Vidnesbyrd for menigheden bind 9

2/133

Kaldet til at være vidner

KALDET TIL AT VÆRE VIDNER
[I en særlig forstand er syvende-dags adventister sat i verden for at være vægtere og lysbærere. Det sidste advarselsbudskab til en fortabt verden er blevet betroet dem. Det vidunderlige lys fra Guds ord skinner på dem. De har fået et arbejde af største betydning, idet de skal forkynde den første, anden og den tredje engels budskab. Intet andet arbejde er af så stor betydning. De må ikke tillade noget andet at optage deres opmærksomhed.
VM9 18.2

De højtideligste sandheder, som nogen sinde er blevet betroet dødelige, er givet for at vi skal forkynde dem for verden. Forkyndelsen af disse sandheder er vor opgave. Verden skal advares og Guds folk må være i tro til det tillidshverv, der er overdraget dem. De skal ikke beskæftige sig med spekulation eller gå i forretningsforbindelse med ikke-troende, for dette til hindre i det arbejde, Gud har givet dem. VM9 19.1

Kristus siger om sit folk: “I er verdens lys.” Matt. 5,14. Det er ingen ringe sag, at Guds beslutninger og planer er blevet åbenbaret så tydeligt for os. Det er et vidunderligt privilegium at kunne forstå Guds vilje, således som den er åbenbaret i profetiens urokkelige ord. Dette lægger et tungt ansvar på os. Gud forventer, at vi giver andre den kundskab, som han har givet os. Det er hans hensigt, at guddommelige og menneskelige redskaber skal forenes i forkyndelsen af det advarende budskab. VM9 19.2

Så langt, hans anledninger strækker, står enhver, der har modtaget lyset fra sandheden, men det samme ansvar, som den profet i Israel disse ord kom til: “Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: ‘Du skal visselig dø!’ og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvender sig fra den og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, Men du har reddet din sjæl.” Ez. 33,7-9. VM9 19.3

Skal vi vente, til profetierne om enden er opfyldt, før vi siger noget om den? Hvilken værdi vil vore ord da have? Skal vi vente til Guds straffedomme falder på overtræderen, før vi fortæller ham hvorledes han kan undgår dem? Hvor er vor tro på Guds ord? Skal vi se de ting, der er forudsagt, gå i opfyldelse, før vi tror, hvad han har sagt? I klare, tydelige stråler er lyset kommet til os og har vist os, at Herrens store dag er nær, at den er “Nær for døren”. Lad os læse og forstå, før det er for sent. VM9 20.1

Vi skal være helligede kanaler, som det himmelske liv kan flyde igennem til andre. Helligånden må besjæle og gennemtrænge hele menigheden og rense og befæste hjerterne. De, der er blevet begravet med Kristus ved dåben, skal opstå til nyt liv og give en levnede fremstilling af Kristi liv. En hellig opgave er pålagt os. Befalingen er blevet givet os: “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet i døber dem i Faderens og Sønnen og Helligåndens navn og idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og idet i lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Matt. 28, 19-20. I er indviet til den gerning at gøre frelsens evangelium kendt. Himmelens fuldkommenhed skal være jeres kraft. VM9 20.2