Mod En Bedre Fremtid

35/44

Kapitel 34—Spiritismen

Hellige engles tjeneste, som den fremgår af Skriften, er en særdeles opmuntrende og dyrebar sandhed for alle Kristi tilhængere. Men den populære teologi har tilsløret og fordrejet Bibelens lære på dette punkt. Læren om menneskets udødelighed, der oprindelig stammer fra den hedenske filosofi og i det store frafalds mørke blev indført i den kristne tro, har fortrængt den sandhed, der tydeligt fremgår af Skriften: at “de døde ved intet.” Virkeligt mange er kommet til at tro, at det er de dødes ånder, som er “tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelse,”1Hebr 1,14.1 og det på trods af Skriftens vidnesbyrd om eksistensen af de himmelske engle og deres forbindelse med menneskets historie, før noget menneske overhovedet var afgået ved døden. MBF 443.1

Læren om menneskets bevidste tilstand i døden, og især troen på, at de dødes ånder vender tilbage for at tjene de levende, har beredt vejen for den moderne spiritisme. Hvis de døde får lov at komme i Guds og de hellige engles nærhed og får adgang til en viden, der langt overgår den, de tidligere havde, hvorfor skulle de så ikke vende tilbage til jorden for at oplyse og vejlede de levende? Hvis de dødes ånder, som populære teologer siger, våger over deres venner på jorden, hvorfor skulle de så ikke have tilladelse til at kommunikere med dem, at advare dem imod ondskab eller trøste dem i deres sorg? Hvordan kan de, der tror på menneskets bevidsthed i døden, forkaste det, de tror, er kommet til dem som et guddommeligt lys, der er meddelt dem af herliggjorte ånder? Her er en forbindelse, der betragtes som hellig, men Satan arbejder gennem den for at gennemføre sine hensigter. De faldne engle, der gør, hvad han befaler, optræder som sendebud fra åndeverdenen. Under foregivende af at bringe de levende i forbindelse med de døde udøver Satan sin trolddomsagtige påvirkning af deres sind. MBF 443.2

Han er i stand til at vise mennesker noget, der ligner deres afdøde venner. Efterligningen er perfekt; de kendte træk, ordene og tonefaldet gengives med forbavsende nøjagtighed. Det trøster mange at blive forsikret om, at deres kære nyder himlens salighed, og uden at ane nogen fare lægger de øre til “vildledende ånder og dæmoners lærdomme.”21 Tim 4,1. MBF 444.1

Når de er blevet forledt til at tro, at de døde virkelig vender tilbage for at kommunikere med dem, får Satan nogle, som gik uforberedte i døden, til at vise sig. De hævder at være lykkelige i himlen og at have endog ophøjede stillinger dér, og således spredes den vildfarelse vidt og bredt, at der ikke gøres forskel på de gode og de onde. De foregivne gæster fra åndeverdenen kommer somme tider med advarsler, som viser sig at være rigtige. Derpå — når de har opnået tillid — fremsætter de lærdomme, der direkte undergraver troen på Bibelen. Under foregivende af dyb interesse for deres jordiske venners velfærd, lister de de farligste vildfarelser ind. Den kendsgerning, at de siger nogle sandheder og til tider er i stand til at forudsige kommende begivenheder, får deres udtalelser til at fremstå som pålidelige, og mange mennesker anerkender og tror beredvilligt på deres falske læresætninger, som var de selve Bibelens hellige sandheder. Guds lov tilsidesættes, nådens Ånd foragtes, og pagtens blod regnes for vanhelligt. Ånderne benægter Kristi guddommelighed og anbringer endog Skaberen på niveau med dem selv. I ny forklædning fortsætter oprøreren således den krig mod Gud, der startede i himlen og er fortsat på jorden i omtrent seks tusind år. MBF 444.2

Mange prøver på at forklare spiritistiske fænomener som et fuldstændigt bedrag fra mediets side. Men skønt det er sandt, at svindel ofte er blevet udgivet for at være ægte manifestationer, har der også været tydelige forekomster af overnaturlige kræfter. Den mystiske banken, som den moderne spiritisme begyndte med, var ikke et resultat af menneskelige kunstgreb eller snedighed, men var den direkte påvirkning fra onde engle, som på denne måde indførte et af de mest virkningsfulde, åndsfortærende bedrag. Mange bliver fanget af den tro, at spiritismen kun er et rent menneskeligt bedrag; når de så bliver stillet ansigt til ansigt med fænomener, som de ikke kan betragte som andet end overnaturlige, lader de sig narre til at betragte dem som Guds almagt. MBF 444.3

