Vidnesbyrd for menigheden bind 5

106/124

Skal ikke erstatte bibelen

Skal ikke erstatte bibelen

At Vidnesbyrdene ikke blev givet for at skulle træde i stedet for Bibelen, vil man kunne se af følgende uddrag af et vidnesbyrd, der udkom i 1876: VM5 663.1

“Br. J ville forvirre sindene ved at give det udseende af, at det lys, Gud har givet gennem Vidnesbyrdene, er et tillæg til Guds ord; men derved fremstiller han sagen i et falsk lys. Det har behaget Gud på denne måde at henlede sit folks opmærksomhed til hans ord og at give dem en klarere forståelse deraf.” Guds ord er tilstrækkeligt til at oplyse det mest omtågede sind og kan forstås af dem, der nærer ønske om at forstå det.” “Men trods alt dette er der nogle, som foregiver, at de gør Guds ord til deres studium, men som befindes at leve i åbenbar strid med dets tydeligste lærdomme. For at menneskene skal være uden undskyldning, giver Gud dem derfor tydelige og skarpe vidnesbyrd og leder dem således tilbage til ordet, som de har undladt at følge.” “Guds ord indeholder en overflod af almindelige principper for dannelsen af rigtige livsvaner og Vidnesbyrdene, både de almindelige og de private, har til hensigt mere særskilt at gøre dem opmærksomme på disse principper. VM5 663.2

“Dem 30. april 1871 blev denne sag fremstillet for mig i en drøm. Jeg syntes at være til stede ved et vigtigt møde, hvor en stor skare var samlet. Mange lå bøjet for Gud i alvorlig bøn og de så ud til at være besværede. De tryglede Herren om særskilt lys. Nogle syntes at være i åndelig nød; de var grebet af stærke følelser og med tårer råbte de højt om hjælp og lys. Vore mest fremstående brødre deltog i denne højst indtryksfulde scene. Br. S lå henstrakt på gulvet, øjensynlig i stor forlegenhed. Hans hustru sad sammen med en flok ligegyldige spottere. Hun så ud, som om hun ønskede, at alle skulle forstå, at hun foragtede dem, der således ydmygede sig. VM5 664.1

“Jeg drømte, at Herrens Ånd kom over mig og jeg rejste mig op midt under råb og bønner og sagde: Herren Guds Ånd er over mig. Jeg føler mig tilskyndet til at sige til jer, at I hver især må begynde at arbejde for jer selv. I ser hen til Gud og ønsker, at han skal udrette en gerning for jer, som han har overladt til jer at gøre. Dersom I vil udføre den gerning for jer selv, som I ved, at I burde udføre, vil Gud hjælpe jer, når I behøver hjælp. I har ladet netop de ting været ugjort, som Gud har givet jer at gøre. I har bedt Gud om at gøre jeres arbejde. Havde I fulgt det lys, han har givet jer, ville han have ladet mere lys skinne for jer; men hvorledes kan I vente, at Gud skal give jer mere lys og flere velsignelser at forsømme og forkaste, al den stund I forsømmer de råd, advarsler og irettesættelser, som er givet? Gud er ikke som et menneske; han lader sig ikke gække. VM5 664.2

“Jeg tog den dyrebare Bibel og omgav den med de Vidnesbyrd til menigheden, som Guds folk har fået. Her, sagde jeg, vil næsten enhver finde, hvad han behøver. De synder, de bør sky, er påpeget. De råd, som de ønsker, kan findes heri, råd, som blev givet til andre, der befandt sig i en lignende stilling som dem. Det har behaget Gud at give linie på linie og bud på bud. Men der er ikke mange af jer, der virkelig ved, hvad Vidnesbyrdene indeholder. I er ikke fortrolige med Skrifterne. Hvis I havde gjort Guds ord til jeres studium med et ønske om at nå op til det bibelske ideal og erhverve kristelig fuldkommenhed, ville I ikke have behøvet Vidnesbyrdene. Det er, fordi I har forsømt at lære Guds inspirerede bog at kende, at han har søgt at nå jer med enkle, direkte vidnesbyrd og gøre jer opmærksomme på det inspirerede ord, som I har undladt at lyde og tilskynde jer til at indrette jeres liv i overensstemmelse med dets rene og ophøjede lærdomme. VM5 664.3

“Gennem de vidnesbyrd, som gives, har Herren til hensigt at advare, tilrettevise og råde jer og at indprente betydningen af hans ords sandhed på jeres sind. De skrevne vidnesbyrd skal ikke give nyt lys, men bibringe hjertet et levende indtryk af de inspirerede sandheder, som allerede er åbenbaret. Menneskets pligt mod Gud og mod sine medmennesker er klart påvist i Guds ord; alligevel er der kun få af jer, som viser lydighed mod det lys, der er givet. Der tilføjes intet til sandheden; men Gud har gennem Vidnesbyrdene forenklet de store sandheder, som allerede var givet og på den måde, han selv har valgt, fremlagt dem for folket for derved at vække og påvirke deres sind, for at alle skal være uden undskyldning. VM5 665.1

