Mod En Bedre Fremtid

1/44

Mod en bedre fremtid

Indledning

Før syndefaldet havde Adam det privilegium at kunne tale ansigt til ansigt med sin skaber; men da mennesket skilte sig fra Gud ved at overtræde hans bud, mistede menneskeheden dette store privilegium. Frelsesplanen har dog gjort det muligt, at jordens beboere stadig kan stå i forbindelse med himlen. Gud har meddelt sig til mennesker ved sin Ånd, og verden har fået del i guddommeligt lys ved hjælp af de åbenbaringer, som Gud har givet sine udvalgte tjenere. “Drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.”12 Pet 1,21. MBF 9.1

I de første 2.500 år blev ingen af disse åbenbaringer nedskrevet. Guds vidner meddelte andre deres viden, som blev fortalt fra far til søn. På Moses’ tid begyndte man at nedskrive de inspirerede åbenbaringer. Dette arbejde fortsatte gennem 1.600 år — fra Moses, som skrev beretningen om skabelsen og loven, til Johannes, der nedskrev evangeliets mest ophøjede sandheder. MBF 9.2

Bibelen oplyser, at Gud er dens forfatter; alligevel er den skrevet af mennesker, og de forskellige forfatteres særpræg afspejles i bøgernes forskelligartede stil. De sandheder, de indeholder, er alle sammen “indblæst af Gud,”22 Tim 3,16.men de fremstår på menneskers sprog. Den almægtige Gud har oplyst sine tjeneres sind og hjerte ved sin Hellige Ånd. Han har givet dem drømme og syner, symboler og billeder, og de, som sandheden blev åbenbaret for, har selv givet udtryk for deres tanker på menneskers sprog. MBF 9.3

Gud forkyndte selv de ti bud og nedskrev dem med sin egen hånd. De er affattet af Gud, ikke af mennesker; men Bibelen udgør med sine gudgivne sandheder udtrykt på menneskers sprog en forening af det guddommelige og det menneskelige. Der forekom en lignende forening i Kristi natur. Han var Guds Søn og Menneskesønnen. Det gælder derfor både om Bibelen og om Kristus, at “Ordet blev kød og tog bolig iblandt os!”3Joh 1,14. MBF 10.1

Sådan som Bibelen er skrevet — i forskellige tidsaldre af mennesker, der var vidt forskellige i såvel stand og beskæftigelse som mental og spirituel begavelse — fremstår den med stor kontrast i stil samt mangfoldighed i de fremlagte emners natur. Forskellige udtryksformer anvendes af forskellige skribenter; ofte præsenteres den samme sandhed mere rammende af én end af en anden. Og eftersom adskillige skribenter præsenterer det samme emne under forskellige aspekter og relationer, kan der for den overfladiske, ligeglade eller forudindtagede læser forekomme at være uoverensstemmelser eller modsigelser, hvorimod den dybsindige, seriøse studerende med klar indsigt erkender den underliggende harmoni. MBF 10.2

Da sandheden præsenteres gennem forskellige individer, fremstår den i sine forskellige aspekter. Den ene skribent er stærkere påvirket af én side af emnet, han griber de punkter, som harmonerer med hans erfaringer eller med hans evne til at opfatte og vurdere; den anden griber efter en helt anden side; og hver af dem præsenterer under vejledning af Helligånden, hvad der stærkest har påvirket hans sind — hver især et forskelligt aspekt af sandheden, men helt igennem en perfekt harmoni. Og de sandheder, der således åbenbares forener sig og udgør en perfekt helhed, tilpasset til at imødekomme menneskers behov gennem alle livets forhold og erfaringer. MBF 10.3

Gud har glædet sig over at kunne kommunikere sin sandhed til verden med mennesker som hjælpere, og han har selv ved hjælp af sin Hellige Ånd kvalificeret dem til at kunne udføre dette arbejde. Han vejledte dem med at udvælge, hvad de skulle sige, og hvad de skulle skrive. Skatten blev betroet jordiske kar, men kommer ikke desto mindre fra Himlen. Vidnesbyrdet bliver overbragt ved hjælp af det ufuldkomne menneskelige sprogs udtryksform, men det er Guds vidnesbyrd, og den gudfrygtige troende ser skønheden i den guddommelige kraft fyldt med nåde og sandhed. MBF 10.4

