Vidnesbyrd for menigheden bind 9

101/133

Forkyndelsen af sandheden, hvor der er racehad

FORKYNDELSEN AF SANDHEDEN, HVOR DER ER RACEHAD.
Arbejdet for de sorte hviler på mig som en tung byrde. Evangeliet skal forkyndes for den underkuede negerbefolkning. Men vi må gå forsigtig til værks i vore bestræbelser for at løfte denne befolkning op. På mange steder nærer den hvide befolkning stærk fordom mod negrene. Vi kan måske tænke, at vi vil ignorere denne fordom, men det kan vi ikke. Skulle vi handle, som om fordommen ikke eksisterede, ville vi have vanskeligt ved at forkynde evangeliet for den hvide befolkning. Vi må møde opgaven, som den foreligger og handle viselig og fornuftig.
VM9 204.1

Jeg har i årevis længtes efter, at noget skulle blive gjort for den sorte befolkning. Det har voldt mig sorg at se, at hadet mod denne race stadig tiltager og at lægge mærke til, at mange syvende-dags adventister øjensynlig ikke fatter nødvendigheden af, at et grundigt arbejde bør optages for dem og det snart. Årene svinder hurtigt hen, uden at der bliver gjort stort for den race, der nylig trællede som slaver. VM9 204.2

En af de mange vanskeligheder, der hindrer virksomheden, er det faktum, at en stor del af den hvide befolkning på de steder, hvor de sorte er talrige, ikke stiller sig velvillige overfor de bestræbelser, som gøres for at forbedre deres vilkår. Når de hvide ser, at skoler bliver oprettet for dem, at de bliver oplært til at underholde sig ved et eller andet håndværk, skaffer sig hyggelige hjem i stedet for at leve i de usle skure, begynder de at forstå, at der er en mulighed for, at deres ærgerrige planer kan blive forstyrret, kort sagt, at det vil blive umuligt for dem at leje en neger for en bagatel, — og deres fjendskab imod dem vokser. De tror, at de lider uret og at der ikke er taget hensyn til dem. Enkelte handler, som slaveriet aldrig var afskaffet. Denne åndsretning tiltager i styrke, alt efter som Guds ånd fjerner sig fra jorden og på mange steder er det nu umulig at udføre den gerning for de sorte, som vi kunne have udført i tidligere år. VM9 204.3

Det amerikanske folk kunne have udrettet meget for det frigivene folk, dersom formålstjenelige bestræbelser var blevet sat i gang af regeringen og de kristne samfund straks efter slavernes frigivelse. Man skulle med gavmild hånd have bevilget midler til deres underhold og uddannelse på den tid, da de stod i så stort behov af hjælp. Men efter enkelte ringe bestræbelser overlods regeringen negeren til at kæmpe egenhændig for at hæve sig op over de mange hindringer. Nogle af de store kirkesamfund begyndte en god gerning, men de forfejlede sig sørgelig der i, at deres virksomhed strakte sig kun til et ringe antal af befolkningen; og syvende-dags adventisterne har også forsømt at udføre deres del. Enkelte personer og foreninger har gjort ihærdige bestræbelser for at forbedre de sortes vilkår og deres arbejde er blevet til velsignelse for mange. Men yderst få har støttet denne gerning, som enhver burde have omfattet med interesse og opofrelse. VM9 205.1

Prisværdige bestræbelser er gjort af en del syvende-dags adventister for at udføre det arbejde, der burde gøres for negerne. Havde de, som virkede for dem, haft alle vore prædikanters medvirken, ville resultatet af virksomheden have været en andet, det nu er. Men det store flertal af vore prædikanter samarbejde ikke, som du burde have gjort, med de få, der under mange vanskeligheder stræbede for at fremme et forsømt arbejde på et vanskeligt felt. VM9 205.2

