Vejen til Kristus

Kapitel 6—Tro og accept

Når ens samvittighed er blevet skærpet af Helligånden, vil man se noget af syndens ondskab, dens magt, dens skyld, dens smerte; og man vil se på den med afsky. Man vil føle, at synden har adskilt én fra Gud, at man er slave af ondskabens magt. Jo mere man kæmper for at slippe løs, des mere indser man, at man er hjælpeløs. Ens hensigter er urene; ens hjerte er urent. Man indser, at ens liv er fyldt med selviskhed og synd. Man længes efter at blive tilgivet, at blive renset, at blive sat fri. Hvad kan man gøre for at opnå harmoni med Gud og komme til at ligne ham? VTK 54.1

Det er fred, man trænger til — himlens tilgivelse og fred og kærlighed i sjælen. Den kan ikke købes for penge, intelligens kan ikke frembringe den, visdom kan ikke opnå den; man kan aldrig håbe på ved egne anstrengelser at sikre sig den. Men Gud tilbyder dig den som gave, “uden penge… uden betaling” (Es 55,1). Den er din, hvis bare du rækker hånden ud og tager fat i den. Herren siger: “Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld” (Es 1,18). “Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre” (Ez 36,26). VTK 54.2

Du har bekendt dine synder, og i hjertet har du afsvoret dem. Du har besluttet at give dig selv til Gud. Gå nu hen til ham, og bed ham om at vaske dine synder bort og give dig et nyt hjerte. Så tro nu på, at han gør dette, fordi han har lovet det. Det var det, Jesus prædikede, mens han var på jorden, at den gave, som Gud har lovet os, er vi nødt til at tro på, at vi har modtaget, og så bliver den vores. Jesus helbredte folk for deres sygdomme, når de troede på hans magt; han hjalp dem med det synlige, og derigennem inspirerede han dem til at stole på ham med hensyn til det usynlige — han ledte dem til at tro på sin magt til at tilgive synder. Dette viste han på en enkel måde ved at helbrede den lamme mand: “‘Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder’ — så siger han til den lamme: ‘Rejs dig, tag din seng og gå hjem!’” (Matt 9,6). Således siger også evangelisten Johannes, når han taler om Kristi mirakler: “Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn” (Joh 20,31). VTK 55.1

Fra den enkle bibelfortælling om, hvordan Jesus helbredte de syge, kan vi lære noget om, hvordan vi bør tro på ham med hensyn til at tilgive synder. Tag for eksempel historien om den lamme ved Betesda. VTK 55.2

Den stakkels sygdomsramte var hjælpeløs; han hav- de ikke brugt sine lemmer i 38 år. Alligevel sagde Jesus til ham: “Rejs dig, tag din seng og gå hjem.” Den syge mand ville måske have sagt: “Herre, hvis du vil helbrede mig, vil jeg adlyde dit ord.” Men nej, han troede Kristi ord, troede på at han var helbredt, og han begyndte øjeblikkeligt at gøre sig anstrengelser; han ville være i stand til at gå, og han gjorde det. Han handlede på Kristi ord, og Gud gav magten. Han blev helbredt. VTK 55.3

På samme måde er du en synder. Du kan ikke gøre bod for dine gamle synder; du kan ikke ændre dit hjerte og gøre dig selv hellig. Men Gud lover at gøre alt dette for dig gennem Kristus. Du tror på dette løfte. Du bekender dine synder og giver dig til Gud. Med viljen vælger du at tjene ham. Lige så sikkert som du gør dette, vil Gud holde sit ord til dig. Hvis du tror på løftet — tror, at du er tilgivet og renset — så sørger Gud for kendsgerningerne; du er blevet helbredt, akkurat som da Kristus gav den lamme magt til at gå, idet han troede på, at han var helbredt. Det forholder sig sådan, hvis du tror på det. VTK 56.1

Vent ikke på at føle, at du er blevet helbredt, men sig: “Jeg tror det; det er bare sådan, ikke fordi jeg kan mærke det, men fordi Gud har lovet det.” VTK 56.2

Jesus siger, “Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det” (Mark 11,24) Der er én betingelse knyttet til dette løfte — at vi beder ifølge Guds vilje. Men det er Guds vilje at rense os fra synd, at gøre os til sine børn og at sætte os i stand til at leve et helligt liv. Så vi kan bede om disse velsignelser, tro at vi vil modtage dem og takke Gud for, at vi har modtaget dem. Det er vores privilegium at kunne gå til Jesus og blive renset og at stå foran loven uden skam eller fortrydelse. “Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov” (Rom 8,1). VTK 56.3

Derfor ejer I ikke jer selv; I er købt med en pris. “I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv… men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde” (1 Pet 1,18-19). Gennem den simple handling at tro på Gud har Helligånden frembragt et nyt liv i dit hjerte. Du er ligesom et barn født ind i Guds familie, og han elsker dig, som han elsker sin søn. VTK 57.1

Nu da du har givet dig selv til Jesus, så træk dig ikke tilbage, fjern dig ikke fra ham, men sig fra dag til dag: “Jeg tilhører Kristus; Jeg har givet mig selv til ham,” og bed ham om at give dig sin ånd og holde dig i sin nåde. Ligesom du bliver hans barn ved at give dig selv til Gud og tro på ham, sådan skal du også leve i ham. Apostlen siger: “Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham” (Kol 2,6). VTK 57.2

