Med Mesteren på bjerget

“Derfor den, som bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget”

Det vil sige, han får ikke adgang dertil, for den der med forsæt bryder ét bud, adlyder ikke i ånd og sandhed noget af budene. “Thi den, der holder hele loven, men blot på et punkt snubler, er blevet skyldig i alle.” (Jak. 2,10). MMPB 57.1

Synden består ikke i ulydighedshandlingens størrelse men i den kendsgerning, at man afviger fra Guds åbenbarede vilje i den mindste sag; for dette forhold viser, at der endnu er forbindelse mellem sjælen og synden. Hjertet er delt i sin tjeneste. Der foreligger en virkelig fornægtelse af Gud, oprør imod hans riges løve. MMPB 57.2

Dersom menneskene havde frihed til at tilsidesætte Herrens krav og til selv at opstille en regel for pligten, ville der blive en mangfoldighed af regler, afpasset efter de forskellige karakterer, og herredømmet ville være taget ud af Herrens hånd. Menneskets vilje ville blive betragtet som afgørende, og Guds høje og hellige vilje hans kærlighedsforsæt med sine skabninger ville blive vanæret og ringeagtet. MMPB 57.3

Når menneskene vælger deres egen vej, stiller de sig altid i modstrid med Gud. De vil ikke få en plads i det himmelske rige, for de ligger i strid med selve de principper, der gælder i himmelen. Ved at sætte sig ud over Guds vilje tager de standpunkt sammen med den onde, Guds og menneskets fjende. Ikke af ét ord, ikke af mange ord men af hvert ord, som Gud har talt, skal mennesket leve. Vi kan ikke være trygge, hvis vi overser et eneste ord, uanset hvor ubetydeligt det end måtte forekomme os at være. Der findes ikke et bud i loven, som ikke tjener til menneskenes gavn og lykke både i dette liv og i det tilkommende. Når menneskene lever i lydighed mod Guds lov, er de omgivet ligesom af et hegn og bliver bevaret fra det onde. Den, der nedbryder denne af Gud opførte skranke på et punkt, har ødelagt dens evne til at beskytte ham, idet han har åbnet en vej, hvor fjenden kan trænge ind for at afstedkomme ødelæggelse og ruin. MMPB 57.4

Vore stamfædre vovede at tilsidesætte Guds vilje på et enkelt punkt, og derved åbnede de sluserne for verdens ulykke. Enhver, der følger deres eksempel, vil høste lignende frugter. Guds kærlig hed danner grundlaget for ethvert bud i hans lov, og den, der afviger fra budet, arbejder på sin egen ulykke og undergang. MMPB 58.1