Disse mennesker overser Skriftens vidnesbyrd om de undere, Satan og hans hjælpere udfører. Det var ved Satans hjælp, at Faraos troldmænd blev sat i stand til at efterligne Guds værk. Og Paulus siger, at der før Kristi genkomst vil være lignende tilkendegivelser af hans magt. Satans værk vil ske “med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med al uretfærdighedens bedrag.”32 Tess 2,9-10.Og idet Johannes beskriver den undergørende kraft, som vil vise sig i den sidste tid, siger han: “Det (dyret) gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre.”4Åb 13,13-14.Det er ikke kun svindelnumre, der her forudsiges. Mennesker forføres af de mirakler, Satans medhjælpere har magt til at gøre — og ikke blot foregiver at gøre. MBF 445.1

Mørkets fyrste, der så længe har brugt kraften fra sine mægtige evner til at vildlede mennesker, tilpasser snedigt sine fristelser til folk af alle klasser. For dannede og forfinede mennesker fremstiller han spiritismen i en forfinet, intellektuel skikkelse, og derved lykkes det ham at få mange i sine garn. Apostlen Jakob beskriver den visdom, som spiritismen bibringer, således: “Den visdom kommer ikke ovenfra, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk.”5Jak 3,15.Dette skjuler den store bedrager dog, når det passer bedst med hans formål. Han, der kunne møde Kristus i ørkenen for at friste ham, klædt så strålende som de himmelske serafer, kommer til mennesker på den mest tillokkende måde som en lysets engel. Han appellerer til fornuften ved at fremsætte ophøjede emner; han henrykker fantasien med henrivende billeder og vinder sympati ved at tale om kærlighed og barmhjertighed. Han stimulerer fantasien til en himmelflugt, der får mennesker til at være så stolte af deres egen klogskab, at de i deres hjerte foragter den evige Gud. Den mægtige skabning, der kunne tage verdens frelser med sig op på et meget højt bjerg og vise ham alle verdens riger og deres herlighed, vil komme med sine fristelser til mennesker på en sådan måde, at han kan forføre alle, der ikke er beskyttet af guddommelig magt. MBF 445.2

I dag forfører Satan mennesker på samme måde, som han forførte Eva i Edens Have — ved smiger og ved at vække begær efter forbudt kundskab og ambitioner om selvophøjelse. Det var disse onde tilbøjeligheder, der var årsag til hans eget fald, og gennem dem søger han at ødelægge menneskene. Han siger: “I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.”61 Mos 3,5.Spiritismen lærer, “at mennesket er blevet til ved udvikling; at det er dets bestemmelse helt ind i evigheden at udvikles hen imod det guddommelige.” Og videre: “Enhver skal dømme sig selv og ingen andre.” “Dommen vil blive retfærdig, fordi det er selvets dom.” “Tronen er i dit eget indre.” Som en spiritistisk lærer sagde, da “den spiritistiske samvittighed” vågnede i ham: “Brødre, vi var alle halvguder, der ikke er faldet.” En anden siger: “Enhver retfærdig og fuldkommen skabning er Kristus.” MBF 446.1

Den evige Guds retfærdighed og fuldkommenhed — det sande mål for menneskets tilbedelse; den perfekte retfærdighed i hans lov — den sande standard for menneskelig stræben, har Satan således erstattet med den syndige, vildfarne menneskelige natur som den eneste genstand for tilbedelse, den eneste målestok for karakteren. Dette er udvikling — ikke i opadgående, men i nedadgående retning! MBF 446.2

For både den intellektuelle og den åndelige natur gælder den lov, at de forandres ved at se. Sindet vænner sig gradvist til de emner, det får lov at dvæle ved. Det kommer til at ligne det, som det er vant til at elske og ære. Mennesket vil aldrig nå højere end sit eget mål for renhed, godhed og sandhed. Sætter det selvet som sit højeste ideal, vil det aldrig opnå noget mere ophøjet. Det vil snarere synke dybere og dybere. Kun Guds nåde magter at ophøje mennesket. Overladt til sig selv vil kursen uundgåeligt være nedadgående. MBF 446.3