Gud har i sit ord overdraget menneskene den kundskab, som er nødvendig for deres frelse, og Den hellige Skrift bør betragtes som en autoritativ, ufejlbarlig åbenbaring af Guds vilje. Skriften er standarden for karakteren. Den åbenbarer den kristne lære, og det er ud fra Skriften, at menneskene skal bedømme deres erfaringer. “Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.”42 Tim 3,16-17. MBF 11.1

Men skønt Gud har åbenbaret sin vilje for menneskene i sit ord, er Helligåndens stadige nærværelse og vejledning ikke overflødig — tværtimod. Vor frelser lovede, at Ånden ville gøre hans tjenere modtagelige for Ordet, kaste lys over det og vise, hvorledes det skulle anvendes i praksis. Da det er Guds ånd, der har inspireret til Bibelen, kan der umuligt være uoverensstemmelse mellem Åndens og Ordets undervisning. MBF 11.2

Ånden blev ikke givet og kan aldrig nogen sinde blive givet for at erstatte Bibelen, for Skriften siger tydeligt, at Guds ord er det grundlag, som al lære og alle erfaringer skal bedømmes ud fra. Apostlen Johannes siger: “Tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden.”51 Joh 4,1.Esajas siger: “Til belæringen og til budskabet. Hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det, fordi der ikke er noget lys i dem.”6Es 8,20, engelsk overs. MBF 11.3

I overensstemmelse med Guds ord skulle Guds ånd fortsætte sin virksomhed i hele den evangeliske tidsalder. I det tidsrum, hvor Det Gamle og Det Nye Testamente blev til, meddelte Helligånden stadig lys til enkeltpersoner ud over de åbenbaringer, der skulle med i Den hellige Skrift. Bibelen fortæller selv, hvorledes mennesker ved Helligåndens hjælp blev advaret, irettesat, vejledt og undervist, uden at det havde nogen forbindelse med Skriftens tilblivelse. Skriften nævner også, at der har levet profeter, af hvis udsagn intet er nedskrevet. Helligånden skulle fortsætte sin virksomhed, efter at Den hellige Skrifts kanon var afsluttet, og vedblivende oplyse, advare og trøste Guds børn. MBF 11.4

Jesus gav sine disciple dette løfte: “Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; … og hvad der kommer, skal han forkynde for jer.”7Joh 16,13.Skriften lærer tydeligt, at disse løfter langtfra er begrænset til apostlenes dage, men gælder Kristi menighed til alle tider. Frelseren har givet sine efterfølgere denne forsikring: “Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”8Matt 28,20.Paulus siger, at Åndens gaver og gerning blev skænket menigheden, “for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.”9Ef 4,12-13. MBF 11.5

Efter Helligåndens vidunderlige åbenbarelse på pinsedagen opfordrede Peter folket til at omvende sig og lade sig døbe i Jesu navn til syndernes forladelse. Han tilføjede: “Så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.”10ApG 2,38-39. MBF 12.1

Herren har ved profeten Joel lovet en speciel udgydelse af sin ånd i umiddelbar forbindelse med begivenhederne på Guds store dag.11Joel 3,1.Denne profeti gik delvis i opfyldelse ved Helligåndens udgydelse på pinsedagen; men den vil blive opfyldt i sin fulde udstrækning, når Gud udøser sin nåde i forbindelse med evangeliets afslutning. MBF 12.2

Ved Helligåndens hjælp er begivenhederne i den langvarige konflikt mellem godt og ondt blevet anskueliggjort for forfatteren af disse sider. Fra tid til anden har jeg fået lov at se slagets gang i forskellige tidsafsnit i den store strid mellem Kristus, livets fyrste, ophavsmand til vor frelse og Satan, ondskabens fyrste, syndens ophavsmand og den første, der overtrådte Guds hellige lov. Satans fjendskab til Kristus er også blevet manifesteret over for hans tilhængere. Det samme had mod principperne i Guds lov, den samme bedrageriske taktik, som får løgn til at fremstå som sandhed og erstatter Guds lov med menneskers love, så mennesker ledes til at tilbede skabningen frem for skaberen, kan spores op gennem hele historien. Igennem hele historien kan man spore det samme had til Guds lovs principper og det samme bedrag, som går ud på at få vildfarelse til at se ud som sandhed, erstatte Guds lov med menneskers love og få menneskene til at tilbede skabningen i stedet for Skaberen. Satan har til alle tider hårdnakket bestræbt sig på at give et fordrejet billede af Guds karakter for at give mennesker en forkert opfattelse af Skaberen og få dem til at frygte og hade ham i stedet for at elske ham. Han har hele tiden arbejdet på at omstøde Guds lov og få menneskene til at anse sig for at være løst fra dens krav, og han har til alle tider forfulgt dem, der har vovet at modsætte sig hans bedrag. Vi kan se disse bestræbelser i patriarkernes, profeternes, apostlenes, martyrernes og reformatorernes historie. MBF 12.3