“Stolthed, selvkærlighed, egoisme, had, misundelse og avind har omtåget evnen til at fatte og sandheden, der kunne gøre jer vise til salighed, har mistet sin kraft til at betage og beherske sindet. Gudfrygtighedens principper, som er af meget væsentlig betydning, bliver ikke forstået, fordi hunger og tørst efter bibelsk kundskab, renhed i hjertet og hellighed i livet ikke er til stede. Vidnesbyrdene skal ikke forklejne Guds ord, men ophøje det og lede tankerne hen til det, for at sandheden i sin enkle skønhed må kunne gøre indtryk på alle. VM5 665.2

“Jeg sagde videre: Ligesom Guds ord er indhegnet med disse bøger og brochurer, således har Gud indhegnet jer med tilrettevisninger, råd, advarsler og opmuntringer. Her anråber I Gud i sjælens fortvivlelse om mere lys. Gud har bemyndiget mig til at sige jer, at ikke en eneste ny lysstråle gennem Vidnesbyrdene vil skinne på jeres sti, før I gør en praktisk anvendelse af det lys, der allerede er givet. Herren har omhegnet jer med lys, men I har ikke værdsat lyset; I har trådt det under fødder. Medens nogle har ringeagtet lyset, har andre forsømt det eller fulgt det med ligegyldighed. Nogle få har af hjertet foresat sig at følge det lys, som det har behaget Gud at give dem. VM5 666.1

“Nogle, som har fået særlige advarsler gennem et vidnesbyrd, har i løbet af få uger glemt den givne tilrettevisning. For nogles vedkommende er vidnesbyrdene blevet gentaget flere gange, men de har ikke anset dem for at være af tilstrækkelig betydning til at blive omhyggeligt påagtede. For dem har de været som tom tale. Hvis de havde givet agt på lyset, ville de have undgået tab og prøvelser, der forekommer dem hårde og svære. De har kun sig selv at bebrejde. De har lagt et åg på deres hals, som de finder det svært at bære. Det er ikke det åg, Kristus har lagt på dem. Gud viste dem omhu og kærlighed, men deres egennyttige, onde, vantro sjæle kunne ikke se hans godhed og?miskundhed. De fremturer i deres visdom, indtil de, overvældede af prøvelser og forvirrede af forviklinger, besnæres af Satan. Når I opsamler de lysstråler, Gud tidligere har givet, vil han skænke forøget lys. VM5 666.2

“Jeg henviste dem til det gamle Israel. Gud gav dem sin lov, men de ville ikke lyde den. Derpå gav han dem ceremonier og forordninger, for at de ved gennemførelsen af disse måtte komme Gud i hu. De var så tilbøjelige til at glemme ham og hans krav til dem, at det var nødvendigt at holde deres sind vågent, så de kunne erkende deres pligt til at lyde og ære deres Skaber. Havde de været lydige og gerne villet holdt Guds bud, ville denne mangfoldighed af ceremonier og forordninger ikke have været påkrævet. VM5 666.3

“Hvis det folk, der bekender sig til at være Guds eget klenodie, ville efterkomme hans fordringer, således som disse påpeges i hans ord, ville særskilte vidnesbyrd ikke blive givet for at vække dem til forståelse af deres pligt og for at gøre dem opmærksomme på deres syndighed og på den frygtelige fare ved undladelse af at lyde Guds ord. Samvittigheden er blevet sløvet, fordi lyset er blevet tilsidesat, forsømt og forsmået. VM5 667.1

“Der stod En ved min side og sagde: “Gud har oprejst dig og givet dig at kunne tale til folket og til at påvirke hjerter, således som han ikke har givet det til noget andet menneske. Han har tildannet dine vidnesbyrd sådan, at de svarer til deres behov, der trænger til hjælp. Du må stå upåvirket af spot, hån, foragt, forsmædelse og dadel. For at kunne være Guds særskilte redskab bør du ikke støtte dig til nogen, men hænge fast ved ham alene og ligesom den klyngende vinranke lade dine slyngtråde omslutte ham. Han vil gøre dig til et middel, gennem hvilket han meddeler sit lys til folket. Du må daglig samle styrke fra Gud for at kunne være væbnet, således at dine omgivelser ikke skal fordunkle eller formørke det lys, han har tilladt at skinne på sit folk gennem dig. Det er Satans særskilte hensigt at forhindre, at dette lys kommer til Guds folk, som så hårdt behøver det under disse sidste dages farer. VM5 667.2

“Din fremgang afhænger af din enfoldighed. Så snart du afviger fra denne og tillemper dine vidnesbyrd efter nogen andens mening, er det forbi med din kraft. Næsten alting i denne tid er besmykket og uvirkeligt. Verden har en overflod af vidnesbyrd, der gives for at behage og fortrylle i øjeblikket og for at ophøje selvet. Dit vidnesbyrd er af en anden art. Det skal nå ned til livets småting, bevare den svage tro fra at sygne hen og indprente de troende nødvendigheden af at skinne som lys i verden. VM5 667.3

“Gud har givet dig dit vidnesbyrd for at vise den frafaldne og synderen hans sande tilstand og det umådelige tab, han lider ved at fortsætte et liv i synd. Gud har indprentet dig dette ved at åbenbare det for dit syn, således som han ikke har åbenbaret det for nogen anden nulevende og i forhold til det lys, han har givet dig, vil han holde dig ansvarlig. “Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarernes Herre.” “Løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder.” VM5 667.4