Vidnesbyrd for menigheden bind 9

100/133

»Guds medarbejdere«

“Guds medarbejdere”.

Herren hører de råb, der opstiger fra dem, som står i hans tjeneste. Han har lovet: “Jeg vil give råd med mit øje.” Sal 32,8 Vandre ydmygelig med jeres Gud og bed ham om at gøre pligten klar for jer. Når han taler til sine repræsentanter og pålægger dem at være hans medarbejdere, så vil de udføre den samme gerning, som Jesus henviste til som sin gerning, da han stod op i synagogen i Nazareth for at forelæse. Han åbnede profeten Esajas’ bog og læste: “Den Herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet.” Es 61,1 VM9 202.3

Sandheden fordunkles nu på jorden af de vildfarelsens skyer, som hænger over menneskene. Den, der kan påvirke endog de ringeste og uanseligste væsener i arbejdet for at redde de fortabte. Idet vi viser synderen hen til Frelseren, som tilgiver synd og drevet af Kristi kærlighed rækker en medfølende hånd ud for at hjælpe en falden og med den anden hånd ved troen holder os fast til Kristus, danner vi forbindelsesledet mellem synderen og Frelseren. VM9 203.1

Verdens ende er nær og vi må alle vandre forsigtig, ydmyg og sagtmodig sammen med Kristus. Vor kære Frelser, for hvem enhver sandhedsstråle udgår til hele jorden, ønsker ikke, at vi skal sætte vor lid til fyrster eller nogen anden, i hvem der ingen redning er, men til ham alene. Han siger: “Uden mig kan I intet gøre.” Joh 15,5 Vi må stadig fæste blikket på Jesus, så at han kan sætte sit eget guddommelige præg på vor karakter. Vi må se på det Guds Lam, som bærer verdens synd. Da vil vi kunne åbenbare Kristus for vore medmennesker. VM9 203.2