Mod En Bedre Fremtid
Kapitel 30—Fjendskab mellem mennesket og djævelen
“Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes; Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.”11 Mos 3,15.Den guddommelige dom, der blev afsagt over Satan efter syndefaldet, var også en profeti, som gælder for alle tidsaldre helt til endens tid, og den forudsagde den store strid, som alle jordens slægter skal deltage i. MBF 405.1
Gud erklærer: “Jeg sætter fjendskab.” Dette fjendskab næres ikke naturligt. Da mennesket overtrådte Guds lov, blev dets natur ond, det var i harmoni og ikke i uoverensstemmelse med Satan. Der findes ikke noget naturligt fjendskab mellem det syndige menneske og syndens ophavsmand. De blev begge onde ved frafald. Den frafaldne finder kun hvile, når han opnår sympati og støtte ved at forlede andre til at følge sit eksempel. Derfor slutter faldne engle og onde mennesker sig sammen i et fortvivlet fællesskab. Hvis Gud ikke havde grebet ind, ville Satan og mennesket have sluttet sig sammen imod himlen. I stedet for at nære fjendskab mod Satan ville hele menneskeslægten have sluttet sig sammen med ham i oprør mod Gud. Satan fristede mennesket til at synde — ligesom han havde fristet englene til at gøre oprør — fordi han ønskede allierede i sin kamp mod himlen. Der var ingen uenighed mellem ham og de faldne engle, hvad deres had til Kristus angik. Skønt de var uenige på alle andre punkter, var de fuldstændig enige om at gøre oprør mod universets Herskers autoritet. Men da Satan hørte erklæringen om, at der skulle være fjendskab mellem ham og kvinden og mellem hendes sæd og hans sæd, vidste han, at hans anstrengelser for at fordærve menneskets natur ville blive modarbejdet — at mennesket ville blive gjort i stand til at modstå hans magt. MBF 405.2
Satans fjendskab til menneskeslægten skyldes, at de gennem Kristus er genstand for Guds kærlighed og barmhjertighed. Han ønsker at ødelægge Guds plan for menneskets frelse og at vanære Gud ved at ødelægge og besudle hans værk. Han vil skabe sorg i himlen og fylde jorden med jammer og ødelæggelse. Og han påstår, at al denne elendighed er resultatet af, at Gud skabte mennesket. MBF 406.1
Det er den nåde, som Kristus indgiver sjælen, der skaber menneskets fjendskab mod Satan. Uden denne forvandlende nåde og kraft ville mennesket fortsat være Satans træl — parat til at udføre hans befalinger. Men det nye princip i sjælen skaber konflikt, hvor der før var fred. Den kraft, Kristus bibringer, gør mennesket i stand til at modstå den tyranniske tronraner. Hver den, der afskyr synden i stedet for at elske den og modstår og overvinder de lidenskaber, som har behersket sjælen, fremviser virkningen af den guddommelige påvirkning. MBF 406.2
Modsætningsforholdet mellem Kristi ånd og Satans ånd, blev demonstreret mest slående ved verdens modtagelse af Jesus. Det var ikke så meget, fordi Jesus manglede jordisk rigdom, pragt og fornemhed, at jøderne forkastede ham. De så, at han ejede en styrke, som langt opvejede manglen på disse ydre fortrin. Men hans renhed og hellighed fik de ugudelige til at hade ham. Hans selvfornægtende liv og syndfri offervilje var en stadig bebrejdelse mod et stolt, sanseligt folk. Dette vakte deres fjendskab mod Guds søn. Satan og de faldne engle sluttede sig sammen med onde mennesker. Hele frafaldets magt sammensvor sig mod sandhedens forkæmper. MBF 406.3
Kristi tilhængere møder det samme fjendskab som deres Herre. Enhver, som indser syndens afskyelige karakter og i kraft fra det høje modstår fristelser, vækker Satans og hans undersåtters vrede. Had til sandhedens rene principper og forfølgelse af dens forsvarere vil findes, så længe der findes synd og syndere. Kristi tilhængere og Satans tjenere kan ikke forliges. Korset vækker stadig forargelse. “Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus.”22 Tim 3,12. MBF 406.4
Under Satans ledelse arbejder hans redskaber stadig på at styrke hans magt og opbygge hans rige for at modarbejde Guds regering. Med dette formål for øje søger de at bedrage Kristi efterfølgere og lokke dem til at svigte deres troskab mod Gud. Ligesom deres leder forvansker de Den hellige Skrift for at nå deres mål. Og som Satan prøver på at vanære Gud, forsøger hans redskaber at bagtale Guds børn. Den samme ånd, som dræbte Kristus, får de onde til at udrydde hans disciple. Alt dette antydes i den første profeti: “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes.” Og dette vil fortsætte til tidernes ende. MBF 407.1
Satan samler sine styrker og kaster hele sin magt ind i kampen. Hvorfor møder han ikke større modstand? Hvorfor er Kristi stridsmænd så søvnige og ligeglade? Fordi de har så lidt reel forbindelse med Kristus og så lidt af hans ånd. Synden er ikke så afskyelig og frastødende for dem, som den var for deres Herre. De møder den ikke med samme faste modstand, som han gjorde. De fatter ikke syndens store ondskab, og de er blinde for mørkets fyrstes karakter og magt. Der findes så lidt fjendskab mod Satan og hans gerninger, fordi der hersker så stor uvidenhed om hans magt og ondskab og det enorme omfang af hans krig mod Kristus og hans menighed. Millioner lader sig bedrage på dette punkt. De ved ikke, at deres fjende er en mægtig anfører, der behersker onde engles sind og ved omhyggeligt udtænkte planer og manøvrer fører krig mod Kristus for at forhindre, at sjæle bliver frelst. Mennesker, der kalder sig kristne, ja, selv evangeliets forkyndere taler sjældent om Satan, bortset fra at hans navn måske nævnes i en prædiken. De overser beviserne på hans fortsatte aktivitet og fremgang; de ænser ikke de mange advarsler om hans snedighed, ja, de synes nærmest at ignorere hans eksistens. MBF 407.2
