Jesu liv

267/482

Hyrdesymbolet i bibelsk profeti

Disciplene kunne aldrig mere betragte hyrderne, der vogtede deres hjorde, uden at huske på Frelserens belæring. De ville se Kristus i enhver trofast fårehyrde. De ville se sig selv i hver eneste hjælpeløs og afhængig fåreflok. JSL 346.3

Dette billede havde profeten Esajas anvendt om Messias’ mission med disse trøstende ord: “Stig op på et højt bjerg, Zions budbringer, råb højt, Jerusalems budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud! … Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene.” 1 David havde sunget: “Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.” 2 Og ved Ezekiel havde Helligånden forkyndt: “Jeg vil sætte én hyrde over dem, min tjener David; han skal vogte dem.” 3 “De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke.” 4 “Jeg vil slutte en fredspagt med dem.” 5 “De skal ikke længere være bytte for folkene, … de skal bo trygt, uden at nogen jager dem bort.” 6 JSL 346.4