I den sidste store kamp vil Satan benytte samme fremgangsmåde, lægge samme ånd for dagen og arbejde hen imod det samme mål som i fortiden. Historien vil gentage sig, kun med den forskel, at den forestående kamp vil blive kendetegnet af en voldsomhed, som verden aldrig før har set. Satans bedrag bliver mere raffinerede og hans angreb bliver mere målrettede. Hvis det var muligt, ville han føre endog de udvalgte vild.12Mark 13,22. MBF 13.1

Da Guds ånd har gjort mig i stand til at se de store sandheder i Hans ord og begivenhederne i fortiden og fremtiden, er jeg blevet bedt om at gøre andre bekendt med, hvad der således er blevet åbenbaret — både for at beskrive historien om striden i tidligere tidsaldre og især for hermed at kaste lys over den fremtidige kamp, som hastigt nærmer sig. Under udførelsen af dette hverv har jeg bestræbt mig på at udvælge og sammenstille forskellige begivenheder fra kirkens historie således, at der er blevet givet en skildring af, hvorledes verden til forskellige tider har fået kendskab til de store afgørende sandheder, som er kommet for dagens lys — sandheder, som har vakt Satans vrede og en verdslig kirkes fjendskab, og som er blevet holdt i hævd af mennesker, som ikke havde “deres liv for kært til at gå i døden.” MBF 13.2

I disse beretninger kan vi se et varsel om den kamp, der venter os. Når vi betragter dem i lyset af Guds ord og under Helligåndens vejledning, bliver vi i stand til klart at se den Ondes anslag og de farer, vi skal undgå, hvis vi ønsker at være “dadelfri” for Herren ved hans komme. MBF 13.3

De store begivenheder, som har markeret reformværkets fremadskriden i tidligere tidsaldre, er historiske kendsgerninger, som er velkendte og almindeligt anerkendte i den protestantiske verden. Det er kendsgerninger, som ingen kan modsige. Jeg har skildret det historiske stof ganske kort i overensstemmelse med bogens hensigt og den kortfattethed, som nødvendigvis må overholdes, når kendsgerningerne er blevet sammenfattet mest muligt uden at det går ud over forståelsen. Når en historiker har sammenstillet begivenhederne på en sådan måde, at han i få ord har givet et stort overblik, eller har sammenfattet enkeltheder på en bekvem måde, er han i nogle tilfælde blevet citeret direkte, og nogle gange er der ikke opgivet nogen bestemt kilde, da citaterne ikke er bragt på grund af forfatterens autoritet, men fordi han har givet en praktisk og overbevisende fremstilling af emnet. Værker af nulevende ledere inden for reformarbejdet er benyttet på samme måde ved omtale af disse personers erfaringer og synspunkter. MBF 13.4

Hensigten med denne bog er ikke så meget at kaste nyt lys over fortidens kampe som at fremhæve kendsgerninger og principper, der har tilknytning til kommende begivenheder. Men når fortidens begivenheder betragtes som en del af striden mellem lysets og mørkets magter, får de ny betydning. Så bliver de et middel til at kaste lys over fremtiden og den vej, som ligger foran de mennesker, der vil blive kaldet til at vidne om Guds ord og Jesu vidnesbyrd ligesom fortidens reformatorer, selv om det skal koste dem alt i denne verden. MBF 14.1

Det er hensigten med denne bog at skildre begivenhederne i den store kamp mellem sandhed og vildfarelse, at afsløre Satans rænker og at påvise, hvorledes man kan bekæmpe dem; endvidere at påpege en tilfredsstillende løsning på det store problem, ondskaben udgør, og kaste lys over syndens opståen og endelige udryddelse på en sådan måde, at læseren tydeligt ser, at Gud har behandlet sine skabninger retfærdigt og nådigt. Endelig er det bogens hensigt at vise, at Guds lov er hellig og uforanderlig. Det er forfatterens inderlige bøn, at denne bog må bidrage til, at sjæle bliver udfriet af mørkets magt og får “del i de helliges arv i lyset,” til pris for ham, som elskede os og gav sig selv for os. MBF 14.2

Ellen White