Vidnesbyrd for menigheden bind 5

Den truende kamp

DEN TRUENDE KAMP
VM5 711.3

En svær krise er i vente for Guds folk. En krise er i vente for verden. Alle tiders mest skæbnesvangre strid er umiddelbart forestående. Begivenheder, som vi på grundlag af det profetiske ord i over fyrretyve år har forkyndt som overhængende, finder nu sted for vore øjne. Spørgsmålet om en grundlovsændring, der indskrænker samvittighedsfriheden, har allerede været fremlagt for landets lovgivere. Spørgsmålet om indskærpelse af søndagens helligholdelse har fået landsomfattende interesse og betydning. Vi ved godt, hvad udfaldet af denne bevægelse vil blive. Men er vi forberedte til kampen? Har vi med troskab udført den pligt, Gud har overladt til os: at advare folket mod den fare, det står overfor? VM5 711.4

Endog blandt dem, der deltager i denne bevægelse for søndagens indskærpelse, er der mange, som er blinde for de følger, dette forehavende vil bringe. De indser ikke, at de retter et direkte slag mod religionsfriheden. Der er mange, som aldrig har forstået den bibelske sabbats berettigelse og det falske grundlag for søndagshelligholdelse. Enhver bevægelse til støtte for religiøs lovgivning er i virkeligheden en indrømmelse over for pavedømmet, som i så lange tider til stadighed har ført krig imod samvittighedsfrihed. Indstiftelsen af en såkaldt kristelig helligholdelse af søndagen skyldes “lovløshedens hemmelighed” og dens indskærpelse vil faktisk være en godkendelse af de principper, som udgør selve hjørnestenen i romersk katolicisme. Når vort land (U.S.A.) engang således afsværger sin forfatnings grundsætninger, at der udstedes en søndagslov, vil protestantismen ved denne handling række pavevældet sin hånd; det vil være at give liv til det tyranni, som længe har spejdet efter en anledning til på ny at stå frem i aktiv despotisme. VM5 711.5

Den nationale Reformforening vil, når den er fuldt udviklet og kommer til at øve sin magt ved religiøs lovgivning, åbenbare den samme intolerance og undertrykkelse, som var fremherskende i tidligere tider. Menneskelige rådsforsamlinger tilvendte sig den gang guddommelige rettigheder og knuste samvittighedsfriheden under deres despotiske magt. Følgen var fængsel, landsforvisning og død for dem, der modsatte sig deres påbud. Hvis pavevældet eller dets principper på ny opnår magt ad lovgivningens vej, vil forfølgelsens flammer igen blive tændt imod dem, der ikke vil opofre samvittighed og sandhed i eftergivenhed for populære vildfarelser. Dette onde er ved at blive til virkelighed. VM5 712.1

Når Gud har givet os lys og vist de farer, der er i vente, hvordan kan vi så stå uden skyld i hans øjne, hvis vi undlader at gøre enhver anstrengelse, som vi magter, for at fremholde det for folket? Kan vi nøjes med at overlade det til dem at møde dette betydningsfulde spørgsmål uden at advare dem? VM5 712.2

Forsvaret af Guds lov, som gøres ugyldig ved menneskers love, stiller os i udsigt en fortsat kamp med fare for fængsel og tab af ejendom eller endog livet. I denne situation vil verdslig klogskab slå til lyd for en ydre føjelighed over for landets love for at bevare fred og harmoni. Og der er nogle, som endog vil anbefale en sådan fremgangsmåde på grundlag af det Skriftens ord: “Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig; thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud og de, som findes, er indsat af Gud”. VM5 712.3

Men hvilken fremgangsmåde har Guds tjenere fulgt i svundne tider? Da disciplene efter opstandelsen prædikede Kristus og ham korsfæstet, forbød myndighederne dem aldeles at tale eller lære i Jesu navn. “Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: “Døm selv, om det i Guds øjne er ret at lyde jer mere end Gud; for vi kan ikke lade være at tale om det, vi har set og hørt.” De vedblev at forkynde det glade budskab om frelse ved Kristus og Guds kraft vidnede med budskabet. De syge blev helbredt og tusinder lagdes til menigheden. “Da trådte ypperstepræsten frem tillige med alle dem, som holdt med ham, nemlig saddukæernes parti og de blev fulde af nidkærhed. Og de lagde hånd på apostlene og satte dem i offentlig forvaring.” VM5 713.1

Men himmelens Gud, universets mægtige hersker, tog denne sag i sin egen hånd; for mennesker førte krig imod hans værk. Han viste dem tydeligt, at der er en hersker, som står over menneskene og hvis autoritet må respekteres. Herren sendte sin engel om natten for at åbne fængselets dør og han udfriede disse mænd, som Gud havde bemyndiget til at udføre hans gerning. Rådsherrerne sagde: “I må aldeles ikke tale eller lære i Jesu navn!” Men det himmelske sendebud, som var udsendt af Gud, sagde: “Gå hen og træd frem i helligdommen og tal til folket alle livets ord!” VM5 713.2

