Vidnesbyrd for menigheden bind 8

83/191

Et tempel af levende stene

Et tempel af levende stene

Denne advarsel fremstiller Gud for mig som særlig nødvendig for din velfærd. Han elsker dig med en kærlighed, som ikke kan måles. Han elsker dine trosbrødre og han arbejder med dem i den samme hensigt som med dig. Hans menighed på jorden skal over for verden antage den guddommelige plan, som et tempel bygget af levende sten, der hver især genspejler lys. Den skal være verdens lys, være som en stad, der ligger på et bjerg og ikke kan skjules. Den er bygget af sten, som er lagt tæt sammen, den ene tilpasset dem anden, så de udgør en fast, solid bygning. Ikke alle sten har samme form eller skikkelse. Nogle er store, nogle er små, men hver har sin egen plads, som den skal fylde. Og værdien af hver sten bestemmes af det lys, den genspejler. Dette er Guds plan. Han ønsker, at alle skal fylde deres anviste pladser i værket for denne tid. VM8 173.2

Vi befinder os blandt de sidste dages farer. Vi skal med klogskab pleje hver åndelig og fysisk kraft; for alle er nødvendige for at gøre menigheden til en bygning, som vil være en fremstilling af den store guddommelige arkitekts visdom. De talenter, Gud har givet os, er hans gaver og de skal benyttes i deres rette indbyrdes forhold, således at de udgør et fuldkomment hele. Gud giver talenterne, åndens evner; menneskene danner karakteren. Vejl f menigh bd. 2 side 75-76] VM8 174.1