For de nydelsessyge, de sanselige og de forlystelsessyge viser spiritismen sig i en mindre underfundig forklædning end for den mere kultiverede og intellektuelle. I dens grovere former finder de det, som passer til deres tilbøjeligheder. Satan studerer alle svaghedstegn i den menneskelige natur. Han lægger mærke til, hvilke synder den enkelte er tilbøjelig til at begå — og så sørger han for, at der ikke mangler anledning til at give efter for de onde tilbøjeligheder. Han frister mennesker til at overdrive det, der i sig selv er tilladeligt, og får dem til at svække deres fysiske, mentale og åndelige kraft ved at være umådeholdende. Han har ødelagt og ødelægger stadig tusinder ved at få dem til at tilfredsstille lidenskaberne, så hele den menneskelige natur derved bliver forrået. For at fuldføre sit værk forkynder han gennem ånderne, at “sand kundskab stiller mennesket over loven,” at “alt, hvad der er til, er rigtigt,” at “Gud fordømmer ingen,” og at “alle synder, der bliver begået, er uskyldige.” Når mennesker på denne måde er bragt til at tro, at begæret er højeste lov, at frihed er det samme som tøjlesløshed, og at mennesket kun skal stå til regnskab over for sig selv, hvem kan da undre sig over, at ødelæggelse og fordærv breder sig? Tusinder griber ivrigt efter en lære, som giver dem frihed til at følge de kødelige tilbøjeligheder. Selvbeherskelsens tøjler slippes, sindets og sjælens kræfter underlægges dyriske tilbøjeligheder, og Satan fanger triumferende tusinder i sit net, som ellers hævder at være tilhængere af Kristus. MBF 446.4

Men ingen behøver at lade sig bedrage af spiritismens løgnagtige påstande. Gud har givet mennesker tilstrækkeligt lys til, at de kan opdage fælden. Som allerede vist er den teori, der ligger til grund for spiritismen, i strid med Skriftens tydelige beretninger. Bibelen erklærer, at de døde intet ved, og at deres tanker er ophørt. De har ingen andel i noget af det, der sker under solen og kender intet til de sorger og glæder, som de, der var dem kærest på jorden, bliver udsat for. MBF 447.1

Desuden har Gud udtrykkelig forbudt al forbindelse med dem, som foregiver at være de afdødes ånder. På hebræernes tid var der mennesker, der ligesom vore dages spiritister hævdede at stå i forbindelse med de døde. Men Bibelen siger, at de “genfærd”, som disse gæster fra en anden verden kaldtes, kalder Bibelen for “dæmonånder.”7Sammenlign 4 Mos 25,1-3; Sl 106,28; 1 Kor 10,20; Åb 16,14.At søge forbindelse med genfærd erklærede Herren for en vederstyggelighed; det var højtideligt forbudt og blev straffet med døden.83 Mos 19,31;20,27.Nu foragtes selve ordet trolddom. Påstanden om, at mennesker kan have forbindelse med onde ånder, betragtes som en myte fra den mørke middelalder. Men spiritismen, der tæller sine tilhængere i hundredtusinder, ja i millioner, har vundet indpas i videnskabelige kredse, er trængt ind i kirkerne og har fundet støtte hos lovgivende forsamlinger og hos kongelige — dette kæmpebedrag er blot en ny forklædning for de trolddomskunster, som blev fordømt og forbudt i gamle dage. Hvis der ikke fandtes andre beviser for spiritismens sande væsen, burde det være nok for en kristen, at ånderne ikke skelner mellem retfærdighed og synd, mellem Kristi ædleste og reneste apostle og Satans mest fordærvede tjenere. Ved at påstå, at de usleste mennesker skulle være i himlen og indtage høje stillinger dér, siger Satan til verden: “Det er ligegyldigt, hvor onde I er, om i tror på Gud og Bibelen eller tvivler. Lev, som I har lyst til; jeres hjem er i himlen!” Den spiritistiske lære erklærer faktisk: “Enhver, der handler ondt, er god i Herrens øjne; dem holder han af, eller: Hvor er dommens Gud?”9Mal 2,17.Men Guds ord siger: “Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke.”10Es 5,20. MBF 447.2

De apostle, som personificeres af disse løgneånder, bliver bragt til at modsige det, de skrev efter Helligåndens diktat, mens de var på jorden. De benægter Bibelens guddommelige oprindelse og river derved grunden for det kristne håb bort og slukker det lys, der viser vejen til himlen. Satan får verden til at tro, at Bibelen er opdigtet eller i det mindste blot en bog, der kun var egnet for menneskeslægten i begyndelsen, men ikke skal tages alvorligt nu, og blot kan kastes bort som forældet. Og han fremhæver spiritistiske åbenbarelser i stedet for Guds ord. MBF 448.1