Eftersom tiden lider og modstanden øges, vil omstændighederne lære os, at klogskab rager op over tapperhed. Når uforstandige skridt er blevet taget af dem, der har virket blandt de sorte, så er det ikke, fordi der ingen advarsler er givet. Fra det fjerne Australien, på den anden side af Stillehavets vældige vande, er brødrene blevet advaret om at være forsigtige i ethvert foretagende, at ingen politiske taler skulle holdes og at de under ingen omstændighed skulle virke for samkvem mellem de hvide og sorte på samme samfundsstige. VM9 205.3

Ved et rådslagningsmøde i 1895 i Armadale, en forstad til Melbourne, Victoria behandlede jeg disse sager som svar på brødrenes forespørgsler og formanede dem til at handle forsigtig. Jeg forelagde dem, at vanskelige dage var nær og at de meninger, som da frit kunne udtales vedrørende planer for missionsarbejde blandt de sorte, ikke kunne blive drøftet i nær fremtid uden fare for livet. Jeg sagde tydelig, at vor missionsgerning blandt negerne måtte drives efter helt andre arbejdsmetoder end dem, man i de tidligere år havde anvendt i visse landsdele. VM9 206.1

Lad der blive sagt så lidt som muligt om forskellen på farven og lad negrene virke hovedsaligt for sine egne landsmænd. VM9 206.2

Vedrørende gudstjenester for de hvide og de sorte i samme bygning vil jeg, at dette i almindelighed ikke er til fordel for nogen af parterne — og da især i Sydstaterne. Det vil være mest fordelagtigt at sørge for, at de sorte som antager sandheden, får sine egne forsamlingslokaler, hvor de kan samles og tilbede Gud for sig selv. Dette er især påkrævet i syden, for at virksomheden blandt de hvide ikke alvorlig hæmmes. VM9 206.3

Lad de sorte troende få nette, tiltrækkende forsamlingshuse. Lad dem forstå, at denne ordning ikke er truffet for at udelukke dem fra gudstjenesten sammen med de hvide, fordi de er sorte, men for at sandhedens sag uhindret kan fortsætte sin sejrsgang. Meddel dem, at denne plan vil blive fulgt, indtil Herren anviser os en bedre fremgangsmåde. VM9 206.4

Sorte søskende med evner og erfaring bør opmuntres til at tage ledelsen af gudstjenesten blandt sine egne og de bør få anledning til at tale i rådslagningsmøder. VM9 207.1

Der findes mange troende blandet de sorte, som kan virke med held for sine egne landsmænd, — arbejdere, hvem Herren har givet lys og kundskab og udrustet med betydelige evner. Disse er kaldt til at virke ihærdig og efter de mest formålstjenlige metoder. De bør udbrede skrifter og holde møder i telte og i forsamlingshuse. Og til sine tider, hvor det er tilladt, bør vore hvide prædikanter bistå dem. Særlige bestræbelser bør gøres for at øge antallet af vore sorte arbejdere. Sorte brødre bør oplæres til at holde bibellæsninger og teltmøder for sit eget folk. Der er mange iblandt dem med gode evner og disse bør uddannes for denne gerning. VM9 207.2

Vi bør interesseres os meget for oprettelsen af skoler for Negrene. Desuden bør vi indse nødvendigheden af at bringe sandheden frem for lærerne og eleverne ved de større skoler, som af filantropiske verdensmennesker er blevet grundlagt for den sorte befolkning. VM9 207.3

Der bør oprettes skoler og sanatorier for negrene; og ved disse bør den sorte ungdom undervises og oplæres i tjenesten for Herren under de bedste lærere, man kan få. VM9 207.4

De sorte prædikanter bør sætte sig som mål at give sine landsmænd en klar forståelse af sandheden for denne tid. Efter som tiden går og racehadet tiltager, vil det på mange steder blive omtrent umuligt for hvide missionsarbejdere at virke for negrene. Der vil komme tider, da endog de hvide, som ikke er i harmoni med vor virksomhed, vil forene sig med de sorte for at hindre vort værk, idet de påstår, at vor lære vil forårsage deres menigheders opløsning og påføre dem vanskeligheder med hensyn til sabbatsspørgsmålet. Såvel hvide som sorte prædikanter vil fremkomme med falske beskyldninger for at vække modstand hos folk og berede dem for at ødelægge ejendom og tage liv. VM9 207.5

