Med Mesteren på bjerget

“Så var da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen” Ordet“da”

antyder en slutning, som man drager af noget, der er sagt forud. Jesus har givet sine tilhørere en skildring af Guds usvigelige kærlighed og pålægger dem derfor at være fuldkomne. Fordi eders himmelske Fader “er god imod de utaknemmelige og onde” (Luk. 6,35), fordi han har bøjet sig ned for at løfte jer op derfor, sagde Jesus, kan I komme til at ligne ham i karakter og stå ulastelige for menneskers og engles åsyn. MMPB 80.1

Under nåden er betingelserne for evigt liv nøjagtigt de samme, som de var i Eden fuldkommen retfærdighed, overensstemmelse med Gud fuldkommen efterlevelse af hans lovs principper. Den karakterens norm, der fremholdes i Det gamle Testamente, er den samme som den, der fremholdes i Det nye Testamente. Denne norm, dette ideal, er ikke noget, som vi ikke kan opnå. I ethvert bud eller pålæg, som Gud giver, er der et meget bestemt løfte, der ligger til grund for befalingen. Gud har ordnet det således, at vi kan blive ham lige, og dette vil han gøre til en virkelighed for alle, der ikke sætter en fordærvet vilje imod og derved gør hans nåde til intet. MMPB 80.2

Gud har elsket os med en kærlighed, som er ubeskrivelig, og vor kærlighed til ham vågner, efterhånden som vi får forståelse af længden og bred den og dybden og højden af denne kærlighed, der overgår al erkendelse. Ved åbenbarelsen af Kristi tiltrækkende ynde og ved erkendelsen af hans kær lighed til os, som den kom til udtryk, medens vi endnu var syndere, smeltes og betvinges det hårde hjerte, og synderen forvandles og bliver et Himmelens barn. Gud anvender ikke tvangsmidler; kærlighed er det redskab, han benytter for at fordrive synd fra hjertet. Ved den forvandler han hovmod til ydmyghed, fjendskab og vantro til kærlighed og tro. MMPB 80.3

Møjsommeligt havde jøderne anstrengt sig for at opnå fuldkommenhed ved egne bestræbelser, uden at det lykkedes dem. Kristus havde allerede sagt til dem, at deres retfærdighed aldrig kunne komme ind i Himmelens rige. Nu viser han dem den retfærdighed, som alle, der får adgang til Himmelen, vil bestride. I bjergprædikenen beskriver han dens frugter og påviser nu med få ord dens ophav og dens natur: Vær fuldkomne, ligesom Gud er fuldkommen! Loven er kun en afskrift af Guds karakter. Se i jeres himmelske Fader en fuldkommen åbenbarelse af de principper, der danner grundlaget for hans regering. MMPB 81.1

Gud er kærlighed. Ligesom lysstråler udgår fra solen, således strømmer kærlighed og lys og glæde ud fra ham til alle hans skabninger. At give er hans natur. Selve hans liv er en udstrålen af uegennyttig kærlighed. MMPB 81.2

Han siger til os, at vi skal være fuldkomne, ligesom han er fuldkommen være det på samme måde. Vi skal være en kilde til lys og velsignelse i vor lille kreds, ligesom han er det for hele Verden. I os selv har vi intet, men hans kærligheds lys skinner på os, og vi skal være genskin af dets glans. Gode i kraft af den godhed, vi låner fra ham, kan vi være fuldkomne på vort område, ligesom Gud er fuldkommen på sit område. MMPB 81.3

Jesus sagde: Vær fuldkomne, ligesom jeres Fader er fuldkommen. Dersom I er Guds børn, har I del i hans natur, og I kan ikke andet end ligne ham. Ethvert barn lever ved sin faders liv. Dersom I er Guds børn fødte af hans ånd lever I ved hans liv. I Kristus bor “hele guddomsfylden legemlig,” og Jesu liv åbenbares “i vort dødelige kød”. Dette liv i jer vil frembringe den samme karakter og åbenbare de samme gerninger, som det frembragte hos ham. Dermed vil t være i overensstemmelse med ethvert bud i hans lov; for “Herrens lov er fuldkommen, kvæger sjælen”. Ved kærligheden vil “lovens krav” “opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet; men efter ånden.” (Kol. 2,9; 2Kor. 4,11; Sl. 19,8; Rom. 8,4). MMPB 81.4