De, der søger at tvinge menneskene til at fejre en pavelig institution og træde Guds autoritet under fødder, udfører en lignende gerning, som de jødiske ledere udførte i apostlenes dage. Når jordiske herskeres love kommer i strid med de love, som universets højeste hersker har givet, vil de, der er Guds loyale undersåtter, være tro mod ham. VM5 713.3

Som et folk har vi ikke fuldbyrdet den gerning, Gud har betroet os. Vi er ikke forberedte på det problem, som en håndhævelse af søndagsloven vil påføre os. Når vi ser tegnene på den tilstundende fare, er det vor pligt at gribe til handling. Lad ingen blive siddende i rolig forventning af det onde og trøste sig med den tanke, at dette værk vil gå sin gang, fordi profetien har forudsagt det og at Herren vil beskytte sit folk. Vi gør ikke Guds vilje, hvis vi sidder stille og intet udretter for at bevare samvittighedsfrihed. Inderlig, virkningsfuld bøn bør opstige til himmelen om, at denne ulykke må blive udsat, indtil vi kan fuldføre det arbejde, som så længe har været forsømt. Lad de alvorligste bønner blive opsendt og lad os så arbejde i overensstemmelse med vore bønner. Det kan måske se ud, som om Satan triumferer og at sandheden overvældes af usandhed og vildfarelse. Det folk, som Gud har bredt sit skjold over og det land, der har været et fristed for Guds samvittigheds undertrykte tjenere og har forsvaret hans sandhed, kan komme i fare. Men Gud ønsker, at vi skal erindre hans handlemåde med sine børn i fortiden for at frelse dem fra deres fjender. Han har altid valgt de yderste nødstilfælde, når der ikke syntes at være nogen mulighed for befrielse fra Satans virken, til åbenbarelse af sin magt. Menneskets nød er Guds anledning. Måske tilstås der endnu Guds folk en frist til at lade deres lys skinne. Dersom tilstedeværelsen af ti retfærdige ville have reddet de ugudelige byer på sletten, er det så ikke muligt, at Gud også nu som svar på sit folks bønner vil holde deres virksomhed i tøjler, der gør hans lov til intet? Skal vi ikke ydmyge vore hjerter dybt for Gud, fly hen til nådestolen og bede ham inderligt om at åbenbare sin vældige kraft? VM5 713.4

Dersom vort folk fortsætter i den interesseløse holdning, de hidtil har indtaget, kan Gud ikke udgyde sin Ånd over dem. De er uforberedte til at samarbejde med ham. De forstår ikke situationen og indser ikke den truende fare. De bør nu som aldrig før føle deres trang til årvågenhed og endrægtig handling. VM5 714.1

Betydningen af dem tredje engels særskilte gerning er ikke blevet forstået. Guds hensigt var, at hans folk skulle have været langt forud for den stilling, som de i dag befinder sig i. Men nu, da tiden for dem til at handle er kommet, må de gøre forberedelsen. Da Den nationale Reformbevægelse begyndte at tilskynde til forholdsregler for indskrænkning af religionsfrihed, skulle vore ledende mænd have forstået situationen og gjort et alvorligt arbejde for at modvirke disse bestræbelser. Det er ikke efter Guds forordning, at lyset er blevet forholdt vort folk netop den nærværende sandhed, som de behøvede i denne tid. Ikke alle vore prædikanter, som forkynder den tredje engels budskab, har en virkelig forståelse af, hvad der udgør dette budskab. Den nationale Reformbevægelse er af nogle blevet anset for at være af så ringe betydning, at de ikke har ment, det var påkrævet at skænke den ret megen opmærksomhed. De har endog syntes, at de ved at gøre det brugte tiden til anliggender, som lå uden for den tredje engels budskab. Måtte Herren tilgive vore brødre for en sådan tolkning af selve budskabet for denne tid! VM5 714.2

Folket trænger til at vækkes op angående nutidens farer. Vægterne sover. Vi er flere år bagefter. Lad de ledende vægtere indse, hvor tvingende nødvendigt det er at give agt på sig selv, så de ikke går glip af de anledninger, der tilstås dem til at se farerne. VM5 715.1