Nogle ser ud til at føle, at de nok er på prøve og er nødt til at bevise over for Herren, at de er blevet ændret, før de kan gøre krav på hans velsignelser. Men de kan gøre krav på hans velsignelser allerede nu. De er nødt til at besidde hans nåde, Kristi ånd, for at kunne overvinde deres usikkerhed, ellers kan de ikke modstå det onde. Jesus elsker, når vi kommer til ham, som vi er, syndige, hjælpeløse, afhængige. Vi kan komme med alle vores svagheder, vores fejlagtighed, vores syndighed, og kaste os for hans fødder i anger. Det er hans herlighed, som omslutter os i hans kærligheds arme og forbinder vores sår for at rense os for al urenhed. VTK 58.1

Det er her, tusinder går fejl; de tror ikke på, at Jesus tilgiver dem personligt, individuelt. De tager ikke Gud på ordet. Det er et privilegium for alle, som opfylder betingelserne, at vide med sig selv, at benådningen frit gives for alle synder. Skub den mistanke væk, at Guds løfter ikke er beregnet på dig. De gælder alle angrende overtrædere. Der er sørget for styrke og nåde gennem Kristus, som skal overbringes af de tjenende engle til enhver troende sjæl. Ingen er så syndige, at de ikke kan finde styrke, renhed og retfærdighed i Jesus, som døde for dem. Han venter kun på at fjerne de klæder, som er forurenede af synd og iføre synderne retfærdighedens hvide klæder; han byder dem at leve, ikke at dø. VTK 58.2

Gud behandler os ikke, som dødelige mennesker behandler hinanden. Hans tanker er nådige, kærlige og rummer den ømmeste medfølelse. Han siger: “Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse.” “Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky, dine synder som et skylag” (Es 55,7;44,22). VTK 59.1

“Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!” (Ez 18,32). Satan er klar til at stjæle Guds velsignede forvisninger fra os. Han ønsker at fratage sjælen ethvert glimt af håb og enhver stråle af lys; men du må ikke lade ham gøre dette. Lyt ikke til fristeren, men sig: “Jesus døde, for at jeg skal kunne leve. Han elsker mig og ønsker ikke, at jeg skal fortabes. Jeg har en medfølende himmelsk far; og selvom jeg har misbrugt hans kærlighed, selvom de velsignelser, han har givet mig, har været ødslet bort, vil jeg rejse mig op og gå til min himmelske far og sige: ‘Jeg har syndet mod himlen og mod dig, og jeg er ikke længere værdig til at blive kaldt din søn: lad mig gå som en af dine daglejere.’” Lignelsen fortæller os, hvordan den omflakkende vil blive modtaget. VTK 59.2

“Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham” (Luk 15,18-20). VTK 60.1

Men selv denne lignelse, øm og rørende som den er, udtrykker ikke til fulde den himmelske fars uendelige medfølelse. Herren har forkyndt ved sin profet: VTK 60.2

“Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor bevarer jeg min troskab mod dig” (Jer 31,3). Mens synderen stadig er langt væk fra faderens hus og ødsler sine penge væk i et andet land, så længes faderens hjerte inderligt efter ham; og enhver længsel om at vende tilbage til Gud, som vækkes til live i sjælen, er blot den nænsomme opfordring fra hans ånd, som inviterer, kalder og drager den omvandrende mod Faderens hjerte, der er fyldt med kærlighed. VTK 60.3

Med Bibelens rige løfter foran dig, er der da plads til tvivl? Kan du da tro, at når den stakkels synder længes efter at vende tilbage, længes efter at forsage sine synder, at Herren så strengt vil afholde ham fra at nærme sig hans fødder i bekendelse? Væk med sådanne tanker! Intet kan gøre din sjæl mere skade end at give grobund for sådan en opfattelse af vores himmelske far. Han hader synd, men han elsker synderen, og han gav sig selv gennem personen Kristus, så alle, som vil, kan blive frelst og eje den evige velsignelse i herlighedens rige. VTK 60.4

Med hvilken stærkere eller mere nænsom vending kan det udtrykkes end den, han har valgt til at udtrykke sin kærlighed til os? Han erklærer: “Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig” (Es 49,15). VTK 61.1

Se opad, du som tvivler og skælver; for Jesus lever for at mægle for os. Tak Gud for gaven, som er hans kære søn, og bed om, at han ikke må have lidt døden for dig forgæves. Ånden opfordrer dig i dag. Kom med hele dit hjerte til Jesus, og du kan gøre krav på hans velsignelse. VTK 61.2

Idet du læser løfterne, så husk, at de er et udtryk for uforklarlig kærlighed og medlidenhed. Det store hjerte fyldt med uendelig kærlighed bliver draget mod synderen med grænseløs medfølelse. “I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vores synder” (Ef 1,7). Ja, stol blot på, at Gud er din hjælper. Han ønsker at genoprette sit moralske billede i mennesket. Når du nærmer dig ham med bekendelse og anger, vil han nærme sig dig med nåde og tilgivelse. VTK 61.3