Mørkets magter anvender al sin kløgt for at hindre forkyndelsen af nådens sidste budskab for de sorte. Satan virker for at gøre det vanskeligt for evangeliets forkyndere og lærere at ignorere det racehad, som eksisterer mellem de hvide og sorte. VM9 208.1

Lad os handle forstandigt. Lad os ikke gøre noget, som unødig vil påføre os forfølgelse, eller som vil hæmme forkyndelsen af evangeliet. Hvor skikke fordrer det, eller hvor det er mest fordelagtig for Guds sag, bør de hvide og sorte søskende samles til gudstjeneste på forskellige steder. Lad os udvise Kristi ydmyge sindelag. Han var himlens majestæt, Guds eneste søn. Og dog har Gud “således elsket verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.” Joh 3,16 VM9 208.2

Da Gud nedlod sig til at hengive sin søn til en smertelig og skændig død for at frelse en fortabt verden, skulle så ikke Herrens missionærer gerne ville bestræbe sig til det yderste for at hjælpe dem, som er sunket dybt i synd og lade lyset skinne for dem, som sidder i mørke uden at kende sandheden? Kristus påtog sig den menneskelige natur, for at han kunne række sin hånd ned og løfte faldne mennesker op. Bør så ikke hans efterfølgere for hans skyld være villige til at underkaste sig mangt og meget, som er uretfærdig og bittert, for at hjælpe netop dem, som trænger en håndsrækning? Lad arbejdet blive udført på en sådan måde, at der ikke vækkes fordom; thi ellers kan døre, som nu står åbne, lukkes for sandhedens indgang. VM9 208.3

Blandt troende negre er der mænd med evner, som kan samvirke med Gud som arbejdere for sine egne landsmænd. Der vil også gives dem anledninger til at vidne i teltmøder og større forsamlinger, hvorved de vil få adgang til et stort antal sjæle. Disse anledninger vil tilbyde sig i Sydstaterne, efterhånden som virksomheden udvider sig og budskabet går med høj røst. Under udgydelsen af Helligånden vil mennesker hæve sig op over de skranker, fordommen har opstillet, i deres stræben for at redde menneskesjæle. Gud vil vejlede sindene og hjerterne vil fyldes med den samme kærlighed, som Kristus udviste. Og da vil man betragte forskellen i hudfarve med helt andre øjne end nu. Det at elske som Kristus elsker, løfter sindet op i den rene, himmelske atmosfære. VM9 209.1

Den, som er inderligt forbundet med Kristus, hæver sig op over racespørgsmål og kastevæsen. Hans tro griber fat på de evige virkeligheder. Det er sandhedens guddommelige Ophavsmand, som skal blive ophøjet blandt menneskene. Vore hjerter må fyldes med den tro, som er virksom ved kærlighed og renser sjælen. Beretningen om den barmhjertige samaritaner og hans gerning udgør et mønster til efterlevelse. VM9 209.2

Vi bør ikke indlade os på nogen agitation vedrørende forskellen i hudfarve og på den måde vække fordom op påføre virksomheden vanskeligheder. Den tredje engels budskabs lys må bringes til dem, som behøver lys. Vi må virke rolig, stille og trofast og stole på vor ældre broder. Vi må ikke forhaste os i at bestemme, hvad vor handlemåde i fremtiden skal blive vedrørerne det forhold der skal eksistere mellem den sorte og hvide befolkning. Sandheden for denne tid skal forkyndes for de mange tusinder, som bor i Sydstaterne. Såvidt som det lader sig gøre, bør enhver hindring fjernes. Forkynd evangeliet for folket. Virk for de hvide og sorte efter særskilte, for hver afpassede metoder og lad så Herren våge over resten. Sandheden må også forkyndes for den hvide befolkning i Sydstaterne. Da vil der blive udført en gerning i hjemmene, hvorved mange sjæle vil ledes til omvendelse. VM9 209.3