og selvophøjelse og lade sindets ædle evner styrkes ved anvendelse. VM5 128.2

Kunne mænd og kvinder, der bekender de højtideligeste sandheder der nogen sinde er frembåret til dødelige mennesker, være oprigtige over for principperne? Hvis de havde en indflydelse, der fik verden til at genspejle hvad den burde; kan deres klæder og samtale være i nøjagtig samstemmighed med deres særlige tro. Dem som er ældre, må uddanne de unge, ved forskrift og eksempel, vise hvordan de indfrier de krav samfundet og deres Skaber har på dem. På disse unge må der lægges alvorlige ansvar. Spørgsmålet går på om de kan beherske sig selv og stå rensede frem i deres gudsgivne manddom, afsky alt som smager af tøjlesløshed og disharmoni. VM5 128.3

Hvad kan jeg sige, som gør indtryk på de unge? Aldrig før har der været så meget på spil; aldrig har så tungtvejende grunde virket på en slægt, som den der kommer til nu. Ikke et øjeblik skal de tro at de kan udfylde nogen tillidspost, uden at have en god karakter. De kan ligeså godt samle druer fra torne og figner fra tidsler. En god karakter må opbygges stykke for stykke der, hver dag vokser i forhold til anstrengelserne. De kendetegn som de vil tage med til himmelen, må de opnå ved at bruge evnerne flittigt, udnytte ethvert fortrin Forsynet giver dem og derved knytte sig til al visdoms Kilde. Sigt ikke efter lave normer. Lad ikke jeres tanker komme i en ringere støbeform. Josefs’ og Daniels eksempel er gode forbilleder for jer til efterfølgelse, men Kristus er det fuldkomne mønster. VM5 129.1

Nogle af brødrene og søstrene i ___ menigheden har gjort et godt missionsarbejde, men deres interesse må ikke dø hen. Nogle få har gjort mere, end deres styrke tillader, men det var deres mad og drikke at gøre den. Alle kan gøre en del i dette arbejde og ingen er undskyldt. [Jesus ønsker, at alle, som bekender hans navn, skal være aktive arbejdere. Det er en nødvendighed, at hvert enkelt medlem bygger på klippen Kristus Jesus. Et uvejr er i anmarch og det vil rive og slide i vor åndelige grundvold og prøve den til det yderste. Undgå derfor sandjorden, se dig om efter klippegrund. Grav dybt ned og læg grundvolden på klippen. Byg, ja byg med evigheden for øje! Byg med tårer, med inderlige bønner. Måtte enhver fra nu af pryde sit liv med gode gerninger. Det er mænd som Kaleb, der er mest brug for i disse sidste dage. I Mesterens Tjeneste side 104] VM5 129.2

“Den som ikke er for mig,” sagde Kristus, “er imod mig.” [Det er helhjertede, målbevidste mænd og kvinder, som vil holde stand nu. Jesus sorterede på sine disciple flere gange, indtil der til sidst kun blev elleve tilbage og nogle få trofaste kvinder til at danne grundvolden for den kristne kirke. Når byrderne skal bæres, vil nogle holde sig tilbage, men når menigheden er brændende, bliver de grebet af begejstring, synger og skråler og bliver ovenud henrykte. Men vent bare! Når den ikke er brændende varm mere, træder kun nogle få trofaste Kaleb'er frem i forgrunden og står fast på det urokkelige princip. De er saltet, der beholder kraften. Det er når arbejdet går besværligt, at menighederne fostrer gode hjælpere. samme s 280] VM5 130.1

Oh, om alle som tror den nærværende sandhed ville advares til at søge Herren. Guds uendelige barmhjertigheds tanker og hans uforlignelige kærlighed burde påvirke alle til at efterligne hans eksempel. Men sådan er det ikke. Nogle af vore søstre giver sig for frit af med kærlighed for klæder og udseende, de klæder sig i det hele taget ikke i overensstemmelse med vor hellige tro. Dette er sandt søster ___. Verden burde have et bedre eksempel, end denne søster har givet den. Hun bør føle sit gudsgivne ansvar for at påvirke andre til Kristi side og søge at gøre dem, hun omgås, mindre verdslige. Hun og søster ___ ville få langt mere fordel af menigheden, hvis de ville opmuntre til enkle klæder hos dem selv og andre. De søstre som syer tøj og som ofte studerer modemønstre, får andre i menigheden til at gøre det, som mishager Gud, ved at få dem til at skære og klippe deres klæder efter verdens eksempel. Disse søstres bestræbelser for at gøre godt, ville være langt mere antagelige for Gud, hvis de var mindre klædeglade, mindre billig verdslig snak og mindre rend sammen; mindre beklagelser og knurren imod prædikanter der arbejder for jer og mere bøn og bibellæsning. VM5 130.2

Herren er mishaget med den måde mange i menigheden, er over for de tjenende brødre på. Han påbyder at du skal stoppe din grusomme tale og lade opmuntrende ord gå i stedet for din knurren, beklagelse og uvenlige kritik. Kristus taler til dig i skikkelse af hans hellige og du har foragtet hans råd og forkastet hans irettesættelse. Gør ikke dette længere. Ældre ___ har et arbejde at gøre, ikke kun i øststaterne, men på mange steder. Gud vil være med ham og give ham fremgang, hvis han gemmer sig i Jesus. Han er ikke ufejlbarlig; han kan til tider fejlbedømme. Men vær forsigtig hvordan du omtaler ham, så du ikke risikerer at de ord Gud beder ham sige, ikke har virkning. VM5 131.1

Når han ved hvad Guds vilje er, vil han ikke tøve med at gøre den, om det kostede hans liv. Selvom mange af jer kun tænker over hvordan selvet kan behages og få et let liv, er hele hans liv og store interesse hyllet ind i Guds sag. Da han studerede og tænkte over årsagen, havde han nogen gange udvist skarpsindighed, som har fået andre til at misforstå ham. hans mål var ikke at hjælpe sig selv, men den sag han holdt af. Selvom Herren ville have at I skulle holde hans prøvede tjeneres hænder trofast oppe, ville han advare jer imod at give for stor tillid til de, som for nyligt var kommet til troen eller til dem, hvis tidligere liv og arbejde du ikke kendte til. VM5 131.2

Det er jeres privilegium at være en fremgangsrig og lykkelig menighed. Lad enhver af jer søge sit eget hjerte, rense det besmittede sjælstempel og våge i bøn. Vær besluttet på at søge Jesus, indtil I finder ham; slip ikke jeres greb før hans kærlighed bor i jeres hjerter og I har hans ånd som fundament i jeres liv og former jeres karakter. Tro da og med frimodighed kan I nærme jer hans trone og vide at han vil høre jeres bønner. VM5 132.1