Og det er noget, han behersker til fuldkommenhed. På den måde kan han få verden til at tro, hvad han vil. Den bog, der skal dømme ham og hans tilhængere gemmer han godt af vejen, netop hvor han ønsker, at den skal være. Verdens Frelser gør han til et almindeligt menneske. Og ligesom de romerske soldater, der bevogtede Kristi grav, udspredte det løgnagtige rygte, som præsterne og de ældste lagde dem i munden, for at forsøge at modbevise Jesu opstandelse, prøver de, der tror på spiritistiske åbenbarelser, at få det til at se ud, som om der ikke skete noget mirakuløst ved vor frelsers liv og gerning. Når de således har forsøgt at skubbe Jesus i baggrunden, gør de opmærksom på deres egne mirakler og erklærer, at de langt overgår Kristi gerninger. MBF 448.2

Det er sandt, at spiritismen er ved at ændre sin form, og ved at tilsløre nogle af sine mest utiltalende træk prøver den at optræde i kristen forklædning. Men dens ytringer fra talerstol og i presse har i mange år lydt offentligt, og her afsløres dens sande væsen. Disse tilkendegivelser kan hverken benægtes eller skjules. MBF 448.3

Selv i sin nuværende form — som er ret så langt fra at være mere tålelig end tidligere — er den reelt et endnu farligere bedrag, fordi den er mere raffineret. Mens den tidligere afviste Kristus og Bibelen, bekender den sig nu til at godkende dem begge. Men Bibelen fortolkes på en måde, der behager dem, der ikke er så faste i troen, mens dens store og vitale sandheder forties. Kærlighed, Guds vigtigste egenskab, bliver nedvurderet til en svag sentimentalitet, der næppe skelner mellem godt og ondt. Guds retfærdighed, hans fordømmelse af synden og hans hellige lovs krav — alt dette taler man ikke om. Mennesker lærer at betragte de ti bud som døde bogstaver. Tiltalende og besnærende fabler fanger opmærksomheden og får mennesker til at forkaste Bibelen som grundlag for deres tro. Kristus benægtes lige så meget som tidligere; men Satan har i den grad forblindet menneskers øjne, så de ikke opdager bedraget. MBF 448.4

Kun få har en virkelig forståelse af spiritismens bedrageriske magt og faren ved at komme under dens indflydelse. Mange giver sig af med den blot for at tilfredsstille deres nysgerrighed. De har ingen virkelig tiltro til den og ville være rædselsslagne ved tanken om at give sig ind under åndernes kontrol. Men de vover sig ind på forbudt område, og Satan udøver sin magt over dem mod deres vilje. MBF 449.1

Hvis de blot én gang lader sig forlede til at prøve at følge ham, slipper han dem ikke igen. Det er umuligt for dem ved egen kraft at undslippe den besnærende fortryllelse. Kun Guds kraft, der gives som svar på indtrængende bøn, kan befri dem. MBF 449.2

Alle, der giver efter for syndige karaktertræk eller med vilje holder fast ved en erkendt synd, inviterer Satans fristelser indenfor. De skiller sig fra Gud og fra hans engles beskyttelse, og når den Onde kommer med sine bedrag, er de forsvarsløse og bliver et let bytte for ham. De, der således giver sig ind under hans magt, fatter kun svagt, hvad det vil føre til. Og når fristeren har fået dem til at falde, bruger han dem til at lokke andre i fordærv. MBF 449.3

Profeten Esajas siger: “Siger man til jer: ‘I skal søge til dødemanerne og til sandsigerne, der hvisker og mumler;’ skal et folk ikke søge til sine guder, til de døde til fordel for de levende?” så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: “Til belæringen og til budskabet.”11Es 8,19-20.Hvis mennesker havde været villige til at tage imod sandheden om menneskets natur og de dødes tilstand, som fremgår så tydeligt af Skriften, ville de i spiritismens manifestationer se Satans værk med magt og tegn og underlige gerninger. Men hellere end at opgive den frihed, der er så behagelig for deres kødelige natur, og give afkald på de synder, de elsker, vælger mange mennesker at lukke øjnene for lyset og gå videre uden hensyn til alle advarsler, mens Satan spinder sit net om dem, og de bliver hans bytte, “fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen.”122 Thess 2,10-11. MBF 449.4

De, der gør modstand mod spiritismens lære, angriber ikke kun mennesker, men Satan og hans engle. De har indledt en kamp mod “myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.”13Ef 6,12.Satan vil ikke vige en fodsbred, medmindre han bliver drevet tilbage af himmelske sendebuds magt. Guds børn burde være i stand til at møde ham, som vor frelser gjorde, med ordene: “Der står skrevet!” Satan kan citere Bibelen i dag, som han kunne det på Kristi tid, og han vil fordreje dens lære til støtte for sit blændværk. De, der vil stå fast i denne farlige tid, må selv forstå Skriftens vidnesbyrd. MBF 450.1