Dersom de ledende mænd i vore konferenser nu ikke tager imod det budskab, Gud sender dem og stiller sig op til kamp, vil menighederne lide store tab. Når vægteren, som ser sværdet komme, giver basunen en bestemt lyd, vil folket langs rækkerne lade advarselen gå videre og alle vil få anledning til at berede sig til striden. Men alt for ofte har lederen stået tøvende, som om han ville sige: “Lad os ikke forhaste os! Der kan foreligge en fejltagelse. Vi må være forsigtige, at vi ikke slår falsk alarm.” Netop denne tøven og uvished fra hans side er et råb om “fred og ingen fare”. Vær ikke urolige! Lad jer ikke skræmme, Der bliver gjort langt mere end nødvendigt ud af dette spørgsmål om en religiøs lovændring. Denne agitation vil dø hen.” Således fornægter han faktisk budskabet, som er sendt fra Gud og advarselen, som havde til hensigt at vække menigheden, opnår ikke at udføre sin gerning. Vægterens basun giver ikke en tydelig lyd og folket bereder sig ikke til striden. Lad vægteren tage sig i agt, at ikke sjæle går fortabt som følge af hans nølen og udsættelse og deres blod skal blive krævet af hans hånd. VM5 715.2

Vi har i mange år ventet, at en søndagslov vil blive indført i vort land [U.S.A] og nu da bevægelsen er lige for hånden, spørger vi: Vil vort folk gøre sin pligt i denne sag? Kan vi ikke hjælpe til med at løfte banneret og med at kalde sådanne frem til fronten, som har agtelse for deres religiøse rettigheder og privilegier? Tiden nærmer sig hurtigt, da de, der vælger at lyde Gud mere end mennesker, vil få undertrykkelsens hånd at føle. Skal vi da vanære Gud ved at forholde os tavse, medens hans hellige bud trædes under fødder? VM5 716.1

Lad os, medens den protestantiske verden ved sit standpunkt gør indrømmelser over for Rom; vågne op til erkendelse af stillingen og se den forestående strid i dens rette sammenhæng. Lad vægterne nu opløfte deres røst og forkynde deres budskab, som er nærværende sandhed for denne tid. Lad os vise menneskene, hvor vi befinder os i den profetiske historie og søge at opildne den sande protestantismes ånd og vække verden op til forståelse af det værdifulde ved religionsfrihedens principper, som vi længe har været i besiddelse af. VM5 716.2

Gud opfordrer os til at våge, for enden er nær. Hver flygtende time er fuld af aktivitet i himmelens boliger for at gøre folk på jorden rede til spille en rolle i de store scener, der snart vil oprulles for os. Disse flygtende øjeblikke, der forekommer os at have så ringe værdi, er mættede med evige interesser. De afgør sjæles skæbne til evigt liv eller til evig død. De ord, vi i dag udtaler for folkets øren, de gerninger, vi udfører, ånden i det budskab, vi bringer, vil blive en duft af liv til liv eller af død til død. VM5 716.3

Mine brødre, indser I, at jeres egen frelse såvel som andre sjæles skæbne afhænger af den forberedelse, I nu gør til den prøve, vi står overfor? Har I den stærke nidkærhed, den gudsfrygt og ” hengivenhed, der vil sætte jer i stand til at stå fast, når modstand engang møder jer? Dersom Gud nogen sinde har talt ved mig, kommer der en tid, da I vil blive stillet for rådsforsamlinger og hvert punkt i den sandhed, I hylder, vil blive strengt kritiseret. Den tid, som mange nu lader gå til spilde, skulle helliges til den opgave, Gud har pålagt os, nemlig at gøre forberedelse til den forestående krise. VM5 716.4

Guds sande folk bør nu mere end nogen sinde før elske og ære hans lov. Det er i højeste grad bydende nødvendigt at indprente Kristi påbud i alle troendes sind og hjerter, både mænd og kvinder, ungdom og børn: “Ransag Skrifterne!” Studér jeres bibel, som I aldrig har studeret den før. Medmindre I kommer op på et højere, helligere stade i jeres religiøse liv, vil I ikke være rede for vor Herres tilkommelse. Eftersom stort lys er blevet skænket, venter Gud tilsvarende nidkærhed, troskab og hengivenhed fra sit folks side. Der må blive mere åndelighed, en dybere helligelse til Gud og en nidkærhed i hans gerning, som endnu aldrig er blevet opnået. Megen tid bør anvendes til bøn, for at vor karakters klædebon kan blive tvættet og gjort hvidt i Lammets blod. VM5 717.1

Navnlig bør vi med fast tro bede Gud om, at han nu vil skænke sit folk nåde og kraft. Vi tror ikke, at tiden helt er inde, da vor frihed skal indskrænkes. Profeten så “fire engle stå ved de fire verdenshjørner; de holdt jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse hverken på jord eller hav eller mod noget træ”. En anden engel, der steg op fra solens opgang, råbte til dem og sagde: “Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander.” Dette påpeger det arbejde, vi nu skal gøre. Der påhviler bedende mænd og kvinder overalt i landet et meget stort ansvar med at bede om, at Gud vil fordrive ondskabens sky og endnu skænke os nogle nådens år, hvori der kan virkes for Mesteren. Lad os råbe til Gud om, at englene må holde de fire vinde, indtil der kan sendes missionærer til alle dele af verden og forkynde advarselen imod at trodse Jehovas lov. Vejl f menigh bd. 2 side 252-269] VM5 717.2