Mens mennesker er uvidende om den årvågne fjendes planer, er han ustandselig på sporet af dem. Han blander sig i alle hjemmets anliggender, han er på færde på hver gade i vore byer, i menighederne, ved regeringsmøder og i retssalene for at bedrage, forvirre og forføre. Overalt ødelægger han legeme og sjæl hos mænd, kvinder og børn. Han skaber skilsmisser, had, kappestrid, fjendskab, oprør og mord. Og den kristne verden synes at betragte disse ting som bestemt af Gud og uundgåelige. Satan søger bestandig at besejre Guds børn ved at nedbryde de skranker, der skiller dem fra verden. Det gamle Israel blev lokket til at synde, da de søgte omgang med hedningerne, skønt det var dem forbudt. På lignende måde føres vor tids Israel på afveje. Denne verdens gud har blindet de vantro, “så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede.”32 Kor 4,4.Hver den, der ikke er en afgjort Kristi tjener, er Satans tjener. Den ikke-omvendte nærer kærlighed til synden og er tilbøjelig til at undskylde den. Den omvendte hader synden og gør beslutsomt modstand mod den. Når kristne vælger de gudløses og vantros selskab, udsætter de sig for fristelse. Satan skjuler sig og trækker ubemærket sit bedrageriske slør over deres øjne. De forstår ikke, at et sådant selskab vil gøre dem fortræd, og de bliver mere og mere forblindede, idet de hele tiden efterligner verden i karakter, ord og gerning. MBF 407.3
Efterligning af verdslige skikke omvender kirken til verden, aldrig verden til Kristus. Fortrolighed med synden vil uvægerligt få den til at virke mindre frastødende. Den, som vælger at omgås Satans tjenere, vil snart holde op at frygte deres herre. Når vi kommer ud for prøvelser på pligtens vej, som Daniel gjorde ved kongens hof, kan vi være sikre på, at Gud vil beskytte os; men hvis vi selv udsætter os for fristelse, vil vi før eller siden falde for den. MBF 408.1
Fristeren benytter sig med størst held af dem, som ingen mistænker for at være under hans indflydelse. Begavede, højt uddannede mennesker beundres, som om disse egenskaber kunne erstatte gudsfrygt eller berettige nogen til Guds velbehag. Begavelse og kultur er gaver fra Gud, men hvis de tager den plads, gudsfrygten skulle have, og i stedet for at føre sjælen nærmere til Gud fører den bort fra ham, bliver de en forbandelse og en snare. Mange mener, at alt, hvad der ligner belevenhed og dannelse, på en eller anden måde må have forbindelse med Kristus. Det er en meget stor vildfarelse. Disse egenskaber bør en kristen eje, for de har stor indflydelse til gavn for sand kristendom. Men de må indvies til Gud, ellers er de redskaber for den Onde. Mangt et kultiveret og behageligt menneske, som aldrig ville nedlade sig til det, man forstår ved en umoralsk handling, er kun et forfinet redskab i Satans hånd. Et sådant menneskes underfundige, bedrageriske indflydelse gør ham til en farligere fjende af Kristi sag end den uvidende og ukultiverede. MBF 408.2
Ved indtrængende bøn og tillid til Gud opnåede Salomo en visdom, der vakte verdens undren og beundring. Men da han vendte sig bort fra kilden til sin styrke og stolede på sig selv, blev han et bytte for fristelse. De vidunderlige evner, som blev skænket den viseste af alle konger, gjorde ham til et mere effektivt redskab for sjælefjenden. MBF 408.3
Skønt Satan hele tiden søger at få de kristne til at glemme det, bør de altid huske, at de de skal kæmpe “ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.”4Ef 6, 12.Den inspirerede advarsel lyder ned gennem tiderne til os: MBF 409.1
“Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.”51 Pet 5,8.“Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.”6Ef 6,11. MBF 409.2
Lige siden Adams tid har vor store fjende brugt sin magt til at undertrykke og tilintetgøre. Nu forbereder han sig til sin sidste kamp mod Guds børn. Alle, som søger at følge Jesus, vil komme i strid med den ubarmhjertige fjende. Jo mere den kristne efterligner det himmelske forbillede, des sikrere kan han være på at blive udsat for Satans angreb. Enhver, der arbejder aktivt for Guds sag, søger at afsløre Satans bedrag og forkynder Jesus for menneskene, vil kunne sige med Paulus, at han tjener Herren i ydmyghed og under mange tårer og prøvelser. MBF 409.3
Satan angreb Jesus med de voldsomste og snedigste fristelser, men blev slået i hver eneste kamp. Disse kampe blev udkæmpet til bedste for os, og disse sejre gør det muligt for os at vinde. Kristus vil give sin styrke til hver den, som søger den. Intet menneske kan blive overvundet af Satan uden sit eget samtykke. Fristeren har ikke magt til at beherske viljen eller tvinge sjælen til at synde. Han kan pine, men han kan ikke besmitte. Han kan volde smerte, men han kan ikke gøre uren. Den kendsgerning at Kristus har besejret ham, bør styrke alle kristnes sjæle til mandigt at kæmpe mod synden og Satan. MBF 409.4