Mange vil komme til at stå over for djævelske ånder, der udgiver sig for at være elskede slægtninge eller venner og forkynder de farligste vildfarelser. Disse gæster vil appellere til vore ømmeste følelser og udføre mirakler til støtte for deres påstand. Vi må være forberedt på at stå dem imod med Bibelens udsagn om, at de døde intet ved, og at de, som viser sig på denne måde, er onde ånder. MBF 450.2

Lige foran os ligger “prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden.”14Åb 3,10.Alle, hvis tro ikke er bygget solidt på Guds ord, vil blive bedraget og overvundet. Satan arbejder med “al uretfærdighedens bedrag” på at få herredømme over mennesker, og hans bedrag bliver stadig større. Men han kan kun nå sit mål, hvis mennesker frivilligt giver efter for hans fristelser. De, der for alvor søger at lære sandheden at kende og at omvende sig i lydighed mod sandheden og således gør, hvad de kan, for at forberede sig til kampen, vil finde et sikkert forsvar i sandhedens Gud. “Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig,”15Åb 3,10er Frelserens løfte. Han vil hellere sende hver eneste engel ud fra himlen for at beskytte sine børn, end han vil overlade en eneste af dem som stoler på ham, til at blive besejret af Satan. MBF 450.3

Profeten Esajas skildrer det frygtelige bedrag, der vil få de gudløse til at mene sig sikre for Guds dom: “Vi har sluttet pagt med døden, med dødsriget er vi gået i forbund. Når flodbølgen vælter frem og stiger, når den os ikke; for vi har gjort løgn til vores tilflugt, vi skjuler os i falskhed.”16Es 28,15.Blandt dem, der omtales her, har vi også dem, som i deres stædige forstokkethed trøster sig med forsikringen om, at syndere ikke vil blive straffet, og at hele menneskeheden, uanset hvor fordærvet den er, vil komme i himlen for at blive som Guds engle. Men endnu mere iøjnefaldende er de, der slutter pagt med døden, og som afviser den sandhed, som himlen har skænket til forsvar for de retfærdige i prøvelsens time, og tager imod det løgnens tilflugtssted, som Satan tilbyder dem i stedet — spiritismens bedrageriske blændværk. MBF 450.4

Vor tids blindhed overgår enhver beskrivelse! Tusinder forkaster Guds ord som utroværdigt, mens de med blind tillid godtager Satans bedrag. Tvivlere og spottere fordømmer, hvad de kalder snæversind hos dem, som kæmper for profeternes og apostlenes tro, og morer sig med at latterliggøre Skriftens højtidelige forkyndelse om Kristus og frelsesplanen og den gengældelse, der vil ramme dem, der forkaster sandheden. De hykler stor medlidenhed med dem, der er så svage og overtroiske, at de erkender Guds krav og adlyder hans bud. De lægger en sikkerhed for dagen, som havde de virkelig sluttet pagt med døden og forbund med dødsriget — som havde de rejst en uoverstigelig mur mellem sig selv og Guds gengældelse. Intet synes at kunne vække deres frygt. De har så fuldstændigt forenet sig med fristeren og er så besjælede af hans ånd, at de hverken har kraft eller lyst til at løsrive sig fra ham. MBF 451.1

Satan har længe gjort forberedelser til sin afsluttende indsats for at bedrage verden. Grundlaget til hans værk blev lagt med den forsikring, han gav Eva i Edens Have: “Vist skal I ikke dø!” “Den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.”171 Mos 3,4-5.Lidt efter lidt har han banet vejen for sit mesterstykke af et bedrag med udviklingen af spiritismen. Han har endnu ikke gennemført sine planer fuldstændigt; men han vil nå det, i løbet af den sidste tid, der er tilbage. Profeten siger: “Og jeg så … tre urene ånder, der så ud som frøer. For de er dæmonånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud den Almægtiges store dag.”18Åb 16,13-14.Bortset fra dem, der ved Guds kraft bevares ved troen på hans ord, vil hele verden blive forført ved dette bedrag. Mennesker bliver nu hurtigt lullet ind i en skæbnesvanger følelse af tryghed, som de først vil blive vækket af, når Guds vrede udgydes. MBF 451.2

Herren siger: “Jeg gør ret til målesnor, og retfærdighed til lodline. Hagl skal feje jeres tilflugt af løgn bort, vand skal vælte frem over jeres skjul. Jeres pagt med døden skal ophæves, jeres forbund med dødsriget skal ikke bestå. Når flodbølgen vælter frem og stiger, bliver I trampet ned.”19Es 28,17-18. MBF 451.3